Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Qlof Tryggvessons Saga.
eide Eap
Rogaland
chnstncs.
62de <3ap
Erling
Skjalgsons
Fricn.
hildsson, og endelige» Vlmod, Fader til Askel, hvis Sen var Aslak Fitjaskalle, og denne
Slcegtsstamme var den storste og gjceveste i Hordaland. Da nu disse Framder spurgte
den onde Tidende, at Kongen foer ostenfra langs med Landet med mange Krigsfolk, brod
Almuens gamle’Love, og lagde Revselse og haarde Vilkaar paa dem, som talede derimod,
såtte Frcenderne hverandre Stcevne, for at holde Raad imellem sig; thi de vidste, at Kongen
vilde komme brat paa dem, og de bleve enige om at komme meget mandstcerke til Gula-
Thing, for der at holde Mode med Kong Olaf Tryggvesson.
Da Kong Olaf kom til Rogaland, stcevnede han strår Folket til Thinge, og da Thing
budet kom til Bsnderne, samledes de i stor Mamgde fuldtbevcebnede. Efter Sammenkom
sten talede de med hverandre, og toge den Bestutning at udlnevne 3 Mcend, blandt de mest
ordsnilde i deres Flok, som skulde svare Kong Olaf paa Thinge og tale mod ham, ister at de
ikke vilde gaae under nogen Ulov, om end det var Kongen Selv der paabod den. Da nu
Bsnderne vare komne til Things, og Thinget sat, reiste Olaf sig, og talede forst blideligen
til Bonderne; dog mcerkedes det paa hans Tale, at han vilde de skulde antage Christendom
men, hvorom han nu med fagre Ord bad dem. Men til Slutningen lod han dem vide,
at de som vilde tale mod ham og ei underkaste sig hans Bud, monne vente Vrede, Strafog
haarde Vilkaar af ham, saavidt det stod i hans Magt. Da han nu havde endt sin Tale,
stod en af Bonderne op, som var mest ordsnild, og var udncevnt til at vcere den Forste, der
skulde svare Kong Olaf. Men da han vilde tåge Ordet paakom der ham saa stcerk en Hoste og
Trangbrystighed, at han ikke fik et Ord frem; men såtte sig ned igjen. Da stander op en
anden Bonde, som ei vil lade Svaret falde, endjkjont det ei var gaaet den forrige Taler
vel; men da han begyndte sit Foredrag, var han saa stam, at han ei kunde faae et Ord for
sig, og da alle Tilhorerne opstoge en Latter, såtte Bonden sig ned igjen. Nu stod en Tre
die op og vilde tale mod Kong Olaf; men da han tog til Orde, var han saa hws og rusten i Hal
sen, at ingen Mand kunde hore hvad han sagde, og han såtte sig ned igjen. Siden var
der Ingen af Bonderne, som talede mod Kongen, og da de Ingen kunde faae til at give
ham Svar, blev ingen Modstand gjort imod Kongen; men det kom saaledes dertil, at Alle
samtykkede i hvad Kongen bod. Alt Thingfolket blev dobt, forend Kongen forlod Thinget.
Kong Olaf stcevnede med sine Krigsfolk til Gula-Thing; thi Bonderne havde sendt
ham de Ord, at de der vilde svare paa hans Tale. Da nu begge Parter vare komne til
Thinge, vil Kongen sorst have en Samtale med Landshovdingerne, og da Modet var bleven
fuldtalligt, fremstetter Kongen sit Mrende, og befaler dem, efter hans Bud at lade sig dobe.
Da siger Vlmod hjin Gamle: „vi Framder have aftalt denne Sag og eenstemmigen tåget
een Bestutning. Dersom Du, Konge, agter at pine os Framder til stige Ting, som at
bryde vor Lov, eller ved nogensomhelst Magt tvinge os under Dig, da monne vi af al Kraft
stande imod, og han have Seieren, som den af Skjcebnen er bestemt. Men vil Du,
Konge, nogenlunde befordre vore Framders Lykke, da gjor Du deri saa vel, at vi Alle ville
tilvende Dig fuldkommen Tjeneste-Iver." Kongen siger: „hvad ville I bede mig om,
paa det Forliget bedst kan skee?" Da svarer Dlmod: forste er, at Du vil gifte Din
Soster Astrid med Erling Skjalgsson, vor Frcende, som vi ansee for den haabefuldeste un
ge Mand i hele Norge." Kong Olaf svarer, at dette Giftermaal vel ogsaa forekommer ham at
vcere godt, da Erling var velbyrdig Mand, og en ypperlig Mand at see til; men at dog
Astrid Selv maatte svare paa dette Forslag. Derpaa talede Kongen om dette med sin So
ster; men hun svarer: glidet nyder jeg nu det, at jeg er Kongedatter og Kongesoster, om jeg
skal giftes med en Mand, som ingen hoi Embcds-Vcerdighed har, og heller vil jeg vente
nogle Aar paa et bedre Giftermaal. Dermed endte deres Samtale denncsinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
