Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Olaf Tryggvessons Saga.
<sap. 103
Island
christnes,
<sap. 104
Grenland
christncs.
met: Bjsrn fra Studla, Berk fra Fjordene (Ferde), Thorgrim Thjodolfsson fra Hvin,
Asbjern og Orm, Thord fra Njardarleg, Thorstein hvide fra Ofrostad, Arnor fra Mo
re, Halstein og Hauk fra Fjordene, Eyvind Snaker, Bergdor Bestil, Halkel fra Fjaler,
Olaf Dreng, Arnfinn fra Sogn, Sigurd Bilde, Einar fra Hordaland og Finn, Ketil fraßoga»
land og Griotgard den Raste. Felgende vare i Einar Tambarskelver, der
ei regnedes som fuldbefaren; thi han var kun 18 Aar, Halstein Hlifarson, Thorolf, Ivar
Smette, og Orm Skogarnef. Mange andre gjoeve Mcend vare paa Ormen, end.
jkjent vi ei kunne opregne deres Navne. I hvert Halvrum paa Ormen vare 8 Mand, og
Hver og Een var af udsegt Mandskab, og 3l) Mand vare i Forrummet. Det var almin»
delig Tale blandt Folk, at Ormen Langes udsegte Mandskab udmwrkede sig i Tapperhed,
Styrke og Vwnhed ligesaa meget blandt andre Mcend, som Ormen Lange blandt andre
Skibe. Thorkel Nefja, Kongens Broder, forte Ormen korte, Thorkel Dyrdil og Jostein,
Kongens Morbrodre, havde Tranen, og begge disse Skibe vare vel bemandede. Kong
Olaf havde 11 store Skibe fra Throndhjem foruden Fartoier med 20 Roerbcenke, mindre
Skibe og Kost-Skibe.
Da Kong Olaf paa det ncermeste havde tiltaklet sin Flaade i Nidaros, beffikkede han
Mcend over hele Throndelagen i alle Sysler og Forlehninger. Da sendte han op til Island
Gissur hvide og Hjalte Skeggason, for at forkynde Christendommen paa Island, og sendte
med dem en Prcest ved Navn Thormod tilligemed stere viede Mcend. Men han beholdt
hos sig som Gidsler 4 Islcendere, som ham syntes gjcevesie, nemlig Kjartan Olafsson, Hal«
dor Gudmundsson, Kolbein Thordsson og Sverting Runolfsson. Om Gissur og Hjaltes
Fcerd er det fortalt, at de kom til Island for Althinget og fore til Thinge. Paa dette Thing
blev Christendommen ved Lov indfort paa Island, og den Sommer blev alt Landsfolket
dsbt.
Den samme Våar sendte ogsaa Kong Olaf Leif Eriksson til Gronland for at forkynde
Christendommen, og den Sommer foer han derhen. I Havet tog han et Skibsmandskab, som
var forliist, og laa paa Skibsvraget. Da fandt han ogsaa Viinland det gode, kom om
I) Ncermest Masten.
studia (Mau6la), nu Stole, en stor Gaard, hvorpaa Etne Hovedkirke nu staaer, i Sondhord
land, der iscer er bleven mcerkelig som Orm Kyrpings og hans Sons, Jarlen Erling Skakkes, Bopcrl.
Dette Navn kan efter den hos Snorre fulgte Orden og hele Sammenhceugen neppe
have Hensyn til Provindsen Fjordene, men snarere til den, i samme Egn som Btu<ila og de ne
denfor ncevnte Der liggende, betydelige Gaard af dette Navn, nu Forde i Vikedals Sogn i Sond?
hordland; jfr. hermed det Folgende.
Hvin, see S. 1. Thorgrim var sandsynligen en Ssnnesons Son af Harald Haarfagers
beromte Skald Thjodolf.
Most r, nu Moster O, hvorom see S. 81. Istedenfor „Asbjorn og Orm," har Ods Munk
(hans Olafs S. C. 67.) „Asbjorn fra Moster," som uden Tvivl er det Rigtige.
nu Tysnces-Oen, see S< 50.
okroBta<lll- (eller ttprostaciir). Hermed kan ei menes den S. 117 omhandlede Gaard, som
paa denne Tid maa antages at have vcrret beboet af en af Kong Olafs Morbrodre, nemlig enten
Sigurd, Jostein, Karlshoved eller Thorkel Dyrdil (cfr. Cap. 58); men Gaarden Obrestad paa Icr
deren, som iet Diplom fra 1311 kaldes oj>vrusta<lir. Flere end de tvende Gaarde af dette
Navn findes neppe i Landet.
vimrar, see S. 111. Hos Odd Munk (Olafs S. C. 67) lceser man Bt)rli2iBB«n
(Eindridsson) ak tlimsum DamdarsKelvir."
Vi ni an<i nit xod a. Ligesom den S. 165 ommeldte Erik Rode fra Icrderen, en Ssnne
sons Sonneson af den rige Orne-Thorer, Herser paa Agder i Harald Haarfagers Tid, var
Gronlands forste Opdager, saaledes maa Eriks Son Leif, kaldet biun Keppni (den Lykkelige) til
lcegges Wren af Amerikas Opdagelse. Den Deel af dette Continent, som han gav Navnet„Viin
land det gode," er efter de noiagtigste Undersogelser Kyststrcekningen omtrent fra den 43 til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
