Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Olaf den Helliges Saga.
Tidligen om Vinteren foer Sighvat Skald selv tredie fra Sarpsborg oster over
Marker til Gotland, og de bleve paa denne deres Fcerd ofte siet modtagne. En Qvceld
kom han til 3 Bonder, som jog dem Alle ud, og da qvad Sighvat Skald Astfarer-.Vi
sen om sin Fcerd. Omsider kom Sighvat Skald til Ragnvald Jarl, og var lcenge hos
ham under god og venlig Behandling. Da spurgte Jarlen af Kongedatteren Ingigerds
Brevsendinger, at Kong larisleifs Sendemcend vare komne ostenfra Holmgard til Olaf
Sveakonge, for at beile til hans Datter Ingigerd paa Kong larisleifs Vegne, og tilli
ge at Kong Olaf gav dem godt Haab. Paa samme Tid kom og Kong Olafs Datter,
Astrid, til Ragnvald Jarls Hird, og der blev da gjort et stort Gjestebud. Snart blev
Sighvat ved Samtale bekjendt med Kongedatteren, da hun kjendte ham af Navn og
Slcegtfcerd; thi Ottar Skald, Sighvats Sosterson, havde laenge havt kicerlig Omgang
med Olaf Sveakonge. Iblandt mange Ting, der blev talet om, spurgte Ragnvald Jarl
ogsaa Sighvat, om Norges Konge vilde cegte Kongedatteren Astrid „og vil han det,"
sagde han, „da mener jeg, at vi ei sporge Sveakongen om hans Samtykke." Netop
det Samme sagde Astrid Kongedatter. Kort efter foer Sighvat hjem, og kom lidt for
Juul til Sarpsborg til Kong Olaf. Strår fortoller Sighvat Kong Olaf de Tidender,
han havde hort, og i Forstningen blev Kongen meget nedstaaet, da Sighvat fortalte ham
Kong larisleifs Frieri, og sagde, at han ikke ventede andet end Ondt af Kong Olaf; men
onjkede at kunne gjengjelde ham dette saalunde, at han kunde mindes det. Men da en
Stund var leden, sporger Kongen Sighvat om mange Tidender ostenfra Gotland. Sig
hvat fortceller meget om, hvor vcen Astrid Kongedatter var, og hvor snild i sin Tale, og
tillige, at alle Folk der sagde, at hun i ingen Deel stod tilbage for sin Soster Ingigerd.
Dette faldt godt i Kongens Vren. Derpaa fortalte Sighvat ham den hele Samtale, som
Astrid og han havde havt sig imellem, hvori Kongen fandt megen Behag og sagde: „ nep
pe monne det komme i Sveakongens Sind, at jeg vover at cegte hans Datter imod hans
Villie." Dog blev denne Tale ei bekiendt for Flere. Kong Olaf og Sighvat Skald
talede ofte derom. Kongen spurgte omhyggelige» Sighvat om Ragnvald Jarl, om han
vidste „om han er vor Ven," og Sighvat forsikkrcr, at Jarlen var Olaf Konges bedste
Ven. Da qvad Sighvat:
I) Samtidig med ham kom nemlig russiste Sendemcend for at begjcere Ingigerd for larisleif. 2) Ned
scrnker Rhinsolen, d. e>, ifolge Digternes ofte brugte Billede, Guldets Oder, en gavmild Mand. 3) Lod
fig forlyde med. Denne Talemaade er endnu brugelig i Fjeldsproget.
Da jeg gjceve Ragnvald hitted, Der jeg fra Vesten kom.
Ham jeg sagde, at det laae Da havde Eriks Son,
Paa Hjertet Eder, Olaf, Som ypped denne Svig,
Holde Fred med stcerke Mand. Folk mod sig ophidset.
Milde Malme-Vogters Men Ulfs Broders Hjcelp var stor
Store Sag jeg forte, For Eder, sagde jeg,
Der jeg Horte Tale fiin Nåar I sik Iarlefrcendens Land,
I Gardist Gjceves Mund.0 Som blev Svend frarevet.
Iarlefrcende bad Dig, Kloge Ulf imellem Eder lod
Som Rhinsolen scenker,^) Stifte fredeligt Forlig,
Holde vel hans Huusfolk, Og det Svar vi finge:
Enhver som iled hid. Begge Sag nedlcegge!
Og Dine vakkre Gutter, Ragnvald Tyve-Hader
Hvis Sind til Osten staaer, LetsN det for Dig var let,
O Konge! vil hos Ragnvald At ikke hevnet blev
Milde Tilhold finde. Det brudte Freds Forlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
