Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Olaf den Helliges Saga.
<sap 180
King Knuts
Faerd til
’^orge.
Englands Drot Skårer udbyder;
Men foerre Folk og smcerre
Krigsffibe vi kun samle.
Kongen jeg ei bange seer.
Stygge ere deres Raad,
Om Landsmcend Kongen la’er
Fattes Folk til Strid.
Kongen holdt Hirdstwvne og stundom Huusthing med alle sine Folk, og spurgte sine
Moend tilraads, hvad de nu syntes at ffulle tåge sig til. „Ikke tor vi dolge for os Selv,"
siger han, „at Knut monne gjere os et Besog i Sommer, og han haver, som I vel have
spurgt, en stor Hoer; men vi have lidet MandjVab at scette imod ham, ester som Tingene nu
staae, og desuden er Landsfolket os ikke tro." Paa Kongens Tale svarede de Mcend, som
han tiltalede, forsVjelligen; men der fortcelles, at Sighvat sagde:
Undaf fiy vel vi kunne;
Kongens Fiende os lotter
For Pengegåve Tro at forsage;
For Frygt jeg kom i Rygte.
Hver Mand i dette Land
Skjent svag er Venners Hjcelp;
Sig roder onde Svig.^)
Den samme Våar hcendte det paa Hålogaland, at Harek af Thjoto mindedes, hvor
lunde Aasmund Grankelsson havde rovet og slaaet hans Huuskarle. Et tyvescedet Skib,
som tilhorte Harek, ftod udenfor hans Gaard med Telte og Dcek, og han udbredte det Ord,
at han agtede at fare sor til Throndhjem. En Qvceld gik Harek ombord med sine Huus
karle, ncesten 80 Mand, som roede hele Natten og kom henimod Morgenen til Grankels
Gaard, som de floge en Ring omkring. Derpaa gjorde de et Anfald paa Gaarden og stak
Ild paa Huset. Der indebrwndte Grankel med sine Huusfolk, og Nogle bleve drcebte uden
for, saa i Alt 30 Mand der lode Livet. Efter dette Verk foer Harek hjem og fad paa
sin Gaard. Aasmund var hos Kong Olaf, da han spurgte dette; derfor var der Ingen paa
Hålogaland, som kroevede Bod af Harek for dette Verk, ligesom han heller ingen tilbed.
Knut den Mcegtige drog sin Krigsmagt sammen og styrede til Limfjorden. Da han
var fwrdig med sin Udrustning, seilede han derfrå med hele Flaaden til Norge, gjorde
al mulig Fortgang og landede ikke ostenfor Fjorden; men seilede over Folden og lagde i Land
ved Agder, hvor han sammenkaldte et Thing. Bonderne kom ned ovenfra Landet og holdt
Thing med Knut, som overalt der i Landet blev antagen til Konge. Der såtte han da
Mwnd over Systerne og tog Gidster af Bonderne, uden at nogen Mand modsagde ham.
Kong Olafvar i Tunsberg, da Knuts Flaade seilede udenfor over Folden. Knut seilede nordef
ter langs med Landet, og der kom Folk til ham fra Hcerrederne, som tilsagde ham Lydighed.
Han laae en Stund i Eikundasund, hvor Erling Skjalgsson kom til ham med mange Folk
og Kong Knut og han befcestede paa ny deres Venffab. Blandt Andet lovede Knut Er-
I) Digteren raader til Flugt og gjendriver Beskyldningen for Feighed ved et saadant Raad ved at hen
pege paa Forrcrderes Troloshed.
Cap. 18ft. I’ollclm, den ydre Deel af Christiania-Fjorden, see foran Cap. 49.
NiKun6gBUNll, Egersund, see foran S. 287.
Penge fjcrrner Folkets Tro.
Lcengst Kongen vise Tro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
