Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Qlaf den Helliges Saga.
<sap. 111.
Om HalogK
icenderne.
«ap. 112
Om Amund
Grankels
son.
hos Hsvdingerne, og da han var besicegtet med Norges Konger, var han bleven af dem be
fordret til hoie Vcerdigheder. Hareks Farmoder Gunhild var en Datter af Halfdan Jarl
og Ingeborg, Harald Haarfagers Datter. Paa den Tid det ffede, som nu fortcelles, var
han noget alderstegen. Harek var den mest agtede Mand paa Hålogaland, og havde en
lang Tid havt Finnehandelen og Kongens Syssel i Finmarken, stundom alene, stundom
nogle Andre med ham. Ikte havde han Selv indfunden sig hos Kong Olaf; men dog
var der faret Ord og Sendemcend imellem dem, Alt paa det Vensikabeligste. Den Vin
ter sad nu Olaf i Nidaros, og der fore Sendemcend mellem Kongen og Harek af Thjoro.
Da gjorde Kongen vitterligt, at han agtede at fare nord til Hålogaland og heel nord til
Landsende; men Halogalcenderne gjorde sig ikke de bedste Tanter om denne Fcerd.
Olaf tiltaklede nu om Vaaren 5 Skibe, og havde ncesten 300 Mand med sig. Da
han var seilfcerdig, begyndte han sin Reise nordefter langs med Landet, og da han kom til
Naumadals-Fylke, stcevnede han Bonderne til Thing og blev paa ethvert Thing antagen til
Konge. Han lod og der som andensteds de Love oplcese, hvori Folket befaledes at overholde
Christendommen, og han truede hver Mand paa Liv og Lemmer og med Eiendoms Tab, som ei
vilde underkaste sig den kristne Lov. Han lod da store Revselser gange over mange Mcend,
ligemeget om de vare Mcegtige eller Ringe, og forlod intet Herred fer Folket havde samtykket
iat overholde den hellige Tro. Derimod gjorde de fieste mcegtige Mcend og mange Stor
bonder Gilder for Kongen. Saaledes foer han nord efter heelt til Hålogaland. Harek i
Thjoto gjorde ogsaa et Gilde for Kongen, hvor der var en stor Mcengde Gjcester, og Gildet
var overmaade pyntelige. Da blev Harek Lendermand, og Kong Olaf gav ham de samme
Forlehninger, som han havde havt af de forrige Landshevdinger.
Der var en Mand, som hedte Grankel eller Granketil, som var en rig Bonde, og paa
den Tid noget alderstegen. I sin unge Alder havde han vceret med paa Vikingetog og
havde da vceret en dygtig Krigsmand, ligesom han og besad store Fcerdigheder i de Dele, som
hore til Idrcetter.l) Hans Son hedte Aasmund, som var sin Fader lig i alle Dele, ja end
og tildeels overgik ham. Der vare Mange, som sagde, at han, med Hensyn til Vcenhed,
Styrke og Legemsfcerdigheder, ansaaes for den Tredie, der i Norge saalunde var bedst udsty
ret. Som den Forste ncevnes Håkon Adalsteensfostre, derncest Olaf Tryggvesson. Gran
kel indbod Kong Olaf til et Gjcestebud, hvor det gik prcegtigen til, og ved AMeden gjorde
Grankel Kongen store Venne-Forceringer. Kongen indbod under mange Overtalelser, Aas
mund til at fare med sig, og da Aasmund ikke syntes at kunne siaae sin egen Hceder fra sig,
besluttede han sig til at reise med Kongen, blev hans Mand og kom i stort Venskab hos
ham. Kong Olaf opholdt sig den storste Deel af Sommeren paa Hålogaland, foer til alle
Thinglag og christnede alt Folket der. Da boede paa Bjarko, Thorer Hund, som var den
mcegtigste Mand der Nord, og ogsaa han blev da Olafs Lendermand. Mange mcegtige
Bonders Sonner besiuttede da at folge Kong Olaf fra Hålogaland. Mod Enden af Som
meren kom Kong Olaf nordenfra og seilede ind efter Throndhjem til Nidaros, hvor han fad
om Vinteren. Da kom Thorkel-Fostre vestenfra Orkenoerne, efterat han havde drcebt lar-
1) Legemssvelser og Krigsvesen.
<sap. 112. eller nu Bjerks i Throndences Prcrstegd. i Senjen (S.
24). Formedelst en Rcekke mcerkelige Personer, som have beboet eller eiet denne D og hvilke
paa det ncermeste lade sig opregne efter hverandre fra Karl i (der levede forst i Aar
hundrede) og ned til Udgangen af 15de Aarhundrede, da den eiedes af Rigsraaderne Hr. Otte
Mattsson (af den yngre Familie Rsmer) og Tharald Kane maa den med Rette ansees for den
interessanteste D i Hålogaland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
