Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s^^ldgransteren, Thormod Torfesen — eller som han almindeligen kaldes, Thormod Tor
fceus — er fod 1636 paa Oen og Gaarden Engo paa Island, i Ncerheden af Bessestad i Son
dre-Fjerdingen. Han deponerede ved Kjsbenhavns Universitet 1654, og tog theologist Examen 1657 ;
men det vårede ikke loenge, inden han ganske kunde opofre sig til det Studium, som bar hans
Navn til Efterverdenen. Kong Fredrik den 3^ie, som var Oldgrandstningens store Ynder og Be
fordrer, overdrog ham Oversettelsen af islandske Oldskrifter, af hvilke en stor Mcrngde gik igjen
nem hans Hoender, hvorved formodentligen Grunden tagdes til hans Bekjendskab med islandske
Oldsager, hvilket han siden saa hcrderligen benyttede. Hans Yndest hos Kongen kunde imidlertid
ikke beskytte ham mod Misundelse, og efter faa Aars Forlob blev han, som i et hcederligt Exit,
og af Aarsager, som ere mindre bekjendte, forflyttet til Norge, som Kcemmererer i Stavanger Stift,
uden at dog denne Forandring i hans Stilling berovede ham sin kongelige Velynders Naade.
Efter faa Aars Forlsb, og efter at have maattet gjennemgaa mange Vanskeligheter og Chikaner,
nedlagde han dette Embede, og blev udncevnt til Antiqvarius med 300 Rigsdalers Gage; men
vedblev at boe paa Gaarden Stangeland ved Karmsund, som han giftede sig til, og hvor han nod den
videnfkabelige Ro, som satte ham i Stand til at udfore saa mange og saa vigtige antiqvarisse
Arbeider. Dette Embede beholdt han ikke loenger end til Fredrik den 3d’ts Dod 1670, og fra
den Tid indtil 1682 var han uden ossentligt Embede, som uden Lon, og levede af den Formue,
hans Kone havde bragt ham, og af den, han havde arvet efter sine Froender paa Island. For
muende synes han imidlertid ei at have vceret, endstjsndt i Stand til at udholde 12 Aars priva
te Stilling. Paa en Tilbagereise fra Island 1671, hvor han havde sogt at bringe sine Familie-
Anliggender i Orden, havde han det Uheld at begaa et Vaade-Mord, under saa graverende Omstcrn
digheder, at han paadrog sig en Mulkt af 100 Rdl., foruden at han maatte staa offentlig Skrif
te’). Dette ufrivillige Mord forsinkede hans Forfremmelse, da han ei vovede at sege om ny
Ansoettelse; men, saasnart han derom meldte sig hos Christian den ste 1682, blev han ansat som
kongelig Historiograf med 600 Rdl. Gage, hvorhos meddeeltes ham et aabent Brev til vedkom
mende Embedsmamd, hvori det paalagdes dem, at gaae ham tilhaande med Oplysninger, og gjsre
ham bekjendt med de historiske Mcrrkvcerdigheder, som maatte voere i deres Vcrrge. Imidlertid bar
den sidste Foranstaltning, som det synes, ingen synderlige Frugter, da de ham meddeelte Oplysnin
ger vare faa og übetydelige. Nu overlot» han sig paa sin Gaard Stangeland ganske til Oldgransk
ningen, strev flere Verker, og omsider sit store, moisommeligen udarbeidede Verk, kwtori» uorveFi
-02 — et Verk, som findes i alle store Bibliotheker, og formedelst sin Sjeldenhed betales dyrt,
naar det falbydes. Paa en Reise til Kjobenhavn 1706 faldt han i en Sygdom, som berovede
ham hans Hukommelse, og fra den Tid, indtil hans Dod, var han ikke meer stikket til litterair
l) Frygt for Fare. meer end virkelig Fare, bevaegede ham nemlig til Nodvaerge, uden at egentligen noget
attenderet Mordanslag mod ham synes at have vcrret foryaandsn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
