Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd lorsalafras, Gyfteins og Saga 113
<sapitel 10
Kong Sigurd»
F.rrd til Irr
saler.
endssjondt han tillige var Hertug over Calabrien og Apulien, og blev kaldet Roger
den Mcrgtige; thi da han sidenefter gjorde sig Kongen i Tunet eller Tunis i Afrika stat
styldig, lod han disse Ord indgrave paa sit Svcrrd: H Oalabei-, BieuwB miki ser
vit H Kong Roger af Sicilien var en saare mwgtig Konge; han vandt og underlagde
sig hele Apulien, og desuden mange store Ver i Grackenlands-Hav; thi blev han kaldet Ro
ger den Mcegtige. Hans Son var Vilhelm, Konge i Sicilien, som laenge havde stor
Ufred med Keiseren af Miklagaard. Kong Vilhelm havde 3 Dottre, men ingen Son. En
af sine Dottre giftede han med Keiser Henrik, en Son af Keiser Fridrik, og deres Son
var Fridrik, som for kort Tid siden var bleven Romaborgs Keiser. Kong Vilhelms anden
Datter var gift med Hertugen af Cyvern. Den tredie Datter Margrit fik Over- Korsa
ren ; men Keiser Henrik drcebte dem baade. Kongen i Sicilien, Roger den Maegtiges, Datter,
var gift med Keiser Manuel i Miklagaard, og deres Son var Keiser Kirialar.^
Om Sommeren seilede Kong Sigurd over Grcrkenlands-Hav til lorsala-Land og
landede ved Akersborg, hvor han efterlod sine Skibe, og foer derfra Landeveien op til
lorsalaborg. Da nu Balduin, lorsala-Kongen, spurgte at Kong Sigurd vilde besoge
Borgen, lod han hente kostbare Klcrder og udbrede paa Veien, jo naermere Byen jo koste
ligere, og sagde derpaa: det maa I vide, at nu monne en beromt Konge komme fra den
nordlige Deel af Verden for at besoge os, om hvem der fortcrlles mangen en snild Bedrift
og berommeligt Verk; thi stulle vi nu modtage ham vel; men i det vi nu gjore ville vi
la-re at kjende hans Pragt og Magt. Rider han den lige Vei til Borgen, uden at aendse
denne stadselige Foranstaltning, da vil jeg troe, at han har nok af stige Ting i sit eget Rige.
Rider han derimod af den rette Vei, holder jeg ikke hans kongelige Voerdighed saa hoit."
Nu rider Kong Sigurd til Borgen med stor Pragt, og da han seer denne Stads for sig,
rider han lige paa Klcederne, og byder alle sine Mamd gjore ligesaa. Kong Balduin mod
tog Kong Sigurd overmaade vel, og reed med ham alt ud til lordans Aa og siden tilbage
til lorsalaborg. Saa siger Einar Skulesson:
Skjellig Grund for Skalden er
Kongens Priis besynge;
Kongen lod sosvalet Bug^)
Svceve om paa Graeker-Salt.
For gavmild Gram Skibet bandt
Ved scer brede Akersborg,
Kongen og alt Folket
Da bied Morgen blide.
Og end qvad han :
!) Mig tjene Apuler og Calabrier, Sicilier og Afrikaner. 2) Alexius. 3) Skibs,7rog afkjelet af
Havet.
Cap. 9. oni at, ria, Calabrien, en af de fireHoved-Provindser, hvoraf Nedre Italien eller
Kongeriget Neapel bestaar. - «l.
(^pulin, ?u1), Provindsen 3lpulien i Kongeriget Neapel. Man synes , Al-
mindelighed derved at have forstaaet hele Kongeriget Neapel eller Nedre Itallen. . .
7" un et eller den bekjendte, efter Staden af dette Navn, opkaldte Provmds l Nord-
Africa. « , »>- ?> -.
k<pur (lilpi-, lilkr, c-lpkur, O^pl), Den Cypern i c-rikiunllg-Ilgk (Grakenlands-Yav).
Cap 10. (^k,), d. e. Acre eller Ptolemais i Pala-stina. Alle Korstogs-
Skribenterne, som omtale Koug Sigurds Tog, ere ellers enige i, at han landede ved loppe
(laphet). See herom og mere vedkommende Kongens Ophold i Palcrstina — Saml. t. d.
Sprog og Hist. I. 89 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
