Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 305
Knut den Mcegtige var scerdig til at rykke med sin Hcer ud af Landet, og havde man-
ge Folk samt forfcerdeligen store Skibe. Selv havde han en Drage, som var saa stor, at KU
den havde 60 Roerbcenke, og dens Hoved var forgyldt. Håkon Jarl havde en anden Dra
ge med, som havde 40 Roerbcenke, og der var ogsaa paa den et forgyldt Dragehoved. I
alle Seil vare blaae, rode og gronne Dugstriber, og Skibene vare alle malede oven Våndet.
Alt Skibs-Redskab var ogsaa overmaade prcegtigt; desuden havde de mange andre store
Skibe, som vare sjeldent vel udrustede. Derom taler Sighvat Skald i Knuts Drapa:
Knut var under
Hcer fra Ssten foer,
Og vakkre Daners Konge
Med de klare Dine.
Masten gled fra Vesten,
Scer glindsende den var,
Som bar ud derfrå
Adalraads Modstander.
Drager med blaae Seil
Heist’ paa hoien Raa
Bare Kongehelt.
var Kongens Fcerd
Kjsl af stolte Skib,
Som fra Vesten stred
Paa
Til Limfjord lsb.
Der fortcelles, at Kong Knut seilede med denne store Magt vestenfra England og kom
med hele sin Hcer i god Behold til Danmark, hvor han lagde til ved Limfjorden, og der
var forud en stor Hcer af Landets Mcend samlet.
Jarlen Ulf Sprakalegsson var bleven sat som Landevcern for Danmark, da Kong
Knut foer til England, og Kongen havde overgivet sin Son Horde-Knut i Jarlens Hcender. N"
Dette stede Sommeren for, som ovenfor er fortalt. Men Jarlen siger strår, at Kong Knut
havde ved Skilsmissen givet ham sin Mening og Villie tilkjende, at Danerne skulde tåge
hans Son Horde-Knut til Konge over Danavcelde. „Derfor gav han os," siger han,
„den Sag i Hcende, og jeg tilligemed mange andre Lendermcend og Hovdinger her i Landet
have ofte klaget for Kong Knut over, hvilken Våande det var for Folk her i Landet, at sidde
kongelos, da de forrige Konger ansaae det for Magt og Mre nok, at have Kongedom over
Danavcelde alene; thi mange Konger i den henfarne Tid raadede over dette Rige. Dog
er der nu meget storre Vanffelighed end fordum haver vceret; thi vel have vi hidtil vceret
saa heldige at sidde i Fred for udenlandste Hovdinger; men nu sporge vi, at Norges Konge
agter at paafore os Feide, hvortil kommer Folks Frygt for, at Sveakongen vil deeltage i
dette Tog; og nu er Kong Knuc i England." Derpaa fremlagde Jarlen Kong Knuts Brev
og Segl, som sandede Alt hvad Jarlen havde fremfort. Dette Mrende understottede man
ge andre Hovdinger, og formedelst alle disse Opmuntringer, besluttede Folket at tåge Hor
oa-Knut til Konge, hvilket blev gjort paa det samme Thing. Til denne Raadstutning
havde Dronning Emma vceret Ophavsmand; thi hun havde ladet dette Brev skrive og
med Segl forsyne, og hun havde med List forskaffet sig Kongens Segl; men for ham Selv
var alt dette skjult. Da nu Horde-Knut og Ulf Jarl finge Vished om, at Olaf Konge
var kommen nord fra Norge med en stor Hcer, fore de til Jylland, hvor Danavceldets stor
ste Styrke er, udsendte Budstikke og stcevnede til sig en stor Hcer; men da de spurgte, at
Sveakongen ogsaa var kommen der med sin Hcer, syntes de ikke at have Styrke til at lcegge
sig i Slag med begge, men holdt dog deres Hcer samlet i Jylland og agtede at vcerge
I) Denne Strophe af Verset er indstudt og maa udfyldes andensteds fra: "Knut er den gjcrveste Konge
under Himlen." Der gives flere Erempler paa slige afbrudte Stropher i den gamle Poesi. 2) Dyrebar,
hoit beromt var denne Kongens Fcerd. 3) Volger, som brusende rulle mod Havstranden.
<lap. 157. I.im»-y«i-l!i-, Lim-Fjorden, see S. 19.
<sap. 158. <)6tl»n<i, Jylland, Danmarks meste Styrke, see sammest.
49 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
