Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
VII.
Kong Qlaf Haraldsson den Helliges Saga. N^zU
Nlaf, Harald Groen stes Sen, blev opdragen hos sin Stissader Sigurd Syr og sin As d/n
Moder Aasta. Rane him Vidfarne var hos Aasta, og han opfostrede Kong OlafHa-HNnZ?"’
raldsson. Tidligen naaede Olaf Mands Fuldkommenhed, var vakker as Udseende, mid
delmaadig af Vwxt, og allerede meget ung var han forstandig og ordsnild. Sigurd var
en meget driftig Huusfader, der holdt sine Folk meget til Arbeide; Selv foer han ofte omkring
for at tilsee Ager og Eng, saa og Qvceget og desuden Smiden, eller hvorsomhelst hans
Folk havde Noget at arbeide.
Engang vilde Kong Sigurd ride afGaarde; men da der var Ingen hjemme paa Gaar- 2.
den, befalede han sin Stifsen Olaf at sadle sin Hest. Olafgik til Gjedehuset, tog den Buk, som
sterst var, ledte den frem, og lagde Kongens Sadel paa den, gik derpaa hen og sagde ham,
at han havde opsadlet hans Ridehest. Da nu Kong Sigurd kom til og saae, hvad Olaf
havde gjort, sagde han: „let er det at see, at Du lidet vil cendse mine Befalinger; ogsaa vil
Din Moder finde det Semmeligt, at jeg ikke befaler Dig Noget, som er mod Dit Sind.
leg seer nok, at vi ere af ulige Sindelag, og at Du er langt mere storsindet end jeg." Olaf
svarede lidet dertil, loe og gik sin Vei.
Da Olaf Haraldsson vorte op, blev han ikke hoi, men middelmaadig af Vcext,
derhos meget for og af gode Krcefter. Han havde lysebrune Håar og et bredt Ansigt, som
var lyst og rodt. Iscer havde han udmcerkede Oine, som vare deilige og spillende, saa man
maatte rceddes ved at see ham i Vinene, nåar han var vred. Olaf var en stor
i mange Dele, saasom han forstod vel at behandle sin Bue og udmcerkede sig iscer i at kaste
Spyd med Haanden; han var en stor Svemmer, hamdig, og meget neiseende i alt Smede-
Arbeide, hvad enten han Selv eller Andre havde gjort det. Djcerv og snild var han i sin
Tale, og blev snart fuldmoden baade i Styrke og Forstand. Han var afholdt af alle sine
Frcender og Bekjendte, hidsig i Lege og vilde altid vcere den Ferste, som tilberligt var for
medelst hans Byrd og Vcerdighed. Han blev kaldet Olaf den Tykke.
Olaf Haraldsson var 12 Aar gammel, da han ferste Gang steg ombord paa et Krigs-
stib. Hans Moder Aasta fik Rane, som blev kaldet Kongefostre, til at anfere Krigs- "Hafs"
folket og have Tilsyn med Olaf; thi Rane havde ofte vceret med paa Krigstog. Da Olaf
saaledes tog imod Folk og Skibe, gav Mandstabet ham Kongenavn, som Scedvane var, at
kongebaarne Hoerkonger, som vare paa Vikingetog, strax fik Kongenavn, endfkjent de in
gensteds i Landet havde Kongescede. Rane sad ved Roret, og Nogle sige, at Olaf Selv
var Baadsmand, endffjont han var Konge over Krigsfolket. De styrede ester ud langs
Landet, og ferst til Danmark. Saa siger Ottar Svarte i sit Digt om Kong Olaf:
I) Vesad mange Legems-Fuldkommenheder.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
