- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
240

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Qlaf den Helliges Saga.
240
Ven, og talede ofte derom til Kong Olaf. Han tilbod Kongen at reise til Aagnvald Jarl,
og speide efter, hvorledes det havde sig med Sveakongen, og forsoge paa, om det var muligt
at faae noget Forlig i Stand. Dette syntes Kongen meget vel om; thi han talede gjerne
og ofte med sine fortrolige Venner om Kongedatteren Ingigerd. Tidlig paa Vinteren foer
Sighvac Skald selv tredie fra Borg ester over Marker til Gotland; men for Kong Olaf
og Sighvat skiltes ad, qvad han en Vise:
Scel Du sidde i Salen!
Til end jeg, Kong Olaf,
Dig kommer i Tale;
End vi sees igjen.
Skald onsker Hjelmhelten maa
Beholde Liv og sit Land;
Hoit stige hans Hceder!
Og saa jeg flutter den Sang.
Talet er nu de Ord,
Som Hjertet mest rorer;
Men end, o Konge, jeg veed
Med Skjcel omtale langt ster’.
Gud lade Dig beholde.
O! gjceveste blandt Konger,
Det Land, hvortil Du er baaren;
Det er mit Dnffe for Sandt.
Siden fore de osier til Eid og havde ondt for at komme over Aaen paa en liden Ege;
men efter mange VanMigheder slåp de over den. Sighvat qvad:
Til Strand drog jeg hvelvende Kog
Vaad blev jeg paa Baaden;
Hoien’s Skibet beloe.
Vcerre Skib aldrig jeg saae,
Og Havbuktene provede jeg;
Men bedre det gik end jeg vented’.
Siden fore de over Eidaffov. Da qvad Sighvat:
Forst var der ei Herberg,
Da tretten Miil jeg i led’
Over Skov fra Eide;
Hver ’Mnd veed Meen jeg
Hvast paa Fod, jeg toenker,
Den Dag vi gmge did;
Paa begge Saaler faldM
Saar for vor Konges Mamd.
Derpaa fore de om Gotland og kom om Qvwlden til en Gaard, som heder Hof.
Doren var lukket, saa de kunde ei komme ind, og Tjenestefolkene sagde, at det var Helligdag,
saa de maatte trcekke as. Sighvat qvad:
i) De onde Aattder,. som beboe Heiene. 2) Fartoiet. 3) Fodbladet blev såart og omt af den stcrrke Gang.
(sap. 92. Mai Kii-, see S. 38. Sighvat reiser fra Borg ester over MarKir til Vidar,
hvormed rimeligviis maa menes nuvcerende Ed i Eds Sogn i Vedbo-Herred i Dalsland, ved den
sMdre Ende af Store Lee-Soen, og Aaen, fom han med Fare fatte over, er da den, som forbin
der Log-So med den nysncrvnte Se. Han tog, derpaa over som fslgelig ei kan vcere
det S. 32 omhandlede Sogn af dette Navn, men de i Sydost for Ed og efter dette Sted be
ncevnte Skovstrcekninger; kommer endelig igjennem Gotland tit Unt, formodentlig Gaarden Store
Hof i Skandngs-Herred, hvor den ligeste Vei fsrer til Skara, Maalet for hans Reise. At
Sighvat skulde have tåget fra Borg den lange Omvei i Nord over Eidstoug i Soloer og igjen
nem hele Vcermeland samt Vadsbo-Herred og videre omkring Venern til Skara, er ligesaa nrime
ligt at antage, som uovereensstemmende med Bercrningen om denne Neise.
leg frygted’ for Hjemfart;
Thi vi vare i Fare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free