Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Harald Haardraades Saga.
Eapitel 15
Kong Haralds
Reise fr» M,l<
lagaard.
<
Eapitel 16
Om Kong
Harald,
kapitel i?
Kong Haralds
Giftermaal,
I disse tvende Sange og mange andre tales om, at Harald selv blindede Grackernes
Konge; men de monne have ncevnet en Hertug, Greve eller anden fornem Mand, om de
havde vidst dette sandere at vcere; thi Kong Harald Selv og andre Maend, som vare med
ham, udbredte dette Sagn.
Den samme Nat gik Harald og hans Folge til det Herberge, hvori Maria sov, og
bortforte hende med Vold. Derpaa ginge de derhen, hvor Vceringernes Galeier vare, toge
to af dem, tiltaklede dem og roede siden ind i Scevidar-Sund. Da de kom did, hvor
en loernlcenke laa tvers over Sundet, sagde Harald, at Mandffabet ffulde sattte sig til Aa
rerne paa begge Galeier; men de Mcend, som ikke roede, ffulde Alle lobe bag i Galeierne,
hver med sin Toibylt i Fanget. Saaledes rendte Galeierne op paa laernlcenkerne. Saa
snart de nu stande fast og ei mere vilde ffride, befalede Harald alle Mand at lobe frem i
Galeierne. Da stupede den Galei, som Harald var paa, forover, og siap vel>denne Sving
ning ned af Icernlamken; men den anden, som blev siddende fast og red paa laernloenken,
språk, hvorved mange Folk bleve borte, men Nogle toges op af Sundet. Saaledes siap
Harald ud fra Miklagaard, seilede derpaa ind i det sorte Hav; men for han ståk fta Lan
det, satte han Jomfruen op paa Land og gav hende godt Folge tilbage til Miklagaard, og bad
hende sige sin Frcendkone Dronning Zoe, hvor liden Magt hun havde over Harald, og hvor lidet
Dronningen havde kunnet hindre ham iat faa Jomfruen. Derpaa seilede Harald Nord
til El lip alt og foer derfra alt om Vsterrige. Paa denne Fwrddigtede Harald i alt 16
Skjemteviser, som alle endes ligedan. Dette er en:
Planken star Sicilien forbi;
Vingehjort’) i vante Fart
Skred under Helte frem;
Vi var’ prud i Sind.
Neppe troer jeg ussel Mand
Vover gjore denne Vei;
Men guldpryded’ Gerd?) i Gardien
Sig viiste spodsk mod mig.
Derved meente han Ellisif, Kong larisleif i Holmgaards Datter.
Da Harald kom til Holmgaard, modtog Kong larisleif ham overmaade venlig og
han opholdt sig der om Vinteren. Derpaa tog han i egen Forvaring alt det Guld tillige
med de mange Slags Kostbarheder, som han havde sendt did fra Miklagaard, hvilket ud
gjorde saa stor en Skat, at ingen Mand i Nordlandene havde seet siig i een Mands Eie.
Harald havde tre Gange voeret i Polotasvarf medens han havde vceret i Miklagaard. Der
er nemlig den Lov, at hver Gang en grwff Konge doer, skulle Vceringerne have Polota
svarf. De ffulle nemlig gaae igjennem alle Kongens Palladser, hvor hans Skatkammere
ere, og Enhver frit beholde hvad der kommer ham i Hcrnde.
Den Vinter giftede Kong larisleif sin Datter Elisabeth, som Nordmcendene kalde
Ellisif, med Harald. Dette omtaler Stuf Blinde :
1) Skibet. 2) En af Gudinderne, som blev gift med Frey. Her er det den russiske Prindsesse Elisabeth.
<tap. 13. 8»vi6»l-8»5»6, d, e. Strcedet ved Conftantinopel.
VNipaNt», kan ikke, som man har antaget, vcere Hellespont eller Strcedet ved Dardanel-
lerne, men maa efter Sammenhangen snarere vcere det Azowske Hav (p»lus Hlwotis).
hvormed man ellers synes at forståa Ssterlandene i Almindelighed, maa her
betegne det Rige i det nuvcrrende Rusland, som havde til Hovedstad Kjew, vore Forfcedres Kce-
nugard.
5"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
