Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Barfods Saga
Roerpinden, og tilegnede sig saaledes det Land, som laa paa Bagbordsiden. Satire er et
stort Land, bedre end den bedste af Syderoerne, Man undtagen , og der er et smalt Eid
mellem dette Land og Skotlands Fastland, hvorover der ofte trcekkes Langstibe.
.^lar?er K°"g Magnus var Vinteren over i Syderoerne, og da fore hans Mcend over alle
" nes D«d. Skotlands-Fjordene, roede indenfor alle beboede og übeboede Ver og underlagde Norges
Konge alle Dlande vestenfor Skotland. Kong Magnus giftede sin Son Sigurd med
Bjadmynia, Kong Myriartaks Datter. Myriartak var en Sen af Irekongen Thjalfa,
og raadede for Kunnoktir. Han gav sin Son Kongenavn og satte ham over Orken
oerne og Syderoerne, og overgav ham til sin Frcende Håkon Paalssons Omsorg. Som
meren efter foer Kong Magnus med sin Flcade oster til Norge. Erlend Jarl dode paa
Sotteseng i Nidaros og er jordet der, men Paal Jarl i Bjorgvin. Skopte Vgmundsson,
en Sonneson af Thorberg, var en gjcrv Lendermand, der boede i Gizka paa Sondmor og
var gift med Gudrun, en Datter af Thord Folason, som bar Kong Olafs Mcerke paa Stik
lastad da han faldt. Deres Born vare Agmund, Finn, Thord og Thora, som var gift
med Asolf Skulesson. Skoptes og Gudruns Sonner vare de haabefuldeste og vennesceleste
Mcend i deres Ungdom.
sm7°7gM^- Steinkel Sveakonge opgav sin Aand ncesten paa samme Tid, da begge Haralderne
3.3/^! faldt, og den Konge, som kom efter ham i Svithjod, hedte Håkon. Siden blev Inge, en
Son af Steinkel, Konge, som var en god og mcegtig Konge, stor og stcerk fremfor Nogen,
og var Konge i Svithjod, da Magnus Konge var Konge over Norge. Kong Magnus
paastod, at Landegrcendsen fra gammel Tid havde vceret saa, at Gota-Elven havde stilt
Norges Konges og Sveakongens Rige, men siden Vcenern til Vcermeland. Saaledes
paastod Kong Magnus at eie alle de Bygder, som laae vestenfor Vcenern til Vcermeland,
som ere Sundal, Norddal, Vear og Vardynjar, med alle Skove, som ligge dertil.
Men diose havde da en lang Tid ligget under Sveakongens Vcelde, og var med Hensyn til
Skatter tilfoiet Vester-Gotland; men Skovbyggerne vilde som for vcere under Sveakongen.
Kong Magnus red fra Viken op til Gotland med en stor og vakker Hcer, og da han kom
til Skovbygderne, hcerjede og brcendte han omkring i alle Bygder, hvorefter Folket gik un
der ham og svore ham Lydighed. Da han nu kom til Vcener-Vandet, et Stykke ud paa
Hosten, fore de ud til Qvaldins-D, og gjorde der en Borg af Torv og Tommer,
hvorom de grove et Dige. Da Verket var fcerdigt, blev der fort Kost og andre Fornoden
heder, som de kunde trcenge til, derhen. Kongen lagde der 300 Mand, som vare de vak
reste Folk, hvis Hovdinger vare Finn Skoptesson og Sigurd Ullstreng; men Kongen vendte
selv om igjen ned til Viken.
m"?/rdm«n. D" nu Sveakongen spurgte dette, samlede han en Krigsmagt, og Ordet gik, at han
vilde ride mod Nordmcendene; men dette blev opsat en Stund. Da qvad Nordmcen
dene dette:
Cap. 12. Xunuoktii- (Kunnakiii), nu Provindsen Connaught i det vestlige Ireland.
<sap. 13. 8 u n u 6 a 1 1 , nu Sundals-Herred, Norddals-Herred, Vear, Vedbo-Herred
og Val li >n^r (eller Vach^ai-), nu Valbo-Herred, hvilke fire Herreder, tilligemed Tossbo-Herred,
som, da det et ncevnes, paa hiin Tid maassee er bleven henregnet til Vcermeland — udgjore Pro-
vlndsen Dalsland (ford. vali- og slarki,-) etter Landstrcekningen imellem Venen, og den norske
Grcendse, see 1 B. S. 9.
Xv«ldinBe^ (l(v»<illiuFBe^), d. e. den i Venern liggende Kallandso i Kallands-Herred i
Vcster-Gotland.
Bati’riBei(<, d. e. det smale Eid, som forbinder Cantire med Knapdale i Arayle-Shire i
Skotland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
