Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Olaf den Helliges Saga.
<sap, 260.
Om Kong
2lafs Alder
cg Rige.
Thorarin Loftunge var hos Kong Svend og herte disse store Tegn paa Kong
Olafs Hellighed, at Folk, i Felge de himmelsse Krcefter, kunde hore over hans hellige Lev
ninger en Lyd, som om Klokker ringede, og at Lysene tamdtes ’af sig selv paa Alteret af
den himmelske Ild. Men nåar Thorarin siger, at en Skare af Halte og Blinde eller
andre Syge kom til den hellige Olaf, men droge helbredede fra ham, da giver han derved
intet Andet tydeligen tilkjende, end at der var en utallig Mcengde Mennester, som strax i
Begyndelsen af Kong Olafs Undergjerninga finge deres Helse. Men Kong Olafs forste
lertegn ere tydeligst nedtegnede, endstjont ogsaa nogle senere.
Saa fortcelle de Mwnd, som noiagtigen have holdt Regning, at Olaf den Hellige
var Konge over Norge i 15 Aar fra den Tid Svend Jarl romte Landet, men Vinteren
fer havde han faaet Kongenavn af Oplwndingerne. Saa qvad Sighvat:
Olaf herssed over Land
I fulde femten Vintre,
For gjcrve Hoved fcrldet blev
I ovre Deel af Land.
I) ForM Templet stode hoie Stotter, hvorpaa Nagler vare Mede, som kaldtes enten til
Prydel,e eller (som Schonnmg mener) t,l at befordre Erindringen af Ting, som burde langes M<rrke til,
,aasom Maaneder, Aar o. ~ v. Foran Naglerne er altsaa forau Templerne.
Og der Olaf Klokkers Lyd
Fordum bygde Over Kongemand.
For han foer
Til Himlens Nige. End der oppe
Og der blev, Ved Altaret
Som Alle vide. Kjcerter brcende
Konningmanden Christus kjcer’.
I Skrinet lagt. Saalund’ Olaf haver
Fsr han opgav Aanden
Haralds Son Syndelos
Fast havde sig Sjcelen frelset.
I Gud beredt
Til Himlens Rige, Der kom Skaren,
Fsr Ringsder Hvor hellig Konge
Fra Verden foer, Selv vcere monne,
Og nu sidder Voier sig til Gavn.
Hos Gud Herrens Ssn. End de Blinde,
De som soge
Saa den rene Talens Vrug,
Lovscelle Gram Lcegte gaae derfrå.
Ligger uden Meen Bed Du Olaf,
Med sit Legem’. At han sine Lande
Saa der kan, Dig vil unde;
Som paa Mand i Live, Thi Guds Mand han er.
Håar og Negl Aar og Fred,
Hannem voxe.
Som han faaer af Gud,
Klokker kunne
Til alle Sine
Selver ringe
Han veier ud.
Ved hans Sengs Nåar Du opreguer
Vcrgge-Tillie. Ved den hellig’ Nagle’)
Og hver Dag For lcerde Mand
Folket hsrer Dine Bonner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
