Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Olaf den Helliges Saga.
<zap. 82.
Om Kong
Rocrets
Guig
have Noget med ham at tale. Thorgnyr, Fader min, var i lang Tid hos Bjorn Konge
og var vel bekjendt med hans Vesen og Seder. I Bjorns Levetid bestod hans Rige
i stor Magt, uden nogen Slags Mangel, og han var blid og omgjengelig mod sine Ven
ner. Mindes kan ogsaa jeg Kong Erik Seiersel, og var med ham i mange Krigstog.
Han forogede Sveariget og vergede det med Manddom; men ogsaa ham var det godt at
meddele vore Raad. Men den Konge, som nu er, lader ingen Mand fordriste sig til at
tale med sig uden det, som han Selv lyster at hore. Alene derpaa legger han al Vind;
men lader i Vvrigt sine Skallande gaae fra sig as Magelighed og Svaghed. Han begje
rer at holde Norges Velde under sig, som ingen Svea-Konge for ham haver begjert, og
volder derved mangen Mand Uro. Nu er det vor Villie, vi Bonder, at Du, Olaf Konge,
gjor Forlig med Norges Konge, Olaf Digre, og gifter Din Datter Ingigerd med ham.
Vil Du derimod igjen vinde under Dig de Riger i Dsterleden, som Dine Frender og For
fedre der have havt, da ville vi Alle dertil vere Dig folgagtige. Men vil Du ei gjore
det vi forlange, da monne vi angribe Dig og drebe Dig, og taale ei lenger Ulov og Ufred
af Dig. Saalunde have hine vore Forfedre gjort, da de styrtede 5 Konger ien Sump
paa Mulething, og disse vare forud opfyldte af samme overmodige Stolthed, som Du
mod os har viist; thi siig nu ien Hast, hvad Bestutning Du vil tåge." Da gjorde Almuen
strår stort Vaabenbrag og megen Gny. Nu stander Kongen op, og sagde, at han vilde la
de det forblive ved hvad Bonderne vilde. „Saa," siger han, „have alle svenske Konger
gjort, og have ladet Bonderne i Alt raade ester deres Villie." Da standsede Bonde-Sur
ren. Derpaa talede Hovdingerne, Kongen, Jarlen og Thorgnyr, indbyrdes og stutte Fred
og Forlig paa Sveakongens Vegne efter det Tilbud, som Norges Konge ved sine Sende
mend havde gjort, og det blev paa Thinge besluttet, at Kongedatteren Ingigerd skulde gif
tes med Kong Olaf Haraldsson. Kongen overdrog Jarlen hendes Festemaal, og gav ham
sin Fuldmagt til at afstutte denne Giftermaals-Sag, og efter at dette paa Thinge var af
gjort, skiltes de ad. Da nu Jarlen foer hjem, havde Kongedatteren Ingigerd og han et
Mode, hvori de mellem sig talede om denne Sag. Hun sendte Olaf en sterk guldbroderet
Kappe af stint Toi med Sleb og Silkesnorer. Jarlen foer tilbage til Gotland, og Bjorn
med ham, og efterat Bjsrn havde opholdt sig en Stund der, foer han tilbage til Norge med
sine Reisefeller. Da han derefter traf Kong Olaf, fortelter han ham Udfaldet paa sit
Mrende. Kongen takkede ham venligen for hans Ferd, og sagde, at Bjorn havde havt
stort Held til at udfore sit Mrende under denne Ufred.
Ud paa Vaarkanten foer Kong Olaf ud til Soen, lod sine Skibe gjore seilklare, stev
nede Krigsmagt til sig, og foer om Vaaren ud efter Viken, heelt til Lidendesnes, og alt Nord
til Hordaland. Derpaa sendte han Bud til alle Lendermend, udkaarede de megtigste Mend
i Herrederne, og gjorde de pregtigste Forberedelser til at reise sin Festemo i Mode. Bryl
lupsgildet stulde vere om Hosten ved Gotelven, just paa Landsgrendsen. Kong Olaf hav
de med sig den blinde Kong Rerek. Da hans Saar vare legte, gav Kongen ham to
Mend til sin Tjeneste, lod ham sidde i Hoisedet ved sin Side, og holdt ham ingen Mon
slettere med Drikke og Kleder, end han tilforn havde holdt sig Selv. Rerek var faatalen
de, og svarede tvert og studs, nåar Nogen tiltalede ham. Det var hans Sedvane, at han
lod sin Skosvend, nåar han var ude om Dagen, lede sig bort fra Kolk, og da slog han
Gutten, og nåar da denne lob fra ham, sagde han til Kong Olaf, at Gutten ei vilde tjene
HlulahiliA har man rimetigst antaget at vcere Morastene ved Mora, omtrent en Mul fra
Npsala, hvor i Middelalderen Kongevalget foretoges; det skulde derfor maaffee rigtigere hede
cfr. Vjsrners Svea-Rikens havda alder S. 74, Dalin I. 167, 481.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
