- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
248

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248 Olaf den Helliges Saga.
etßefse-Thing.i) Alle vi Brodre ere og indbudne til at tåge Deel i denne Raadstutning;
men Ingen af os vil have Navn af sin Drots Forrceder; thi saa var ikke vor Fader." Nu
tog Kongen Ordet: „hvad Raad stulle vi nu gribe til i den vanstelige Sag, som Ligger os
for Haanden? Giver mig nu, gode Hovhinger, et Raad, at jeg kan beholde Kongedom og
min Fcedrene-Arv; thi ikke vil jeg yppe Strid med hele Sveahceren." Arnvid blinde svarer:
«Herre, det er mit Raad, at I rider ned til med det Mandstab, som vil folge Eder,
tåger saa der Eders Skib og farer ud i Mcelaren. Stcevner der alt Folket til Eder; fa
rer ikke lcenger frem med Trodsighed; men byder hver Mand Lov og Landsret; holder saa
ledes Budstikken tilbage; thi den monne ei vcere faren vide om i Landet i den korte Tid.
Sender derpaa dem iblandt Eders Mcend, som I troe bedst, til dem, som have denne Sag under
Hcender, og forsoger, om denne Murren kan stilles." Kongen siger, at han vil lade sig dette Raad
behage. „leg vil," siger han, „at I Brodre fare denne Fcerd; thi jeg troer Eder bedst iblandt
mine Mcend." Da sagde Thorvid stamme: „Jeg bliver tilbage; men Jakob fare, det
behoves." Da sagde Freyvid: „Lad os nu gjore saa, Herre, som Thorvid sagde, han vil
ei forlade Eder i denne Fare; men jeg og Arnvid monne reise." Dette Raad havde nu
Fremgang. Olaf foer til sine Skibe, stak ud i Mcelaren, og snart stimlede mange Folk til
ham. Brodrene Arnvid og Freyvid rede ud til Ullaraker og havde med sig Kongesonnen
Jakob; dog holdt de hans Fcerd hemmelig. Snart mcerkede Brodrene, at der var megen
Sammenlob og Krigssamling, da Bsnderne holdt Thing baade Nat og Dag. Da Arn
vid og Freyvid traf paa deres Frcender og Venner, sagde de, at de vilde forene sig med Flokken.
Oerover bleve Alle glade, og Mcengden blev enig om at lcegge Sagens Udforelse i Brodrenes
Hcender. Dog sagde Alle som een Mand, at de ingenlunde lcenger vilde have Kong Olaf
over sig, og ei lcenger taale hans Ulov og stolte Overmod, da han ei vilde lyde paa nogen
Mands Tale, om end Storhovdinger sagde ham Sandheden. Da Freyvid mcerkede Fol
kets Hidsighed, indsaae han vel, i hvilket Ulag Kongens Sag var kommen. Da stcevnede
han Landshovdingerne til sig, og tiltalede dem med disse Ord: „saa synes mig, om det store
Raad, at scette Olaf Eriksson fra Riget, stal have Fremgang, at vi Svear fra Uplcmd stulle
vcere Formcend derfor; thi saa haver det altid vceret hidtil, at det Raad, Uplands-Hovdin
gerne mellem sig have stadfestet, det have de ovrige Landets Mcend fulgt. Ikke behovede
vore Fcedre at tåge Raad af Vestgoterne om Svearnes Landsstyrelse. Nu ville vi ei van
stcegte saaledes, at Emund behover at lcere os noget Raad; men lader os, Frcender og Ven
ner, forbinde os samtligen til en Bestutning." Alle samtykkede deri, og syntes det var vel
talt. Derefter stutter al Folkemcengden sig til det Sambaand, som Uplandshovdingerne
gjorde imellem sig, og Freyvid og Arnvid bleve Hovdinger for hele Hcerstaren. Da Emund
fornam dette, fattede han Mistanke om Sagens Udfald, og foer til begge Brodrene, for
med dem at have en Samtale. Da sporger Freyvid Emund: „hvad er Eders Agt om
Olaf Eriksson tages af Dage, hvilken Konge ville I da have?" Emund: „Han som tykkes
os mest stikket dertil, hvad enten han er af Hovdinge-2Et eller ei." Freyvid svarer: „ikke
ville vi Upsvear, at Kongedommet stal i vore Dage gaae fra gamle Forfcedres Mt, som
ien lang Slcegtrcekke have vceret Konger, medens vi have saa godt Valg som nu. Kong
1) Thing, hvori Misgjcerninger straffedes ved Fcengsel, Landflygtighed, Voder, eller Livs Fortabelse.
2) Elvemundingen.
Dette NeflsihinK holdtes, som det Fslgende viser, paa IHlaiaK,-.
d. e. Fyris-Aaens Udlsb i Mcelaren nu Universitets-Staden og Erkebi
spescedet Upsala (Tunelds Geogr. Upland S. 105), der laldtes Sstre-Aaros til Adffillelse fra det
andet i Vestmanland, eller Svartaaens Udlsb i samme Ss, der laldtes Vestre-Aaros, nu
Byen Vesteraas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free