Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 209
Tougene, og gjore Skibene lose, og saa gjorde de. Da kastede Kongens Mcend Enter
drcegge om Opstanderne paa Skibene, og holdt dem saalunde fast. Derpaa befalede lar«
len, at de stulde hugge Opstanderlle bort, og saa gjorde de. Da qvad Sighvat:
Hart Jarlen bod i Fart
Klove svarte Bjcelke;
Men forst vi ro’de ham ncer,
Haabed’ herlig Fangst,
Da Iggves stygge
Vi tilgode gjorde.
Hceren Liig lod hugge
For Ravn ved Skibets Stavn.
Einar Tambarffelver havde lagt sit Skib lige ved Siden af Jarlens, og Mandffa
bet derpaa kastede en Drceg i larleffibets Forstavn, og alle stav de saaledes ud af Fjor
den. Derefter fiygtede hele Jarlens Flaade og roede ud af Fjorden. Skalden Berse
Torfeson var i Forrummet paa Svend Jarls Skib, og da det gled forbi Kongestaaden, raabte
Olaf hoit, da han kjendte Berse thi han var let kjendelig, saasom han var den vameste
Mand,vel udrustet med Vaaben og Klwder —: „Farvel Berse!" han svarede: „Farvel Kon
ge!" Saa sagde Berse i det Digt han gjorde, da han kom i Kong Olafs Vold, og sad
i Baand
Tappre Slagets Styrer
Kyndige i Sangens Konst
Held bod og Farvel;
Sligt Svar vi gav igjen.
Og tvungne vi gave
Gavmilde Kongel det Ord,
Som af Skibsstyrer gjoeve
Vi fik under Vrynien.
Og Svends Elende jeg saae,
Da Flugten han proved’.
Sammen vi for’, da svale
Svcerd-Tunger hoit sunge.
Aldrig folger jeg Nogen,
Som stoder paa Våndet
Havelgen/) til Striden,
I Alt gjcever’ end han.
For Dig, som svinger Svcerdklinge,
Saalund’ kryber jeg ei,
Skjont jeg holdes i Baand
I Aar paa store Kampffi,4)
At jeg, milde Hcerforer!
Saa skulde med Lede forlade
Huldeste Ven, ham jeg ung
Som Din Fiende kjendte.
Eap. Hg.
Nu fiygtede Somme af Jarlens Mcend op paa Landet; Somme overgave sig paa
Naade og Unaade. Men Svend og hans Folge roede ud ester Fjorden, og Hovdingerne
lagde deres Skibe sammen, for at tale med hverandre, da Jarlen sogte Raad hos sine
Lendernuend. Erling Skjalgsson tilraadede, at de skulde seile Nord paa, samle Folk og
atter staaes med Kong Olaf. Men fordi de havde mistet mange Folk, opmuntrede de
Fleste til, at Jarlen ffulde fare ud af Landet til sin Svoger, Sveakongen, for der at styrke
sig med Mandffab. Dette Raad fandt ogsaa Einar Tambarskelvers Bifald; thi ham
tykkedes, at de nu ingen Magt havde til at staaes med Olaf. Saaledes stiltes deres
Flaade ad. Jarlen seilede sor over Folden og med ham Einar Tambarffelver. Erling
1) VFssr en af Odins Tilnavne, den Frygtelige. Odins Fugl er Ravnen. 2) Egentligen i Texten:
«Giveren af Skibets Udjordes Ild." Skibets Udjord er Havet, der, som en Mark, omgiver Skibet, og
Havets Ild er Guld, og Guld-Uddeler det bekjendte Villede paa en gavmild Mand. 3) Hav-Elsdyret,
d. e. Skibet. 4) Slagets Ski er Skibet.
<sap. 49. I’«116ln, d. e. den ydre eller syolige Deel af Christiania-Fjord, af hvilken den
indre Deel, omtrent fra Horten eller Icelsen, havde Navn af Osloar-fjsisr.
28"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
