Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 185
Vap. 7
Det andet
Slag.
Svearne sige, at endnu de Steenhobe kunne sees, som Olaf lod lcegge under Brygge-En
derne. Da det hostnedes, spurgte Olaf Haraldsson, at OlafSveakonge samlede en storHcer,
og tillige at han havde lagt lernlcenker for Stokke sund, og der lagt Mandffab; thiSvea
kongen tcenkte, at OlafHaraldsson monne bie der til Frosten kom, og cendsede ikke stort Kong
Olafs Hcer, eftersom han havde kun faa Folk. Da nu Kong Olaf Haraldsson kom til
Stokkesund, kunde han ikke komme igjennem, eftersom der var et Kastel vestenfor Sundet,
og Krigsfot laae sondensor; men da han spurgde, at Sveakongen var kommen der med en
stor Magt og mange Skibe, lod han gjennemgrave Ag na fetet ud til Havet. Over hele
Svithjod lober hvert rindende Vand i Mwlaren; men den eneste Munding, som gaaer ud i
Havet, er saa smal, at mangen Aa er bredere, og nåar der salder megen Regn eller Snee,
da stytter Våndet i et stcerkt Fossefald ud i Stokkesund, og da stiger Mcelaren hoit op over
Landet. Just nu faldt en sicerk Regn, og da Groften var gravet lige ud til Soen, faldt
Vand og Strom i den. Derpaa lod Olaf alle Ror tåge af sine Skibe, og heisede Seilene
lige til Toprceerne. Der bloeste en stcerk Bor, og de styrede med Aarerne, saa Skibene
kom ien Fart over Grundene, og alle kom uffadte ud i Havet. Nu fore Svearne til Olaf
Svenffe og sagde ham, at Olaf Digre var sluppen til Sees, hvorover Kongen såtte dem
haardt i Rette, som ffulde passe paa, at Olaf ei kom ud. Dette Sund blev siden kaldet
Kongesund, og store Skibe kunne ikke seile derigjennem, uden Vandene voxe meget stcerk.
Nogle fortwlle, at Svearne bleve det våer, at Olaf havde gjennemgravet Fetet, og Våndet
faldt ud, og at de strommede til i den Agt, at hindre Olaf fra at komme ud; men at Våndet
grov sig ind paa begge Sider af Elvebakken, saa denne faldt ned med Folket, og mange om
kom. Men Svearne modsagde det som lognagtigt Snak, at Folk der vare omkomne.
Om Hesten seilede Kongen til Gotland og beredte sig til at hcerje der; men Geterne samlede
sig, og sendte Mcend til Kongen, for at tilbyde ham Skat af Landet. Dette tcekkedes Kon
gsn, som tåger Skat af dem, og sidder der om Vinteren. Saa siger Ottar Svarte:
Du, som giver Ssmcmd Sold,
Gothist Hoer ffatlagde.
Ei voved’ de med Svcerd
Landet mod Dig vcerge.
Dsvssel-Folket flygted’;
Mod Dsten, Horte jeg,
Blev vilde Ulves Hunger mattet;
I Kraft de Ingling vige.
Her siges/) at Kong Olaf, da det begyndte at vaares, foer Oster til O syssel, feidede
der og gjorde Landgang. Men Osyssels Mcend kom ned til Stranden og holdt Slag med
ham. Der vandt Kong Olaf Seier, forfulgte de Flygtende og odelagde Landet med Ild
og Svcerd. Der fortcelles, at da Olaf Konge kom til Osyssel, tilbode Bonderne ham forst
at betale Skat; men da de ffulde bringe Skatten, gik Olaf dem i Mode med bevcebnet Hcer,
og da gik det anderledes end Bonderne havde tcenkt; thi de bragte ikke Skatten med sig;
men kom vwbnede til Strid, og sioges med Kongen, som ovenfor sagt. Saa siger Sig
hvat Skald:
!) Nemlig i Ottar Svartes Vise.
OtoeKsund, see S. 15.
see S. 16.
<3otlan«l, see Ovlhjus S. 8.
Cap. 7. V>«Fsln, Ssel, see S. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
