Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 357
toge de Klcederne af Liget, svobte det siden i en Liin-Dug, lagde det ned i Huset og skjulte
det med Ved, saa at Ingen kunde see det, om der endog kom Folk i Huset. Derpaa
qinge de hjem igjen til Gaarden. Der havde fulgt en Mcengde Tiggere og Fattigfolk
med begge Hcere, hvilke bade om Mad, og Aftenen ester Slaget opholdt Mange sig der, og
da Natten kom paa, sogte de sig Herberge rundt om i alle Husene, baade de store og de smaa.
Der fortcelles om en blind Mand, som var fattig, at en Dreng fulgte ham og ledede ham.
De ginge udenom Gaarden for ar soge Herberge, og kom til det samme ode Huus, hvor
Dsrene vare saa lave, at de ncesten maatte krybe ind. Da nu den blinde Mand kom ind
i Huset, famlede han for sig paa Gulvet og sogte ester et Sted, hvor han kunde lcegge sig.
Han havde en Hat paa Hovedet, som faldt ham ned i Ansigtet, nåar han ludede sig ned.
Han solte med Haanden, at der var Fugtighed paa Gulvet, rakte derpaa den vaade Haand
op, loftede Hatten i Veiret og stak Fingeren ind i Diet. Strår kom der saa stor en Kloe
paa hans Vienlaage, at han strog Våndet med Fingrene as Vinene selv, hopede derpaa ud af
Huset og sagde, at der kunde Ingen ligge, da Alt var vaadt. Da han kom ud af Huset,
kunde han skjelne sine Hcender og Alt hvad der var ham ncer, saavidt det kunde sees i
Nattemorket, og strår gik han hjem til Gaarden, ind i Stuen og fortalte alle Mand, at
han havde faaet sit Syn igjen og kunde grant see Alt, endstjont Mange vidste, at han
lcenge havde vceret blind; thi han havde vceret der tilforn og havde gaaet om i Bygden.
Han sagde, at han da forst kunde see, da han kom ud af en liden og ussel Hytte, hvor
Alt var vaadt inde. „leg greb i Våndet," sagde han, „og gned mine Ome de
vaade Hcender." Han siger og, hvor Huset stod. De Mcend som vare der og Horte
denne Tidende, undredes meget over denne Begivenhed, og talede sig imellem om hvad
der vel kunde vcere inde i Huset; men Thorgils Bonde og hans Son Grim tykkedes at
vide hvorledes det hcengte sammen, og da de nu frygtede meget for, at Kongens Uvenner
skulde fare hen og randsage Huset, listede de sig bort til Huset, toge Liget og forte det bort
i en Have, hvor de gjemte det, fore derpaa til Gaarden igjen og sov Natten over.
Den femte Dag derefter kom Thorer Hund ned fra Vceradal ud til Stiklastad, og
ham fulgte mange Folk, deriblandt mange Hovdinger og Bonderfolk. Endnu rensedes H«"°
Valpladsen, og Folk forte deres Frcenders og Venners Liig bort, ligesom de og gave de
saarede Mcend, som de vilde lcege, fornoden Hjcelp; men Mange vare dode ester at Slaget
var endt. Thorer Hund gik derhen, hvor Kongen var falden og sogte ester hans Liig;
men da han ikke fandt det, spurgte han sig for, om Nogen kunde sige ham, hvor Liget var
bleven af; dog vidste derom Ingen Noget at sige. Da spurgte han Thorgils Bonde, om
han vidste, hvor Kongens Liig monne vcere. Thorgils svarer: „ikke var jeg i Slaget, og
lidet veed jeg om hvad der tildrog sig. Der fare nu mange Sagn omkring, blandt Andet
og, at Kong Olaf har vceret seet i Nat oppe ved Staf, og med ham en Skare af Folk; men
er han falden i Slaget, da monne vel Eders Folk have skjult ham i et Holt eller en Steen
rsis." Endstjont nu Thorer med Sandhed vidste, at Kongen var falden, lode mange sig
dog dette indbilde og udbredte det Rygte, at han var undkommen af Slaget og vilde om
kort Tid komme dem paa Hcenderne med en Hcer. Da foer Thorer til sine Skibe, og siden
ud efter Fjorden, og nu splittedes Bondehceren ad og forte bort alle de saarede Mcend,
som kunde taale at bevceges.
Thorgils Halmesson og hans Son Grim havde Kong Olafs Liig i Forvaring,
vare meget beknmrede for, bvorlunde de kunde bevare det, at ikke Kongens Uvenner skulde
faae sat paa Liget og mishandle det; thi de Horte Bonderne tale om, at de cmsaae det for
raadeligst, at brcende det eller stytte det ud paa Soen og nedscenke det. Fader og Son
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
