Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Qlaf TrygOvessons Saga.
88de Vap
Om Islww
terne.
vil jeg," siger Kongen, ,)ikke tåge dine Eiendele fra Dig; men hellere vwreDin Ven, om Du
dertil vil gjore Dig vcerdig." Raud streg af al Magt derimod og siger, at aldrig vilde han
troe paa Christ; men bespottede Gud meget. Nu blev Kongen vred, og sagde at Raud skul.
de faae den verste Dod. Derpaa lod Kongen ham binde paa en Bjcelke med Ansigtet i
Veiret, lod saette en rund Pind mellem hans Tcender og lukke hans Mund op. Derefter
lod Kongen tåge en Lyngorm og stikke i Munden paa ham; men Ormen vilde ikke ind i
Munden og krob tilbage, da Raud blceste imod den. Nu lod Kongen tåge Stilken af en
Angelika-Rod og stikke i Munden paa Raud. Andre sige, at Kongen såtte sin Luur i Mun
den paa ham, og tvang Ormen derind ved at holde et gloende Jern udenfor Aabningen.
Nu krob Ormen ind i Munden paa Raud, derpaa gjennem Halsen og star sig ud af Siden.
Der lod Raud sit Liv. Kong Olaf tog der en Mamgde Guld og Solv, og andet Losore af
Vaaben og mange Slags Kostbarheder; men alle de Mamd, som havde fulgt Raud, lod Kon
gen dobe, og dem, som ei dertil vare villige, lod han drcebe eller qvcele. Derpaa tog Kon
gen den Drage, som Raud havde eiet, og styrede den Selv; thi dette Skib var langt storre
og vakkrere end Tranen. Foran var et Dragehoved; men bagtil en Krumning, der boiede
sig som en Hale. Halsen paa begge Sider og Stavnen selv var forgyldt. Dette Skib
kaldte Kongen Ormen; thi nåar Seilene vare heiste, skulde de forestille Dragens Vinger, og
dette Skib var det vakkreste i hele Norge. De Ver, som Raud boede paa, hedte Gilling og
Hcering; men de samlede Ver hedte Godoer, og Strommen mellem Fastlandet og Verne
Godo-Strommen. Kong Olaf christnede den hele Fjord, seilede siden sin Vei sorefter langs
med Landet, og paa denne Reise hcendtes Mangt og Meget, som er fort til Bogs i Sagaer,
nemlig hvorlunde Trolde og onde Aander drillede hans Moend, og stundom ham Selv. Men
vi ville hellere strive om hvad der indtraf, da Kong Olaf christnede Norge, eller andre Lande,
hvor han forfremmede Christendommen. Samme Host kom Olaf med sin Flaade til
Throndhjem, og lagde i Land ved Nidaros, hvor han beredte sig Vinter-Leie. Hvad jeg nu
herncest vil skrive om skal angaae Islamderne.
Kjartan Olafsson, en Sonneson af Hoskuld og Datterson af Egil Skalagrimsson,
kom samme Host fra Island til Nidaros og han blev anseet for at vcere den vameste og haabe
fuldeste Mand blandt dem som paa Island ere fodte. Der var da og Haldor, en Son af
Gudmund paa Modrovold, og Kolbein, en Son afThord Freysgode, og en Brodersonaf
Brenne-Flose, samt Sverting, en Son af Goden Runolf. Alle disse vare Hedninger, og
foruden dem var der mange Flere, Somme moegtige, Somme ringe og uformuende. Da
kom og fra Island gjceve Mcend, som ved Thangbrands Hjcelp vare blevne Christne, nem
lig Gissur Hvide, en Son af Teit Ketilbjornsson; men hans Moder var Alof, en Datter af
Bodvar Herse, som var Vikinge-Kaares Son. Bodvars Broder var Sigurd, Fader til
Erik Bjodastald, hvis Datter Astrid var Kong Olafs Moder. Hjalte Skjceggesson hedte en
anden islandsk Mand, som var gift med Vilborg, Gissur Hvides Datter. Hjalte var og
christen Mand, og Kong Olaf tog meget venligen mod Svogrene Gissur og Hjalte, som bleve
hos ham. Men de islandste Mcend, som raadede for Skibene og Hedninger vare, sogte at
seile bort, saasnart Kongen var kommen til Byen; thi det blev dem sagt, at Kongen tvang
Alle til at antage Christendommen; men Vinden blev dem stik imod, og de dreve tilbage un
der Nidarholm. De som raadede for Skibene hedte Thorarin Nefjulsson, Skalden Hal
fred Ottarson, Brand den Gavmilde, og Thorleik Brandsson. Det blev sagt Kongen, at
Cap. 88. Kls 61-uv ell ir, en Gaard i Sfjords-Syssel paa Nordlandet i Island, hvor se
nere et Kloster stiftedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
