Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus den Godes Saga. 5
Gapitel «.
)m Dronning
Mnd.
<sapitcl »
Om Sigftvat
Skald.
anden, som gik ud paa at tilveiebringe et Forlig mellem Kongerne, men fordi begge Konger
vare unge og barnagtige, da havde nogle maegtige Mcrnd, som dertil vare udvalgte i begge
Lande, faaet Landets Raad paa deres Vegne. Saaledes kom det dertil, at der blev et For
ligs-Mode berammet mellem Kongerne. I dette Mode, hvortil de selv indfandt sig, blev
der talt om Forlig, og i dette Forlig blev indfort, at Kongerne stulde indgaae et edeligt
Brodrelag, og holde Fred med hinanden indtil deres Livs-Ende; men dersom Een as dem
dode sonnelos, da stulde den lcrngstlevende ester ham tåge Land og Undersaatter. Tolv af
de gjceveste Mcend i hvert Rige tilsvore Kongerne, at dette Forlig stulde holdes, saalamge
Nogen af dem levede. Derefter stilles Kongerne ad, og Hver foer hjem til sit Rige, og
Forliget holdtes saalcrnge baade vare i Live.
Dronning Astrid, som havde vaeret gift med Kong Olaf den Hellige, kom til Norge
med sin Stifson Kong Magnus, som for er fortalt, og blev af ham, ester Fortjeneste,
holdt i stor Agt og A3re. Da kom og Alfhild, Kong Magnus’s Moder, til Hirden, og
Kongen modtog hende med den storste Kjcerlighed og viiste hende stor Agtelse. Men det
gik Alfhild, som det kan gaae Mange, der komme til Magt og Wre, at Stoltheden tiltog
med Magten. Saaledes blev hun ilde tilfreds med, at Dronning Astrid blev noget meer
agtet end hun i Scede eller anden Opvarming. Alfhild vilde nemlig sidde naermest Kon
gen; men Astrid kaldte Alfhild sin Trcelqvinde, som hun forhen havde vceret, da Astrid var
Dronning over Norge og Kong Olaf raadede for Landet; thi vilde Astrid ingenlunde have
Scede hos hende, saa at de ei kunde vaere i eet Herberge.
Sighvat Skald havde faaet Hjemlov af Kong Olaf, da han foer oster til Gardarige,
og nceste Sommer efter foer Sighvat ud af Landet for til Rom, da Slaget var paa Sti.
klastad, og da qvad han denne Vise:
Stridsmsdig drog jeg fra Hjem
Paa fromme Vei til Rom,
Guldvcevet Malm-Vaand’) efterlod.
En Gave af min Konge.
Da gjceve Krigshelt^ mcetted’
Den vilde Graabeens Sult,
Sslvhjaltet Svaerd jeg lagde,^
Og fulgte viet Stav.
Da nu Sighvat om Hosten paa Veien sondenfra spurgte Kong Olafs Dsd, blev
han derover saare bedrovet og sang folgende Vise:
Jeg stod en aarle Morgen
Paa Bjerg^ ncrr andre Borge,
Og mindtes der, hvor brast
Bredt Skjold og Brynje sid.
Jeg mindtes da den Konning,
Som i sin Ungdoms Vaar,
Lyksalig var i Landet.
Thord, Fader min, da hos ham var.
I) Guldhjaltet Svcrrd. 2) I Terten egentligen: Svaerdets Tråe, Digterens saedvanlige Billede paa Helte.
3) Jeg lagde Svcrrdet hjemme. 4) I Originalen: Mont; menes at vaere Alperne.
tap. 9. Mo ut eller kluut, d. e. kluuaiu-fjal! (Mundie-Fjelv^ eller Alperne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
