Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 343
<sap. 221
ssong Olaf
kommer til
StMastad.
Da vaagnede Hceren, og da Visen var endt, takkede Folket ham for Sangen; thi
den behagede Mange, og syntes passende til Tid og Sted, derfor kaldte de Qvadet Hus
karla-Hvot.l) Kongen takkede ham for sin Skjemt, tog en Guldring, der veiede en halv
Mark og gav ham. Thormod takkede Kongen for Gåven og sagde: „en god Konge eie vi;
men vansteligt er det at see hvor langt Kongens Liv vorder; men det er min Bon, Konge,
at Du ei lader os stilles ad enten i Liv eller Dod." Kongen svarer: „Alle monne vi fare
samme Vei, saalcenge jeg raader derfor, om I ikke ville stilles fra mig." Thormod gjenmce
lede: „jeg haaber Konge, hvad enten der vorder Fred eller Ufred, at jeg stal stande Eder
ncer, saa lcenge jeg kan, hvor vi endog sperge, at Sighvat fcerdes med sit Guldhjalte."
Siden qvad Thormod:
Eneherre!
For Din Fod jeg salder nu,
Til anden Skald Du faaer,
Naar venter Du dem
Graadig Ravn vi offre Brad,4)
Vi falde elter flye.
Kong Olaf ferte Hceren videre ud ester Dalen; men Dag med sine Folk foer en an
den Vei, og Kongen standsede ikke for han kom til Stikla st ad. Der saae han Bender
nes Hcer adspredt vide omkring, og der var saa stor en Mcengde, at der drev Folk omkring
paa hver en Sti, og store Flokke samledes fjern og ncer. Der saae de ogsaa en Skare
af Mcend, som foer ned fra Vcerdalen og havde vceret omkring for at speide; disse fore saa
noer Kongens Folk, at de kjendte hverandre. Der var Rut fra Viggja med 30 Mand.
Derefter befalede Kongen sine Gjcester, at de stulde fare imod Rut og tåge ham af Dage,
hvortil hans Mcend vare sirar fcerdige. Derpaa sagde Kongen til Islcenderne: er
mig sagt, at det er Skik paa Island, at Bonderne ere pligtige til at give deres Huuskarle
en Slagte-Sou, men nu vil jeg give Eder en til Slagt." Islcenderne vare me
get lette at overtale hertil og fore strår med nogle andre Mcend mod Rut. Rut blev drcebt
tilligemed den Skare, som fulgte ham. Da Kongen kom til Stiklastad, gjorde han Holdt
og lod Hceren standse, bod sine Folk at stige af Hestene og gjore sig fcerdige til Slag.
Mandstabet gjorde som Kongen sagde. Derpaa stilledes Hceren i Slagorden, og Mcerket
blev reist. Endnu var Dag ei kommen med sine Folk, saa den Floi af Fylkingen savnedes.
Da sagde Kongen, at Oplcendingerne stulde gange frem i Stedet, og opscette deres Mcerke.
„Det tykkes mig raadeligt," siger Kongen, „at Harald, Broder min, ei er i Slaget; thi
han er endnu kun i Barne-Alder." Harald svarer: „Visseligen stal jeg vcere med i Sla
get, og er jeg end saa ustcerk, at jeg ei magter Svcerdet, da stal jeg finde paa et godt Raad
1) Huuskarlenes Opmuntring. 2) Tappre. 3) Han stikler stedse paa Sighvat, som er borte, 4) Egent
lig Val-Offer eller Valfode »: Offer fra Valpladsen. 5) Sohelt. 6) Rut betyder en Vceder.
<sap. 221. Bt!KlaBta<tii> d. e. Gaarden Stiklestad, paa hvis Grund Vcerdalens Hoved
kirke nu staaer, nordenfor Vcerdals-Elven, to Mile fra Byen Levanger (I.ifanSr). Man har vce
ret uenig om Stedet, hvor Slaget stod; men i Medhold af Sagnet, og efter al Rimelighed, maa
dog Valpladsen antages at have vceret paa Sletten ved vestre Stiklestad henimod Gaarden Bjertnces,
hvor en stor Gravhoi er beliggende, som har Navn af Dagrings-Haugen, hvilket Navn sandsyn
ligviis har Hensyn til Dag Ringsson eller dennes Anfald, den saakaldte (see Cap.
241), og maaffee ere de, som ved den Leilighed faldt, begravede i bemeldte Hoi. See om Sla
get paa Stiklestad, Saml. t. d. N. F. Sprog og Hist. I. 452 f. 11. 157 f.
nu Gaarden Viggen, see S. 147.
Det ei modsiges kan,
Du, som Havets Oxe rydderft)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
