Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Olaf den Helliges Saga.
den ellers veier noget, folge Dig og Dit hele Selskab." Bjorn og hans Folge ride nu de
res Vei, og kom til Ragnvald Jarls Hird, hvor de bleve meget vel modtagne. Bjorn var
mangenlund en navnkundig Mand, bekjendt af Udseende og Tale for alle dem, som havde
feet Kong Olaf; thi paa hvert Thing stod Bjorn op og talede Kongens Mrende. Inge
borg, Jarlens Kone, gik til Hjalte og kyssede ham. Hun kjendte ham; thi hun var hos sin
Broder Olaf Tryggvesson, da Hjalte var der, og hun vidste at opregne det Slcegtskab, som
var mellem Kong Olaf og Vilborg, Hjaltes Kone; thi Erik Bjodaffalle, Fader til Astrid,
Kong OlafTryggvessons Moder, og Bodvar, Fader til Olof, Moder til Gissur Hvide, Vil
borgs Fader, vare Brodersonner afLendermanden Vikinge-Kare paa Vors. De node her en
god Behandling. En Dag indlod Bjorn sig i Samtale med Jarlen og Ingeborg, hvori han
fremscetter sit Mrende, og fremviser for Jarlen sine lertegn. Jarlen svarer: „hvad har Du
vel gjort, Bjorn, at Kongen vil Din Dod? thi saa langt er det fra, at dette Mrende brin
ger Dig Held, saa jeg endog twnker, der findes ikke den Mand, der taler disse Ord for Svea
kongen og kommer strastos derfrå. Kong OlafSveakonge er for stolt til, at Nogen skulde vo
ve den Tale til ham selv, som er ham imod." Da siger Bjorn: „der er Intet hamdet mig, hvor
forKong Olaf kunde lcrgge mig Vrede til; men mange af hans Raadstag, baade for sig Selv
og Andre, ere saaledes beffafne, at de Mcend, som ikke ere desto mere forvovne, kunde finde
deres Udfald farligt. Men hidtil have alle hans Raad havt et godt Udfald og samme
Vei tcenker jeg og dette vil gaae. Nu siger Jeg Eder Jarl for Sandt, at jeg vil reise til
Sveakongen og ei vende tilbage, forend jeg haver ladet ham hore alle de Ord, som Kong
Olaf bod mig at bringe for hans Oren, med mindre Doven forbyder mig det, eller jeg vorder
sat i Baand, saa at jeg ei kan fremme mit Mrende, og saa mon jeg gjore, hvad enten I
vil lcegge nogen eller ingen Hu til at underskotte Kongens Ordsending." Da sagde Inge
borg: „ snart vil jeg lwgge mine Tanker for Dagen; thi vil jeg, Jarl, at Du swtter al Din
Hu til at understotte Olafs, Norges Konges, Ordsending, saa at dette Mrende forelcegges
Sveakongen, hvorlunde han end vil svare. Om det end gjaelder Sveakongens Vrede eller
vor Magt og Eiendomme, vil jeg dog hellere gjore dette Vovestykke, end det skulde svorges,
at Du lcegger Kong Olafs Ordsending under Dit Hoved af Rwdsel for Sveakongen. Du
haver den Byrd, Framdestyrke og al anden Hjcelp, at Du vel her i Sveavceldet frit og frelst
kan tale Din Sag, nåar den er sommelig, og tykkes Alle voerd at hore paa, hvad enten den
hores af Faa eller Mange, Mcegtige eller Ringe, ja om end Kongen Selv Horte derpaa."
Jarlen svarer: „ei er det blindt for Nogen, hvorlunde Du egger mig; det kan og vcere, at jeg
ester Dit Raad lover Kongens Mcend at folge dem, saa de kunne faae deres Mrende fremfort
for Sveakongen, hvad enten han synes vel eller ilde derom. Dog vil jeg, at mine Raad skulle fol
ges med Hensyn til, hvorlunde Sagen skal tilstilles; thi ikke vil jeg lobe efter Bjorns eller andre
Mcends Hidsighed ien saa hoist vanffelig Sag. Jeg vil, at I skulle blive her hos mig
saa lcenge, som jeg synes tjenligt at vcere, for at dette Wrende retteligen kan vorde fremmet."
Da nu Jarlen havde tilkjendegivet dem, at han vilde folge dem og understotte dem i denne
Sag, takkede Bjorn ham venligen og forsikkrede, at hans Raad skulde have Fremgang.
Derefter bleve Bjorn og hans Reisefeller meget loenge hos Jarlen.
<sap. M. Ingeborg var overmaade venlig imod dem; thi talede Bjorn med hende om sin Sag,
og syntes ilde om, at deres Reise skulde vorde saa lcenge udsat. Hjalte med alle de Andre
talede ofte sammen om denne Sag, og Hjalte sagde: „jeg skal fare til Kongen om I vil, jeg
er ikke norsk Mand, og mig monne Svearne ikke saggive. Jeg haver spurgt, at der hos
Sveakongen ere islandske Maend, mine Kjendinger, som blive vel behandlede, nemlig Kon
gens Skålde Gissur Svarte og Ottar Svarte; af dem skal jeg udfritte, hvad jeg kan erfare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
