- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
146

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

R46 Qlaf Tryggvessons Saga.
8ld« <s«p. Håkon Jarl horer imidlertid mumle om, at der vestenfor Nordsoen var en Mand
sesNefor yeh Navn Ole, som der blev anseet som Konge. Ester nogle Mamds Udsagn fattede han
Mistanke om, at han monne vwre as norst Konge-A3t. Det blev vel sagt, at Ole var
Gerst af Herkomst; men tillige havde Jarlen spurgt, at Tryggve Olafsson havde havt en
Son, der hedte Olaf, som i sin unge Alder var reist oster til Gardarige, og der bleven opfodt hos
Kong Valdemar. Jarlen havde omhyggeligen spurgt om denne Mand, og havde Mistan
ke om, at han monne vcere den Samme, som nu var kommen til Vesterlandene. Nu hav
de Jarlen en meget god Ven, som hedte Thorer Klake, der lcenge havde vceret paa Vikinge
tog, stundom ogsaa paa Kjobmandsreiser, saa han var vel kjendt vide omkring. Denne
Thorer sender Håkon Jarl over Nordsoen, og bod ham gjore en Kjobmandsreise til Dublin,
som Mange da havde for Skik, og omhyggeligen undersoge, hvilken Mand denne Ole var.
Dersom han fik Vished om, at det var Olaf Trygg ves son, eller nogen Anden af norst
Konge-Mt, som var der, da skulde Thorer soge ved Svig at besncere ham, om han kunde.
Derpaa foer Thorer vester til Irland til Dublin og sik sporge, at Ole var der hos sin
32de Gap
7css°n"om- Vcerfader Kong OlafKvaran. Thorer, som var en ordsnild Mand, giver sig strår i Sam-
Norgc. tale med Ole, og da de ofte og lcenge havde talet med hinanden, begyndte Ole at sporge om
Nyt fra Norge, forst og fremst om de oplandste Konger og mange Stormcend, hvilke af
dem der vare i Live, og hvilket Rige de havde. Han spurgte og om Håkon Jarl, og om
han var yndet i Landet. Thorer svarer: „larlen er saa mcegtig en Mand, at Ingen vover
at tale Andet end hvad han vil; men det volder, at der ingen Anden er nogensteds at gange
til. Dog veed jeg, om jeg stal sige Sandhed, at det er mange gjceve Mcends og Almuens
Sindelag, at de helst og mest beredvillige vilde see en Konge af Harald Mt kom
me til Riget. Men vi kjende Ingen dertil stikket, og mest fordi det er nu Mvet, hvor lidet
det nytter at slaaes med Håkon Jarl." Da de nu ofte omtalede dette, aabenbarer Ole sit
Navn og sin A3t for Thorer, og sporger ham tilraads, hvad han meente, om Bonderne
vilde tåge Olaf til Konge, dersom han drog til Norge. Thorer opmuntrede ham meget iv
rigen til denne F<erd, og roste meget ham og hans store Evner. Da begyndte Olafs Hu
stcrrkt at stande til at fare til hans Fwdrene-Arv. Saaledes feiler Olafvestenfra i Thorers
Folge med 5 Skibe, forst til Syderoerne og derfrå til Orkenoerne. Dengang laa Jar
len Sigurd Lodversson iAasmundsvaagpaa Ragnvalds.Aen med et Krigsstib, og ag
tede at seile over til Katances. Just paa den Tid seilede Olaf med sin Flaade vestenfra til
Verne, og lagde sig der i Havn; thi Petlands-Fjorden var ikke seilbar. Da Kongen nu fik
at vide, at Jarlen var der tilstede, lod han ham kalde ril sig, og da Jarlen kom paa Skibet
for at tale med Kongen, havde de kun talet faa Ord med hinanden, for Kongen siger, at Jar
len stulde lade sig dove med alt Landsfolket, ellers stulde han doe strår paa Stand; desuden
forsikkrede Kongen, at han vilde fare over Verne med Ild og Svcerd og odelcegge Landet,
med mindre Landsfolket antog Christendommen. Men i den Stilling hvori Jarlen nu
var, valgte han at antage Christendommen, hvorefter han blev dobt tilligemed alt det Folk,
som var der hos ham. Siden svoer Jarlen Kongen en Ed, gik i hans Tjenesie, og overgav
ham sin Son, ved Navn Hvalp eller Hund, som Gidsel, og ham tog Kong Olaf med sig til
Norge. Derpaa stak Olaf oster ud i Havet og kom til Lands ved Moster, og der steg han
<tap. 52. (nu Osmondwall) paa (South-Ronaldsa) den
sydssiligste af Orkenoerne.
Katane», see S. 70.
I»6tlgndB-fjfti-<li-, nu Pentland-Frith, see S. 68.
KloZtr, see S. 81.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free