Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 293
Samtale med hverandre. Kalf og Erlings Senner vilde, at de med deres hele Krigsmagt
skulde fare ind til Byen og lade Skjebnen raade for Udfaldet. Men Thorberg vilde, at
de skulde ferst fare frem med Lempe og gjere et Tilbud, hvilket Finn og Arne ogsaa samtyk»
kede. Det blev saaledes aftalt, at Finn og Arne ferst skulde indsinde sig hos Kong Olaf
med nogle faa Mcend. Kongen havde da forud spurgt, at de vare komne saa mandstcerke;
derfor var han noget skarp i sin Tale. Finn tilbod at give Beder for Thorberg, og lige
saa for Stein, og bad Kongen bestemme disse Beder saa store som han vilde, imod at
Thorberg beholde Landefred og sine Forlehninger, men Stein derimod Liv og Lemmer.
Kongen svarer: „mig synes, at I saaledes have rustet Eder hjemme fra, saa I tykkes at
raade halv saa meget som jeg eller mere; men det havde jeg mindst ventet af Eder Bwdre,
at I vilde drage mod mig med en Håer, og det kan jeg nok mcerke, at dette Raad har sin
Oprindelse fra Iwderboerne; men ikke beheve lat byde mig Pengebeder." Da svarer
Finn: «ikke have vi Bredre derfor samlet Folk, fordi vi ville byde Eder, Konge, Ufred;
men snarere fordi vi ville byde Dig vor Tjeneste. Dersom Inu negte at modtage den
ne, og agte at gjere Thorberg Overlast, da monne vi Alle fare til Kong Knut den Mceg
tige med det Mandffab, som vi have." Da saae Kongen paa ham og sagde: „dersom
I Bredre ville gjere Eders Ed paa, at I ville felge mig indenlands og udenlands og
ei skiltes fra mig uden mit Lov og min Tilladelse, og ei skjule for mig de svigagtige Raad,
som med Eders Vidende oplcegges mod mig, da vil jeg modtage Forlig af Eder Bre
dre." Derpaa foer Finn tilbage til sin Hcer og fortalte de Vilkaar, som Kongen havde
forelagt dem. Nu holde de Raad herom og Thorberg siger, at han for sit Vedkommen
de vilde antage dette Vilkaar. „leg har ingen Lyst til at sty fra mine Eiendele," siger
han, „og sege udenlandske Hevdinger. Derimod vil jeg stedse ansee det for en Mre, at
felge Kong Olaf og vcere hvor han er." Da siger Kalf: «ingen Ed vil jeg gjere Kong
Olaf, men vcere med ham aldenstund han vil lade mig beholde mine Forlehninger og min
Anseelse, og saalcenge Kongen vil vcere min Ven; og min Villie er det, at saa gjere vi Alle."
Finn svarer: „vi ville vove paa, at lade Kong Olaf ene raade i denne Sag." Arne Arnes
son siger: „dersom jeg var bestemt til at felge Dig, Broder Thorberg, endskjent Du vilde
staaes med Kong Olaf, da skal jeg vist ikke stilles fra Dig, nåar Du herer bedre Raad; thi
agter jeg nu at felge Dig og Finn og antage de Vilkaar, som I have valgt." Derpaa
ginge Bredrene Thorberg, Finn og Arne ombord paa et Skib, roede ind ad Fjorden og ind
sinde sig hos Kongen. Forliget gik derpaa saaledes for sig, at Bredrene aflagde Kongen
deres Ed. Da segte Thorberg at forlige Stein med Kongen, og Kongen svarer, at Stein
skulde fare i Fred for ham, hvorhen han vilde; «men hos mig kan han herefter ikke vcere,"
siger han. Derpaa vendte Thorberg med sine Bredre tilbage til sit Folk. Kalf foer til
Egge, men Finn til Kongen, og Thorberg med det evrige Mandskab serefter og hjem.
Stein fulgte med Erlings Senner; men tidligen om Vaaren foer han vester til England i
Knut den Mcegtiges Tjeneste, og var lamge hos ham, sierdeles vel behandlet.
Da nu Finn Arnason havde opholdt sig en kort Stund hos Kong Olaf, kalder Kon- <s«p. iz»
gen ham en Dag til Samtale med sig, tilligemed nogle andre Mcend, som han pleiede at
holde Raad med, og i denne Samtale tog Kongen saalunde til Orde: „den Raadstutning
staaer fast i mit Sind, at jeg i Våar agter at opbyde hele Landet til Ledingssierd, baade med
Folk og Skibe, og fare siden med den hele Håer, som jeg kan samle, imod Kong Knut den
Mcegtige; thi jeg veed for vist, at han ikke agter at behandle som Speg den Fordring, han
Nskjs, Egge, cfr. S. 94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
