Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 285
Smykket, og siden ilede de afsted. Men aldrig saa snart stede Knaldet, for Vagtmcendene
kom frem paa Rydningspladsen og bloeste sirar i deres Horn. Derncest Horte de Luren
trindt omkring sig blcese Folk sammen. Da ilede de til Skoven og ind i den; men Horte
Raab og Skrig bag Rodningen af de sig naermende Bjarmer. Thorer Hund gik bagerst
blandt sit hele Mandstab og foran ham ginge tvende Mcend, som bar en stor Scek imellem
sig, hvori der var Noget, som var ligest Aste. Dette tog Thorer i sin Haand og stroede
det paa Veistien; men stundom kastede han det over Folket. Saaledes kom de frem af
Skoven, ud paa Volden, men Horte bestandigen, at Bjarmerne fore efter dem med Raa
ben og en forfterdelig Gaulen. Bjarmernes H<er styrtede efter dem frem paa Volden og
paa begge Sider af dem; men hverken Bjarmerne eller deres Vaaben kom dem saa n<er, at
der tilfoiedes dem nogen Skade, hvoraf de mcerkede, at Bjarmerne ikke saae dem. Da de
nu kom til Skivene, ginge Karl og hans Broder forst ombord; thi de vare de forreste; men
Thorer var lamgst tilbage paa Landet. Saasnart Karl med sine Folk vare komne ombord,
kastede de Teltene af, loste Landtaugene og heisede Seilene, hvorefter Skibet i en Hast gik
til Soes. Derimod gik det ikke saa fort med Thorer og hans Folk, da deres Skib ikke var
saa let at haandtere, saaledes at, da de gik under Seil, var Karl med sit Folge kommen
langt undaf Landet. Begge Skibe seilede over Gand vik. Natten var endnu lys og
begge seilede Nattter og Dage, indtil Karl med sit Mandstab en Dag ved Afdags-Tid lagde
i Land ved en V, lode Seilene falde, kastede Anker og biede der indtil Ebben indtraf; thi
der var en stcerk Strom imod dem. Nu kom Thorer efter og lagde sig ogsaa der for An
ker. Derpaa såtte Thorer med sine Folk en Baad ud, stege i den og roede til Karls Skib.
Thorer steg ombord og Brodrene hilsede ham. Thorer bad Karl give sig Smykket. „Mig
tykkes," siger han, „at jeg haver bedst fortjent de Smykker, som der bleve tagne; thi mig
synes I kunne takke mig for, at I siap derfrå uden Mandstade, og tillige tykkes mig, at
Du, Karl, såtte os i den storste Skrack." Da svarede Karl: „Kong Olaf har Halvdelen i
alt det Gods, som jeg samler paa denne Reise, og nu agter jeg ham Smykket; far Du til
ham, om Du vil; det kan da vcere, at han giver Dig Smykket, om han ei vil beholde det,
fordi jeg tog det fra lomala." Da paastod Thorer, at de stulde gaae i Land paa Ven, og
dele deres Bytte. Gunstein siger, at der nu var Stromstifte, og at det var Tid at seile,
hvorpaa de lettede Anker. Da nu Thorer saae dette, foer han i Baaden og roede til sit
Skib. Da havde Karl og hans Folk heiset deres Seil og vare komne langt, forend Tho
rer var kommen under Seil. De seilede nu saaledes, at Brodrene stedse vare forud; men
paa begge Sider gjorde de den Fortgang de kunde. Saaledes fore de indtil de kom til
Geirsvcer, hvor det forste Havneleie er for Nordfarerne. Did kom begge ved Afdags-
Tid, og lagde sig der i Havnen ved Bryggeleiet. Thorers Skib laae inderst i Havnen;
men Karls laae yderst. Da Thorer havde opsiaaet Teltene, gik han paa Land og mange
af hans Mcend med ham. De fore til Karls Skib, som da og var blevet vel forseet. Tho
rer prajede Skibet og bad Styrmcendene gaae i Land, hvorpaa Brodrene og nogle Mcend
med dem stege paa Land. Nu begyndte Thorer den samme Tale som for, og bad dem
bringe det Gods, som de havde faaet i Bytte, paa Land til Deling. Brodrene meente, at
det ei var nodvendigt, for de kom hjem til deres Bygd. Thorer sagde, at det var ustedvan
ciansvik, d. e. det hvide Hav i det nordlige Rusland. Navnet har man viltet udlede en
ten af 6»n6r, en Slange, der ssulde have Hensyn til dets slangeformige Bsining, eller af 6an,
Trolddom; altsaa Troldviken, af de Trolde, som man tcenkte sig boende derved.
Keii-svei-, uden Tvivl Gjesvcer ved Mundingen af Tue-Fjorden paa den vestlige Side af
Mager-Den i Vest-Finmarken (cfr. Keilhaus Reise i Sst- og Vest-Finmarken S. 100).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
