Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus den Godes Saga.
2
«apitel 8
Magnus’s Ycerd
<ra’ Evithiod.
som heder Magnus, der agter at gjore et Tog til Norge, for at soge sin Fcedrene-Arv.
Det er min store Pligt, at give ham Styrke til denne Fcerd, thi han er min Stifson, som
er vitterligt for Alle baade Svear og Nordmcend. Dertil skal jeg heller Intet spare hver
ken af Penge eller Mandskab, forsaavidt jeg kan skaffe det, eller deraf har Forraad, paa det
hans Styrke kan blive saa stor som mulig. Ligesaa skulle og alle de Mcend, som ville un
derstotte dette hans Tog, have mit fuldkomne og oprigtige Venskab. Thi vil jeg gjere vit
terlige, at jeg skal folge ham paa denne hans Fcerd, og da monne det vcere let at see for Alle,
at jeg ikke agter at spare nogen Slags Ting til hans Hjcelp, som det staaer i min Magt
at yde ham." Herom talede hun lcenge og snildt; men da hun havde endt, svarede Mange
saalunde, at Svearne for havde gjort liden Hcrders - Fcerd til Norge, da de fulgte Kong
Olaf, hans Fader, «og nu er her Intet bedre at vente, eftersom denne Mand nu er i Bar
ne-Alder; derfor stunde vi meget lidet til denne Fcerd." Astrid svarer: »alle de Mcend, som
ville ansees for at have Mod i Bryst, monne ei lade sig skrcemme af Sligt. End om der
var Nogen, som havde mistet sine Frcender ved Kong Olaf den Helliges Side, eller Selv
faaet Såar, da viiste det Mod og Mands Hjcerte, nu at fare til Norge og hevne det."
Saavidt bragte Astrid det ved sine Ord og Understottelse, at mange Mcend bestemte sig til
med hende at folge Magnus til Norge. Derom taler Sighvat Skald:
Saa siger Thjodolf Skald i Magnus-Visen
Du, Eneherre, den Tid skjod
Egekjolen ud paa Vand.
— Da bceved’ Snoekkens Raa
Tretti Skib’ omsider
Nu ud paa Havet skride;
Hvinend’ Storm ei spared’ boiet Raa.
Prude Hirdmcrnd kantet^) Seil
Give op i Sigtun lod.
Kong Magnus gav sig paa Veien fra Sigtun, og havde med sig en stor Krigsmagt,
som han af Svearne havde faaet. De fore til Fods fra Svithjod og saa til Helsinge
land. Saa siger Arnor larlejkald:
I) Astrid, en Datter af Sveakongen Olaf. 2) Som var gift med Kong Olaf den Hellige. 3) Af Man-
gel paa Penge bod hun Smykker i Krigssold. 4) Vore Fcedre havde ikke alene Seil af forskjellige Far–
ver, og farved Dug i Seilene; men Seilene kantedes ofte med Vidier og Qviste og med Vaand.
Vi hore Olafs Datter,’) Med Christi Magt hnn voldte.
to,
Som aatte den stridshvasse
Rene digre Konges)
At Magnus Konge fik
Kong Haralds hele Arv
Os Kriger’ Lon i Smykker bod.’’)
Svea-Hcer i hundredviis
Til Eiendom i Glcede.
Holdt oster Thing paa Hauugrar,
Da Astrid aabenbared’
Olafs-Sonnens Forsiag.
Og milde Magnus Veunesind,
At lonne Astrid har;
Det gjorde Folkets Ven
Mcegtig ti»l vor Glcede.
Hun bedre Raad ei kunde Sin Stifson saa hun styrket har
Med kjcekke Svear pleie,
Om gjcrve Magnus end
At Faa saa viist har raadet;
Til oedel Qvindes hoie Priis
Son’ hendes monne vcere. Jeg siger sande Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
