Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Harald «Haardraades Saga.
Qapitel 83
Om Vllheln,
Bastard.
kapitel INY
z Harald
Ooouinssons
Hald.
kapitel 101
Valtlnof Jarls
Drab.
Da Rude-larlen, Vilhelm Bastard, spurgte sin Frcende Kong Edvards Dod, og
tillige at Harald Godvinsson var udvalgt, kronet og viet til Konge i England, syntes ham, at han
havde bedre Ret til Englands Rige end Harald, formedelst det Frcendstab, som var imel.
lem Kong Edvard og ham. Tillige syntes han have Grund til at gjengjelde Harald den
Forhaanelse, at han havde staaet op med hans Datter. Af alle disse Grunde drog Vilhelm
sammen en stor Hoer i Nordmandiet, og havde et talrigt Mandffab og Skibsleilighed nok.
Den Dag, da han red ud af Borgen til sine Skibe og var kommen paa sin Hest, kom hans
Kone til ham og vilde tale med ham; men da han saae det, stog han til hende med Halen
og satte Sporen saa dybt ind i hendes Bryst, at hun faldt dod ned;’) men Jarlen red til
Skibene, og foer med sin Hcer over til England. Hans Broder Erkebisp Otto var med
ham; men da Jarlen kom til England, begyndte han at hcerje og indtog Landet, hvor han
foer frem. Vilhelm Jarl var storre og stcrrkere end nogen anden, en stor Rytter og Krigs
mand, men noget grum, derhos meget forstandig; men ansaaes ei for ganffe trofast.
Kong Harald Godvinsson gav Kong Harald Sigurdssons Son Olaf Lov til at fare
bort med det Mandskab, som havde fulgt ham og ei var faldet i Slaget; men Selv vendte
Kong Harald om med sin Håer sor paa England; thi han havde spurgt, at Jarlen Vil
helm Bastard overfoer med en stor Håer den sydlige Deel af England og lagde Landet
under sig. Med Kong Harald fulgte da hans Brodre Svend og Gyrder og Jarlen Val
thjof. Kong Harald og Vilhelm Jarl stodte paa hinanden sor paa England ved Hel
sing japo r t. Der blev et stort Slag, hvori Kong Harald og hans Broder, Gyrder Jarl,
faldt med en stor Deel af hans Mandffab. Det var den 19^ Dag efter Kong Harald
Sigurdssons Fald. Haralds Broder, Valthjof larl, undkom ved Flugten, og modte seent
om Qvaelden en Afdeling af Vilhelms Mcend, som bestod af 100 Mand, og da disse
saae Valthjof Jarls Skare, fiygtede de undaf til en ode Skov. Valthjof Jarl lod scette
Ild paa Skoven og braendte dem op allesammen. Saa siger Thorkel Skallason i Val
thjofs-Floken:
Strids-Odin2) hundret, lod
Af Kongens Hirdmcend brcende
I heden Ild; den Qvcrld
Til Helten monne svie.
Det Rygte gik, at Stridsmcend
Maatte ligge under
Troldhest-Klo; vilde Skovblak»’
Mcetted’ sig af Frankers Liig.
Efterat Vilhelm havde ladet sig udncevne til Konge i England, sendte han Bud til
Valthjof Jarl, at han vilde forliges med ham, og gav ham sikker Fred til Modet. Jar
len foer med sine Mcend; men da han kom paa Heden nordenfor Kastelbrygge, kom
1) Her feiler vel Snorre tilligemed flere Skribentere, da Vilhelms Dronning, i Folge engelske Skriven
teres Vidnesbyrd, kronedes i London. Imidlertid har Vilhelm maaskee mishandlet hende ved Afreisen,
fordi han havde hende mistaenkt. 2) Jarlen Valthjof lod braende 100 af Kong Vilhelms Mcrnd. 3) Baa
de Trolohest og Skovbiakken er Ulven.
Cap. IW. Ue!»inZ^2-i)ort, nu Hastings (tke port ok Nggtinx») paa Kysten af Sussex i
det ’sydlige England.
Cap. IVI. Xastnia-dr^ssZ^a. Ved Bestemmelsen af dette Sted gives intet, som kan
veilede. Obionieon ved Aar 1076 beretter, ogsaa uden Angivelse af Stedet, kun
Valthjof Jarls Fangenskab og Henrettelse, som foregik i Vmchester. Dog forekommer det os ri-
meligt, at liHBtul2-di-?FNa er den gammelnorske Form af Cambridge, den gamle bekjendte Uni-
versitets-Stad i Cambridge-Shire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
