Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Olaf den Helliges Saga.
fortalte de ham den Tidende, at Vigleik Arnesson havde tåget Aslak Fitjastalle af Dage
fordi han havde drcebt Erling Skjalgsson. Kongen tog sig denne Efterretning meget
noer; men kunde dog ikke, formedelst udscette sin Neise, og seilede ind om Veg
sund og Skot. Der forlode Nogle af hans Folk ham, hvoriblandt Kalf Arnesson med
mange andre Lendermcend og Skibsstyrere, som alle droge Håkon Jarl i Mode. Dog
sortsatte Kong Olaf sin Fwrd uden at standse, indtil han kom til Todrarfjord, hvor han
lagde til ved Vald al og gik i Land fra sine Skibe. Da havde han 5 Skibe, som han
såtte paa Land, og forsynede Seil og Redstab. Derpaa opstog han sit Landtelt paa en Ore,
fom heder Sult, hvor der er fagre Sletter, og reiste et Kors der i Noerheden paa Oren.
En Bonde ved Navn Bruse, som boede paa More og var Hovding over Dalen, kom
ned til Kong Olaf, tilligemed mange andre Bonder, og modtog ham vel og efter hans
Vcerdighed, og han viste sig venlig og blid ved deres Modtagelse. Da spurgte Kongen
om der var Fare-Vei op i Landet fra Dalen op til Lesje, og Bruse svarer ham, at der
var en Ur i Dalen, som heder Sefsur, hvor der ikke var fcerdendes hverken for Folk eller
Heste. Kong Olaf svarer ham: „det staaer til en Prove, Bonde; det gaae som Gud vil;
kom nu her i Morgen med Eders Og og kommer Selv med, og lad os siden see, nåar vi
komme til Uren, hvad Leilighed der kan vcere, og om vi kunne finde paa noget Raad at
komme over med Heste og Folk."
ttrens Ryd- Da nu Dagen kom, fore Bonderne ned med deres Og, som Kongen havde sagt
dem. Deres Varer og Klceder forte de paa Hestene; men alt Folket og Kongen selv gik.
Saaledes gik han indtil han kom til et Sted, som heder Aros-Brekke/) og da han kom
op paa Bakken, hvilede han sig, sad der en Stund, saae ned over Fjorden og sagde: „en
vanstelig Foerd have I nu staffer mig i Hamde, mine Lendermcend, som nu have stiftet
Eders Trostab, da I dog for en Stund siden vare mine Venner og mig fuldtroe." , Der
stande endnu tvende Kors paa Brinken hvor Kongen sad. Derpaa steg Kongen til Hest,
og reed uden at standse op efter Dalen indtil han kom til Uren. Da spurgte Kongen Bruse, om
der ikke var nogen Sceter i Nærheden, hvor de kunde opholde sig. Han sagde, at der var.
Dog siog Kongen sit Landtelt op og blev der om Natten. Om Morgenen befalede Kon
gen dem, at fare til Uren og forsoge om de med Vognene kunde komme derover. De fore
derhen; men Kongen forblev imidlertid i sit Telt. Mod Qvcelden kom Kongens Hirdmcend
og Bonder tilbage og fortalte, at de havde havt et meget besvcerligt Arbeide, uden at de kunde
komme nogen Vei og sagde, at der aldrig kunde lcegges nogen Vei, som de kunde komme
over. saaledes bleve de der den anden Nat, under hvilken Kongen var i Bon hele Nat
ten. Saasnart han mcerkede at det dagedes, befalede han sine Mcend at fare til Uren og
1) Osebakken.
Vexsuna
Bli ot, nu Skottet, et Forbjerg i Stordals Sogn, paa Vestsiden af Indlsbet til Stor-Fjord.
’l’o llr a i-.h si-6i> nu Stordals-Fjord tilligemed Vens Fortsatttelse Ta-Fjord i Norddals Sogn
og Prcestegjceld. "
nu Valdal i samme Sogn, der fra Valdalsvik, paa Nordsiden af Norddals-Niord,
sijaerer sig tmod Vest i tre Miles La-ngde til Grcendsen af Romsdalen.
- sult, nu Gd. Sylte ved Valdalsviken, paa den ftndre Side af Elvemundingen, i ovenncevnte
Her stod t Middelalderen Prcestegjceldets Hovedkirke (cfr. Cap. 493 Verset) Mlvri
(MNlin), nu Muri, er beliggende lige over for Sylte paa den nordre Side af Valdals-Elven;
og omtrent ,mdt t Valdalen er den z Miil lange «sfBuill, nu Skjcrrs - Uren og atter i Mul
lcrnger op i samme Dal ligger nu Gaarden Grønningen.
Cap. tW. nu Langbrekke, omtrent z Miil ovenfor Gåanden Eplte
Ssndm. Vestr. 11. 265—66).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
