Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga.
316
Tborers
Drab
vare forstandige Mcend og spurgte ester deres Fcerdigheder. Sigurd sagde, at han kunde
udtyde Dremme og skjenne Dagens Fcerd, endstjent ingen Himmel - Legemer vare at see.
Kongen prevede denne hans Kunst, og det var som Sigurd havde sagt. Dag angav det
som sin Fcerdighed, at han kunde see hver Mands Dyder og Laster, som kom ham for Vie,
nåar han vilde lcegge neie Mcerke dertil. Kongen bad ham sige hvad Sindsfeil han saae
hos Kongen Selv. Dag fandt en Feil, som Kongen syntes var saa i Sandhed. Derpaa
spurgte Kongen hvad Sindsfeil Bjern Foged havde? Dag sagde, at Bjern var en Tyv,
og siger tillige, hvor Bjern paa sin Gaard havde skjult Been, Horn og Huder as de Nod,
som han om Hosten havde stjaalet; «thi han voldte," siger han, «alle de Tyverier, som ste
de i Hest, og hvorfor han bestyldte andre Mcend." Dag betegnede ogsaa Kongen de
Steder, hvor Kongen stulde lede derefter. Da nu Kongen foer bort fra Raud, blev han fulgt
paa Veie med store Vennegaver, og Rauds Senner bleve hos Kongen. Kongen foer ferst
til Bjern, og erfoer da, at alt det var Sandt, som Dag havde sagt. Derpaa jog han
Bjern ud as Landet, og han maatte takke Dronningen for, at han beholdt Liv og Lemmer.
Thorer, en Sen af Vlver Egge, en Stifsen as Kalf Arnesson og en Sestersen
af Thorer Hund, var en overmaade vakker Mand, stor og stcerk. Han var paa den Tid
18 Aar gammel, havde faaet et godt Giftermaal paa Hedemarken og dermed stor For
mue; dertil var han den vennesceleste Mand, stabt til at vcere Hevding. Han indbed
Kongen med sit Felge hjem til sig til et Gjestebud. Kongen tog imod Tilbudet, foer til
Thorer og blev vel modtagen. Gildet var saare prcegtigt, de bleve herlige» bevcertede og
hvad der fattes for Gjcesterne, var det Vedste der kunde faaes. Kongen og hans Mcend
talede imellem sig om, at Alt var saare herligt, og vidste ikke hvad de stulde ansee for at
vcere fortrinligst, enten Thorers Husebygning eller Indbo, Bordtei eller Drikkevarer, eller
Manden, som gjorde Gjcestebudet. Men Dag udelod sig ikke meget derom. Kongen
pleiede ofte at tale med Dag og spurgte ham om forstjellige Ting, og han havde prevet
Sandheden af Alt hvad Dag sagde, hvad enten det allerede var steet eller stulde stee, hvor
for Kongen fcestede megen Tro til hans Tale. Da kalder Kongen Dag for sig til Sam
tale i Eenrum, og talede med ham om mange Ting. Omsider vendte Kongen ogsaa Talen paa
Thorer, hvor herlig Mand Thorer var og hvilket prcegtigt Gjcestebud han havde gjort.
Dag svarede kun lidet dertil, men tilstod, at det var sandt, som Kongen sagde. Derpaa
spurgte Kongen Dag, hvad Sindelag eller Lyde han fandt hos Thorer. Dag svarede, at
han vistnok maatte ansee Thorer for at vcere af et godt Sindelag, dersom han virkelig
var den, som han for menig Mand saae ud til at vcere. Kongen bed ham svare paa,
hvad han spurgte om og sagde, at det var hans Pligt. Da svarer Dag: «saa maa Du
og lade mig raade for Strassen, om jeg stal aabenbare Lyden." Kongen svarer, at han ei
vil styde sin Dom under anden Mand, men bed atter Dag, at svare paa, hvad han spurgte
om. Dag svarer: «Dyrebart er Drottens Ord, det Sindelag sinder jeg hos Thorer, som
hos saa mange Andre, at han er altfor pengegjerrig." Kongen: «er han da Tyv eller
Ransmand?" «lkke er han det." «Hvad er han da?" „For at vinde Penge gjor
de han sig til Forrceder mod sin Drot; han haver tåget Penge af Kong Knut den Mcegtige
for Dit Hoved." —Kongen spurgte: «hvormed kan Du gjere dette Sandt?" Dag:
«han haver paa sin heire Arm ovenfor Albuen en tyk Guldring, som Kong Knut gav ham,
og som han lader ingen Mand see." Derefter endtes Samtalen og Kongen var meget vred.
Da nu Kongen fad over Bordet, og Gjcesterne havde drukket en Stund i stor Lystighed,
men Thorer gik omkring for at see Gjcesterne tilgode, lod Kongen kalde Thorer for fig. Han
gik frem for Bordet og lagde Hcenderne derpaa. Kongen spurgte: «hvor gammel Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
