- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
198

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga.
198
<sap. 31.
Nong Si
gurds Kloe
redragt.
Frcender eller Venner derimod. Derfor seilede Kong Olaf ial Hast ester til Viken, holder
ind der med sin Flaade, scetter sine Skibe paa Land, og forfoier sig op ad Landet til, for at
trceffe sin Stissader Kong Sigurd. Da han kom til Vestfold, modtoges han venligen af
Mange, som havde vceret hans Faders Bekjendte eller Venner, ligesom der og paa Folden
var en stor Deel af hans Mt. Om Hosten foer han op paa Landet til sin Stissader Kong
Sigurd og kom der en Dag meget tidligen. Da nu Olaf kommer noer Gaarden, leb nogle
Tjenestekarle i Forveien til Gaarden og ind i Stuen. Olafs Moder Aasta fad inde i Stu
en og hos hende nogle Piger. Da Karlene fortalte hende om Kong Olafs Fcerd, og at
han meget snart kunde ventes, stander Aasta strax op, og befaler Karle og Piger, at gjore
Alt istand paa det Bedste. Fire Piger lod hun tåge frem, hvad der Horte til Stuens Pynt,
og stette den i Stand med Tapeter og Bcenke. To Karle bare Halm paa Gulvet, to såtte
frem fiirkantede Borde og hankede Kruse; to bare Mad frem paa Bordet, to sendte hun af
Gaarde paa det Alt som behovedes i storste Hast kunde skaffes tilveie, og to bare ind Ollet;
men alle de ovrige Karle og Piger ginge udi Gaarden. Sendemcend fore til Kong Si
gurd, hvor han var, og overbragte ham hans Scadsklceder og hans Hest med forgyldt Sa
bel, hvis Bidsel var forgyldt og besat med kostbare Stene. Fire Mcend sendte hun til de
fire Kanter af Bygden og indbod alle Stormcend til et Gjestebud, det hun gjorde, som et
Glcedes-Al, til sin Sons Modtagelse. Alle dem, som forud vare der, lod hun pynte sig med
den bedste Stads de havde; men laante dem Klceder, som ingen havde.
Kong Sigurd Syr stod ude paa Agren, da Sendemcendene kom til ham og bragte
ham denne Tidende, saavelsom om Alt hvad Aasta hjemme paa Gaarden havde tåget sig for.
Han havde mange Folk hos sig; Somme stare Korn, Somme bandt det sammen, Somme
agede det i Huus, og Somme lcessede det asi Stak eller Lade; men Kongen og to Mcend
med ham ginge stundom paa Agren, stundom der hvor Kornet lcessedes i Lade. Hans
Dragt fortcelles at have vceret saalunde: Han havde en blåa Kjole og blåa Stromper, Sko
som vare snorede om Lceggene, en gråa Kappe og en gråa viid Hat, et Flor for Ansigtet, en
Stav i Haanden med en forgyldt Solvholk paa og en Solvring omkring. Om Sigurds
Vcesen og Sindelag fortcelles der, at han var en meget vindstibelig Mand, der passede om
hyggelige» sit Qvceg og Landbrug og raadede Selv sin Huusholdning. Ikte var han meget
for Stads og var heller faatalende. Han var en af de allerforstandigste Mcend, som da
var i Norge, og tillige overmaade rig paa los Formue. Fredelig var han og ingenlunde
gnidst. Hans Kone Aasta var gavmild og hoimodig. Disse vare deres Born: Guttorm
var den celdste, saa Gunhild, derncest Halfdan, Ingrid og Harald. Da sagde Sendemcen
dene til Sigurd: „de Ord bod Aasta os at bringe Dig, hvorlunde det laae hende meget paa
Hjerte, at Du nu opforte Dig paa Stormands Viis, og bad Dig vise et Sindelag, der
meer passede til Harald Haarfagers 3Et end Din Morfaders Rane eller Nereid
Jarl hiin Gamles, stjont ogsaa de have vceret meget forstandige Mcend." Kongen svarer:
„vigtig er den Tidende, som I bringe mig, og I bcere den frem i stor Heftighed. Allerede
tilforn har Aasta tåget sig meget af de Mcend, som vare mindre styldte til hende, og jeg seer
nok, at hun end haver samme Sindelag. Dette tåger hun sig af med megen Varme, nåar
hun kun kan lede sin Son ud med samme Pragt, med hvilken hun nu leder ham ind. Skal
dette saaledes gaae frem, da synes mig, at de som blande sig i denne Sag, hverken cendse
Formue eller Liv. Thi denne Mand, Kong Olaf, gaaer en stor Overmagt imode, og Da
na- og Sveakongens Vrede ligger ved Foden af hans Beslutning, om han vover at drive
den igjennem."
l) Tynd-Ncese.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free