Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 345
Dgmunds kjcrkke Broder fyldest gjor,
Hoit svinger gyldne fagre Stang
For Ringerigets Konge,
I Stridens Mode modig.
Saalunde var Kong Olafudrustet, at han havde guldbesiagen Hjelm paa Hovedet 223.
og et hvidt Skjold, hvorpaa var indlagt det hellige Kors med Guld. I den anden Haand
havde han en Landse, som den Dag i Dag stander i Christkirken ved Alteret. Ved Boel
tet havde han et Sverd, som kaldtes Hneyter, der var overmaade skarpt, hvis Haandfang
var indvirket med Guld, og dertil havde han en Ringbrynje. Derom taler Sighvat Skald:
Olaf Digre Fienden fcelded’.
Stridens tappre Herre stred
I stcerke Ringebrynje
For store Sei’r at vinde.
Stridsheden steg, og fra Sst
Iled Svear med milde Gram;
Vaded’ i det klare Vlodo
Mangt jeg aabenbarer.
Da nu Kong Olaf havde fylket sin Her, havde Bonderne endnu ikke paa nogen Kant
ncermet sig; thi sagde Kongen, at Folket ffulde scrtte sig ned og hvile sig. Selv såtte han
sig ned, og Folket sad omkring ham i vidtspredte Hobe. Han ludede sig ned og lagde sit
Hoved paa Finn Arnessons Kne. Da faldt der en Sovn paa ham og han sov en liden
Stund; men i det Samme saae de Bondehanen, som rykkede imod dem med opstillet Mer
ke, og der var en uendelig af Folk. Da vcekkede Finn Kongen og sagde,
at Bondehceren rykkede imod dem, og da Kongen vaagnede, sagde han: „hvi vcekkede Du
mig, Finn, og lod mig ikke nyde min Drom?" Finn svarede: „ei monne Du dromme
saa, at Du jo heller burde vaage og ruste Dig mod den Her, der nu farer mod os, eller seer
Du ikke, at hele Bonde-Skaren er kommen?" Kongen svarer: „ikke er den os end saa noer,
at det jo havde veret bedre, jeg havde sovet." Da sagde Finn: „hvad var Din Drom, Konge,
som Du tykkes saa stor Savn i, at Du vilde vaagne as Dig selv?" Nu fortelter Kongen
sin Drom, at han syntes see en hoi Stige, paa hvilken han gik saa hoit i Luften, at Him
len aabnedes; thi saa langt ratte Stigen, „og da Du vaagnede mig," siger han, «var jeg
kommen paa det overste Trin imod Himlen." Finn svarer: „ei tykkes mig denne Drom
saa god, som den tykkes Dig. Jeg tenker dette betyder, at Du monne vcere feig, om det
ellers er andet end Ssvn-Orffhed, som bares Dig for."
Da Kong Olaf var kommen til Stiklastad, hendte det sig iblandt Andet, at der kom 22?-
en Mand til ham, og omendskjont det ei var forunderligt, at der kom mange Mend til Kon- u«as Daab
gen fra Herrederne, maatte dog dette ansees som noget Usedvanlige, da Manden ikke saae
ud som andre Mend, der vare komne til ham. Han var saa hoi, at Ingen naaede ham
loengere end til Arelen; meget vakker var han af Udseende og havde et fagert Håar. Han
var vel vebnet, havde en smuk Hjelm og Ringbrynje, et rodt Skjold, et stadseligt Sverd i
Beltet og i Haanden et guldbestaget Spyd, og saa tykt et Skaft, at der var Haandfylde
dm. Denne Mand gik for Kongen, hilsede ham og spurgte om Kongen vilde modtage
hans Hjelp? Kongen spurgte om hans Navn og Slcegtfcerd, samt hvad Landsmand han
i) Egentligen vadede i det klare Vlods Volgetop. 2) I Texten MuFi-, Mugge, som endnu bruges.
Cap. 223. Xi-ist-Kirha, d. e. Throndhjems Domkirke, see Nidaros.
45 n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
