Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga 321
Flaade var seilet serefter igjen. Men paa den Foerd, som Kong Knut gjorde nordefter
langs med Landet, holdt han Thing i hvert Fylke, og paa hvert Thing blev Landet ham
edeligen underkastet og Gidster ham givne. Han foer ester over Folden til Bora/) og
holdt Thing der, og der, som andensteds, blev Landet ham ved Ed undcrgivet. Derpaa
foer Kong Knut ser til Danmark, efterat have vundet Norge uden Svoerdstag, og han
herffede saaledes over 3 Riger. Saa siger Halvard Hareksblese, da han digtede om Kong
Knut:
O! Du stridsrasse Yngve,
Som rodfarver Brystets
Raader England, Danmark ene;
Ved dette Freden lettes.
Du, som reiser Spyde-Larm,
Norges Land Dig undertvang;
Du som ynder Malmens Gjald,
Du stiller Hoges Hunger.
Kong Olaf seilede med sine Skibe ud til Tunsberg, saasnart han spurgte, at Kong Cap. iBH.
Knut var vendt tilbage serefter til Danmark. Derpaa gjorde han sig seilfcerdig med det OlafogN
Mandffab, som vilde folge ham, og havde da 13 Skibe. Siden seilede han ud efter
Viken; men fik kun faa Penge og lidet Mandffab, da kun de fulgte ham, som boedeiAerne
eller paa Udnces. Kongen gik da ikke op paa Land, men tog kun de Penge og det Mandffab med
sig, som faldt paa hans Vei, og han mcerkede snart, at Landet var sveget fra ham. Han
drog videre frem, eftersom Ber faldt til. Dette var i Begyndelsen af Vinteren. Vin
den faldt seent til for dem, saa de laae meget lcenge i Sceleerne, hvor de spurgte Tidender
nord fra Landet af Kjebmamd, som fortalte Kongen, at Erling Skjalgsson havde samlet et
stort Mandffab paa Icederen, og at hans Skib laae fuldt tiltaklet udenfor Landet tilligemed
mange andre Farteier, som tilherte Benderne, nemlig Studer, Fiffe-lagter og store Roer
baade. Da seilede Kongen ostenfra med sin Flaade og laae en Stund i Eikunda-Sund.
Nu spurgte begge Parter til hinanden, og Erling samlede alt det Mandffab, han kunde faae.
Thomas-Messe fer Juul tog Kongen, saasnart det gryede af Dag, ud af Havnen.
Med en god, men noget hvas Ber, seilede de nordefter Icederen forbi. Veiret var fugtigt Se.lads
og der var merke Flyveffyer paa Himmelen. Der fore strår Speidere ind overl«eder-Lan
det, da Kongen seilede udenom, og saasnart Erling spurgte, at Kongen kom seilendes esten
fra, lod han ved Krigsluren kalde alt sit Folk ombord, og da stimlede hele Mandffabet til Skibene
og beredte sig til Slag. Nu bar Kongens Skibe ien stoerk Fart Icederen forbi; men derpaa
dreiede han af ind imod Landet og agtede at stette Kaasen ind i Fjordens for at samle
Folk og Penge. Dette blev Erling Skjalgsson våer og seilede efter ham med en stor Hoer
og mange Skibe. Rafft ffrede deres Skibe afsted, da de Intet havde inde uden Folk
og Vaaben, dog gik Erlings Skib langt sortere end de Andres; derfor lod han stikke Rev
i Seilene og biede paa de andre Skibe. Da saae Kong Olaf, at Erling med sin Flaade
halede fort ind paa ham; thi Kongens Skibe vare stcerkt ladede og vastrukne, da de havde
stydt paa Sem hele Sommeren, Hosten og Vinteren til den Tid. Han saae og, at der
vilde blive stor Folkemon, dersom han ffulde gaae hele Erlings samlede Flaade i Mede.
i) Sarpsborg. 2) D. e. Skjoldet, som bedcrkker Vrystet.
Cap. 184. selotar (eller OlvlsHai-) kaldtes den i Oustads Sogn, strax i N. V. for
Lindesncrs, liggende Gruppe af smaa Ser, der foruden Scelo bestaaer af Kjepss, Revo, Marko m. ft.
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
