Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-Olaf den Helliges Saga. 291
jeg hvorledes det hamger sammen med Din Fcerd, og om Du reiser med Kongens Lov; Fe
redagen tykkedes mig, der ikte faldt myge Ord mellem Kongen og Dig." Stein sagde:
„seer jeg end, at jeg ei maa raade mig selv for Kongen, da skal jeg dog ikte taale Sligt af
hans Trcelle." Derpaa trak han Svaerdet og drcebte Landfogden. Nu tog han Hesten,
bod Drengen leve paa Hesteryggen, såtte sig selv i Slceden og agede afsted hele Natten. De
fortsatte Reisen indtil de kom ned til Surnadal paa Mere. Derpaa lode de sig sattte
over Fjorden og fore afsted det forleste de kunde. De talte ikke til Nogen om dette Mord,
hvor de kom; men kaldte sig Kongens Mcend, og fik saaledes god Bevertning overalt.
En Dag kom de om Qvaelden til Giske til Thorberg Arnesons Gaard. Han var Selv
ikke hjemme, men hans Kone Ragnhild, en Datter af Erling Skjalgsson. Der fik Stein
god Modtagelse; thi der havde tilforn vceret stort Kjendffab imellem dem. Det havde nem
lig fer hendt sig en Gang, at Stein, paa sin Reise fra Island med eget Skib, var kommen
til Giffe fra Havet, og havde lagt sig der for Anker ved Oen. Da laa just Ragn
hild i haarde Fedselssmerter, og der var ingen Prcest paa Ven eller i Nærheden deraf.
Da kom der et Bud til Kjebmandsskibet og spurgte, om der var nogen Prcest ombord.
Vel var der en Pr<est paa Skibet, som hedte Baard; men det var en ung Mand fra Vest
fjordene, som havde kun lidet lcert. Denne Praest bad Sendemamdene fare hjem med sig;
men han syntes det var en vanskelig Sag; thi han kjendte sin Faakyndighed og vilde
ikke reise. Da lagde Stein sit Ord til hos Proesten og bad ham fare. Prwsten sva
rer: „fare vil jeg, om Du vil fare med; thi deri er en Trest for mig, om jeg behever
Raad." Stein siger, at han ikke vil spare det. Siden fare de til Gaarden og did hvor
Ragnhild var. Kort ester fedte hun et Pigebarn, som syntes at voere noget svagt. Nu
dobte Prcesten Barnet og Stein holdt det over Daaben, hvor det sik Navnet Thora, og
Stein gav det en Guldring. Ragnhild lovede Stein sit fuldkomne Venfkab, og bad ham
komme til sig, naarsomhelst han syntes at tiltrcenge hendes Hjoelp. Stein svarer: at han
vel ei monne holde flere Pigebern over Daaben, og dermed skiltes de ad. Nu var det
kommen dertil, at Stein forlangte dette velvillige Lefte opfyldt afßagnhild, og fortoller hende
hvad der var hcendt ham, samt at Kongens Vrede var falden paa ham. Hun svarede,
at al den Hjwlp hun formaaede at yde ham, skulde staae ham tilrede, men bad ham oppebie
Thorbergs Ankomst. Derpaa anviste hun ham Scede hos sin Sen Eystein Orre, som den
Gang var 12 Aar gammel. Stein gav Ragnhild og Eystein Gåver. Thorberg hav
de allerede spurgt, hvorledes Stein havde baaren sig ad for han kom hjem og var heller
grattten derover. Ragnhild gik nu til ham, fortalte hvorledes det var gaaet med Stein
og bad ham tåge imod ham og sorge for ham. Thorberg svarer: „jeg haver spurgt, at
Kongen efter udsendt Budstikke haver holdt Thing angaaende Mordet paa Thorgeir og haver
domt Stein i Landftygtighed, og tillige, at Kongen er saare vred; og nu har jeg mere Forstand
end, at jeg ffulde tåge udenlandff Mand i mine Hcender og paadrage mig Kongens Vrede. Lad
derfor Stein fare herfrå det forteste Du kan." Ragnhild svarede: at enten ffulde begge fare
bort eller begge blive. Thorberg bad hende reise hvor hun vilde. „Det haaber jeg,"
siger han, „at Du, om Du end reiser, kommer snart igjen; thi her er dog Din An
seelse sterst." Da gik hendes Sen Eystein Orre frem og siger, at han ikke vilde blive
tilbage, om Ragnhild foer bort. Thorberg sagde, at de viste et meget stivt og hidsigt
Cap. 158. Ouinnllnlr nu Surendalen, see AurdmVri S. 55.
ll i x Ka, nu Gisse paa Sendmsr, et af de mcrrkeligste gamle Hovdingescrder i Landet, cfr.
Kraft N. B. V. 121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
