Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga.
250
O«p. 99.
larlernes
Historie.
Der fortslles, at i den norste Konge Harald Haarfagers Dage, bleve Orkenoerne
som tilforn havde vceret et Vikingebol, bebyggede. Den forste Jarl paa Orkenoerne hedte
Sigurd, som var en Son afEystein Glumra, og Broder til Ragnvald More-larl. Efter
Sigurd var hans Son Guttorm, Jarl i eet Aar. Efter ham tog Torf-Einar, en Son
af Ragnvald, larledommet, og var laenge Jarl og mcegtig Mand. Halfdan Haalceg, en
Son af Harald Haarfager, overfaldt Torf-Einar og jog ham bort sra Orkenoerne; men
Einar kom tilbage og droebte Halfdan paa Rin an so. Derefter foer Kong Harald med
en Hcer til Orkenoerne. Nu fiygtede Einar til Skotland, og Kong Harald lod Folket
paa Orkenoerne tilsvcerge sig alle deres Odels-Eiendomme. Derefter forligtes Kongen og
Jarlen saaledes, at Jarlen blev Kongens Mand, og tog Landet i Lam af ham; men det
ffulde ingen Skat betale, da det paa den Tid blev meget hcerffattet af Vikinger. Jarlen
betalte Kongen 60 Mark Guld, og derefter hcerjede Kong Harald paa Skotland, hvorom
fortcelles i Glim-Drapa. Efter Torf-Einar raadede hans Sonner Arnkel, Erlend og
Thorfinn Hausaklyfur for disse Lande. I deres Dage kom Erik Blodore fra Norge, og
ham underkastede larlerne sig. Arnkel og Erlend faldt paa et Krigstog; men Thorfinn
raadede disse Lande og blev gammel. Hans Sonner vare Arnfinn, Haavard, Lod
ver, Ljot og Skule. Deres Moder var Grelaud, en Datter af Jarlen Dungad fra Ka
tances. Hendes Moder var Groa, en Datter af Thorsteinßode. I Thorfinn Jarls sene
ste Dage kom Erik Blodores Sonner, som havde stygtet fra Håkon Jarl fra Norge og
fore afsted paa Orkenoerne med megen Voldsomhed. Thorfinn Jarl dode paa Sotteseng,
og efter ham raadede over disse Lande hans Sonner, om hvilke der er mange Fortcellinger.
Lodver levede lcengst af dem og raadede ene over disse Lande. Hans Son var Sigurd
Digre, som tog larledommet efter ham og blev en mcegtig Mand og stor Krigshelt. I
hans Dage kom Olaf Tryggvesson fra sit Vikingetog i Vesterhavet med sin Krigsmagt,
landede ved Orkenoerne og tog Sigurd Jarl til Fange i Ragnvalds Vaag, hvor han laa
med eet Skib. Kong Olaf tilbod Jarlen, at han maatte lose sit Liv ved at lade sig dobe
og at antage den rette Tro, blive hans Mand og indfore Christendommen paa alle Orken
oerne. Som Gidsel tog Olaf Konge hans Son, som hedte Hund eller Hvalp. Derfrå
foer Olaf til Norge og blev Konge der. Hund var hos Kong Olaf i nogle Aar og dode
der. Siden viste Sigurd Jarl Kong Olaf ingen Lydighed. Han giftede sig med en
Datter af Skottekongen Melkolm, og deres Son var Thorfinn. Sigurd Jarl havde des
uden celdre Sonner, nemlig: Sumarlid, Bruse, Einar, Rangmund. Fire eller fem Aar
efter Olaf Tryggvessons Fald, foer Sigurd Jarl til Irland, og såtte sine aeldste Sonner
til at styre Landet. Thorfinn sendte han til hans Morfader, Skottekongen. Paa denne
Fcerd faldt Sigurd Jarl ißrians-Slaget. Da dette spurgtes til Orkenoerne, blev Bro
drene Sumarlid, Bruse og Einar tagne til larler og de deelte Landet i 3 Dele mellem sig.
Thorfinn Sigurdsson var 5 Aar, da Sigurd Jarl faldt, og da Skottekongen spurgte Jar
lens Fald, gav Kongen sin Frcende Thorfinn, Katances og Suderland tilligemed larlsnavn,
og såtte Mcend til at styre Riget med ham. Strax i Opvcrxten var Thorfinn Jarl fuld-
99. N.in«,nBs? eller Mnnl-ss?, nu North-Ronaldsa, see S. 74.
liawnes, Caithnes, S. 70.
NsAnv»l<iBvaAi>, en Vugt paa Nordvestsiden af nuvcerende South-Ronaldsa, see S. 68.
Brians Slaget var et af de største og blodigste, som er holdet i de nordiske Lande paa
de Tider. Det stod den 23de April 1014(?) ved Clontarf eller Cluain Tarbh, ikke langt fra
Dublin i Irland, imellem den ostmanniste Konge Sigtryg og Brian, Konge i Munster, som vel
seirede, men såtte Livet til i dette Slag, der efter ham har faaet Navn.
Oullrwnck, Sutherland, see Katanes S. 70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
