Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
Olaf den Helliges Saga.
Siden foer Svend til Norge, og med ham hans Moder Alfifa, og han blev udvalgt
til Konge paa hvert Lov-Thing. Han var allerede kommen ostenfra til Viken, da Slaget
stod paa Stiklastad og Kong Olaf faldt. Svend fortsatte sin Reise, indtil han om Hosten
fom nord til Throndhjem, hvor han, som andensteds, blev tågen til Konge.
Kong Svend indforte nye Love i Landet i mange Dele, tildeels ester dem som gjceldte
i Danmark, tildeels meget strengere. Ingen Mand maatte fare ud af Landet uden Kon-
gens Lov, gjorde han det, faldt hans Eiendele under Kongen. Enhver, der siog Mand
ihjel, skulde have Land og Losore forbrudt. Blev Nogen landsforviist og Arv tilfaldt ham,
da tilegnede Kongen sig Arven. Til lulen stulde hver Mand give Kongen en Mcele"
Malt as hvert Arnested, og et Laar af en 3 Aars Ore, hvilket kaldtes Venne-Todde, samt et
Smor, og hver Huusfrue en Rokke-Tot af samfcengt Liin, saa stort som man
kunde- spcende over med de lcengste og fleste Fingre. Bonderne vare pligtige til at opfore
alle de Huse, som Kongen vilde have paa sine Gaarde. Af 7 Mand stulde Een udtages
til Krigstjeneste, fra det femte Aar at regne, og derefter stulde og Skibenes Udredning ret
tes. Hver Mand, som roede paa Havet for at siste, stulde betale Kongen 5 Fiste i Landvcerns
told, hvorfra han end kom. Ethvert Skib, som foer ud af Landet, stulde have et Rum
aabent for Kongen midt paa Skibet. Hver Mand, indenlandst eller udenlandst, som foer
til Island, stulde betale Kongen Told. Dertil kom og dette, at dcmste Moend stulde have
saa stor Anseelse i Norge, at et Vidnesbyrd af dem stulde gjore 10 Nordmcends Vid
nesbyrd ugyldig. Da denne Lovgivning blev gjort vitterlig for Almuen, oprortes deres
Sind strår derimod og de knurrede imellem sig. De, som nu ikke havde vceret Kong Olafs
Modstandere, sagde: „tager nu, I Indthronder, Venstab og Lon af Knytlingerne, fordi I
sioges med Kong Olaf og frarovede ham hans Rige. Eder var lovet Fred og Rettebod;
men nu have I faaet Trcengsel og Troeldom for leres store Udaad og Niddingstab." Ikke
heller var det godt at sige dem imod, da Alle saae, hvor uheldig Omstiftningen var. Dog
trostede Folk sig ikke til at gjore Opstand mod Svend Konge, mest fordi, at Mange havde
givet Kong Knut deres Sonner eller andre Ncerbesicegtede som Gidsier, og tillige fordi der
ingen Anforer var for Opstanden. Meget snart forte de imidlertid store Klager over Kong
Svend, men tillagde dog hans Moder Alfifa meste Skyld for Alt, hvad der var mod de
res Sind. Da kom Sandheden om Olaf for en Dag blandt Mange.
Den Vinter begyndte Mange i Throndhjem lydeligen at yttre, at Olaf var i
hed en hellig Mand, og hans Helligdom bekrceftedes ved mange lertegn. Mange gjorde
da Lofter og Bsnner til Kong Olaf i de Ting, hvori de syntes at behove Hjcelp, og Man
ge singe stor Nytte af disse Paakaldelser, Nogle Helsebot, Nogle Reise-Held etter andre
Dele som de syntes at tiltrenge.
Einar Tambarstelver var kommen hjem vestenfra England til sine Gaarde og havde Omanar
de Forlehninger, som Kong Knut havde givet ham, da de modtes i Throndhjem, hvilket Mv"
var ncesten et larledomme. Einar havde ikke vceret med i Striden mod Kong Olaf og
roste sig Selv deraf. Han mindedes, at Kong Knut havde lovet ham larledomme i Norge;
men tillige at Kongen ei havde holdt sit Loste. Han blev ogsaa den forste Stormand, som
ansaae Kong Olaf for hellig.
Finn Arnesson opholdt sig kun en kort Tid paa Egge hos sin Broder Kalf; thi han
var storligen utilfreds med, at Kalf havde vceret med i Slaget mod Kong Olaf, og gjorde
derfor sin Broder jcevnligen haarde Bebreidelser. Thorberg Arnesson var langt mere
i) Et Maal paa 40 Potter. 2) Et Maal af forstjellig Storrelfe, og synes at have vceret deels den 7de,
deels den 12te Deel af en Tende.
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
