Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Olaf Tryggvesfons Saga.
fred: «vil Du nu gaae i min Tjeneste?" Halfred svarer: «for var jeg Håkon Jarls Hird
mand, og nu vil jeg hverken gaae i Din eller nogen Andens Tjeneste, uden Du lover mig, at
det aldrig stal falde i min Lod, at Du jager mig fra Dig." „Saa er mig vistnok sagt,"
svarer Kongen, „at Du hverken er saa klog eller sagtmodig, at Du jo kan gjere, hvad jeg
ingenlunde vil bifalde.„ „Drceb Du mig da," svarer Halfred. „Du erVandraade
stald/)" siger Kongen, og i min Tjeneste stal Du gange" Halfred: „hvad giver Du
mig i Navnefceste, Konge, om jeg stal hede Vandraadestald?" Kongen gav ham et Svcerd
uden Skede og sagde: „Digt nu en Vise om Svcerdet, og lad Ordet Svcerd vcere i hver
Lime af Verset. Halfred qvad:
Dette Svcerd blandt Svcerde var.
Thi Helt, som Svcerdet svinger,
Ei Svcerdet mangle skulde.
Ei Svcerd jeg fattes skal,
Om kun steenmalet
Til dette Svcerd nu fsies.
Tre Svcerde er jeg vcerd.
Da gav Kongen ham en Skede og sagde: ))ikke er der Svcerd i hvert Riim." Hal
fred svarer: «der er to i et." «Saa er det," siger Kongen. Af Halfreds Qvad have
vi tåget de fleste sande og paalideligste Efterretninger, som om OlafTryggvesson ere fortalte.
ThanM"n’d Samme Host kom Thangbrand Pr<est tilbage fra Island til Kong Olaf, og fortalte
sin Reises stette Udfald, at nemlig Islcenderne havde gjort en Nidvise om ham, ja at endog
K°?Olaf. Nogle vilde drcebe ham, og at der var lidet Haab om, at dette Land stulde blive christnet.
Olaf Konge blev derover saa rasende vred, at han ved Luren lod alle Islcendere, som der
vare i Byen, kalde sammen, og sagde, at Alle stulde drcebes; men Kjartan, Gissur og Hjalte,
samt de ovrige Islcendere, som havde antaget Christendommen, ginge til ham og sagde:
„ikke monne Du, Konge, saaledes gaae fra Dine Ord; thi Du sagde, at ingen Mand stulde
have opirret Dig saa meget til Vrcde, at Du jo vilde tilgive dem det, nåar de lode sig chri-
stne og astode Hedenstabet. Nu ville alle de islandste Mcend, som her ere tilstede, lade sig
dobe. End stulle vi finde paa de Raad at stasse Christendommen Indgang paa Island;
thi her ere mange mcegtige Mcends Sonner fra Island, hvis Fcedre meget kunne forfrem
me denne Sag; men Prcesten Thangbrand foer der, som her hos Eder, frem med Vold og
Manddrab, og Sligt taalte ikke Folk der af ham." Til stig Tale lyttede nu Kongen, og
alle islandste Mcend, som da vare der, bleve debte.
Om K«"’ K""s Olaf var mest ovet i alle Idrcetter blandt de Mcend i Norge, hvis Minde i
Sagn er bevaret, og han var stcerkere og behcendigere end mange Andre, hvorom mange
Fortcellinger ere nedstrevne. En er den, at han besteg Smalsar-Horn, og fcestede sit
Skjold overst paa Bjerg-Tinden; den anden var den, at han hjalp en af sine Hirdmcend,
der var klattret op paa Fjeldet, saaledes at han hverken kunde komme op eller ned; men Kon
gen steeg op til hum og bar ham under Armen ned paa stet Mark. Kong Olaf gik uden
bords paa Aarerne, medens hans Mcend roede paa Ormen. Han legede med 3 Dolke,
1) En Skald, som gjer Vansteligheder. 2) Andre overscette: Naar til det Svcerd nu foies
En Skede af Metal.
Cap. 92. OmalBkrnni-n paa Viimiinxi-, nu Hornelen paa Bremanger-Land, cfr. Olaf
Tryggv. S. af Odd Munk C. 45.
Det Svserd, mig mest beriged;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
