Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Harald Haardraades Saga.
<sapitel
Saaledes traf det sig ofte, naar han var Hovding over Hceren, at han vandt Seier; naar
Gyrger Intet ndrettede. Dette mcerkede Krigsfolket, og paastode de vare bedre farne, om
Harald ene var Hovding over hele Hceren, og bebreidede Hcerforeren, at der ikke blev Noget
af hverken med ham eller hans Folk. Gyrger derimod sagde, at Vceringerne ingen Hjcelp
vilde yde ham, og befalede Harald med sine Mcend at fare andensteds hen, hvorimod han
vilde anfore den ovrige Hcer og vinde hvad de kunde. Da forlod Harald Hceren, og
med ham Vceringerne og de latinske Mcend, hvorimod Gyrger foer med den grceste Hcer.
Da viste det sig hvad Enhver formaaede. Icevnt vandt Harald Seier og Bytte; men
Grcekerne fore hjem til Miklagaard med de«s Hcer, undtagen unge modige Mcend , som
forat faae sig Gods og Penge, samlede sig om Harald og toge ham til Hcerferer. Der
paa lagde han sig med sin Krigsmagt vester i Afrika, som Vceringerne kalde Serkland,
hvor han styrkedes meget med Mandstab. I Serkland indtog han 80 Borge, af hvilke
nogle overgave sig, andre bleve indtagne med Vold. Siden foer han til Sicilien. Saa
siger Thiodolf:
Du, unge Hader af
Glodrsde Ormens Leie!’)
Prsved Dig, og otti Borg
Paa Serkland blev indtagen,
For Hcerens Stette, Serkers Skraek,
Gik under Skjoldets Ly
Paa Siciliens slette Vold;
Hildurs Leeg2) han vove vilde.
Saa siger Illuge B r y n d ce l a - Skald :
I Sor tvang Harald Land med Skjold
For gjceve Michaelis.
Der siges Budles SonN indbod
Sine Frcrnder hjem til sig.
Her siges, at Michael paa den Tid var Grcekernes Konge. Harald opholdt sig man
ge Aar i Afrika, hvor han samlede en stor rorlig Formue, Guld, A3delstene og alstens dyre
bare Ting. Men alt det Bytte, som han fik og ikke behovede for at bestride sine Udgister,
sendte han med sine betroede Mcend nord til Holmgaard i Kong larisleifs Vold og For
varing. Derved sammendroges en umaadelig Formue, som rimelige maatte vcere, da han
hcerjede de Dele af Jorden, som vare rigest paa Guld og Kostbarheder, og eftersom han
udrettede saa store Ting, at han endog, efter hvad med Sandhed for er sagt, havde ind
taget 80 Borge ved sine Manddoms Bedrifter.
Da nu Harald kom til Sicilien, hcerjede han ogsaa der, og lagde sin Krigshcer for en
stor og folkerig Borg. Han omringede Borgen; thi Murene vare saa stcerke, at de ei
med Rimelighed syntes at kunne nedbrydes. Borgmcendene havde nok af Levnetsmidler
og Andet hvad de til Forsvar behovsde. Da fandt Harald paa det Raad, at hans Fug
lefcengere fangede Smaafugle, som havde Reder i Borgen, og fioi om Dagen i Skoven
1) Guldets Hader, d. e. en gavmild Mand. 2) Slag. 3) Atle. Derved hentydes til Eddas Fortcelling
om Atle, som indbod sin Kones Frcender til sig, og lod dem drcebe. Harald lod siden Michaels Dine ud
stinge.
Cap. 3. Beikl3n<!, see 1 B. S. 4.
Bikile?, Oen Sicilien i det Midlandste Hav.
Ni^njulialr i XMurnes-hiuF i det sydlige Island. Beboerne kaldtes Lr^ndNlir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
