Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Sigurd lorsalafars, Gysteins og Qlafs Saga.
Kona Sigurds
(Zlftermaal.
Vapitel 21
Her degynder
Fortellingen on
Thingsager.
Kong Sigurd fik Malmfrid , en Datter af Kong Harald Valdemarsson ostenfra
Holmgaard. Valdemar var en Son af larisleif Gamle og Ingigerd, en Datter af Svea-
Kongen Olaf Svenske. Kong Harald Valdemarssons Moder var Dronning Gyde den
Gamle, en Datter af Englands Konge Harald Godvinsson. Dronning Malmfrids Mo
der var Dronning Christine, en Datter af Sveakongen Inge Steinkelsson. Harald Val
demarssons anden Datter, Soster af Malmfrid, var Ingeborg, som blev gift med Knut
Lavard, en Son af Danakongen, Erik den Gode, og Sonneson af Kong Svend Ulfsson.
Knut og Ingeborgs Born vare: Danakongen Valdemar, som tog Kongedom i Danmark
efter Svend Eriksson, og Dottrene Margrete, Christine, Catrine. Margrete blev gift med
Stig Hvitaleder, og deres Datter var Christine, som blev gift med Sveakongen Karl Sork
visson, Kong Jons Fader. Christine, som var gift med Jarlen Erling Skakke, var en
Datter af Kong Sigurd og Malmfrid.
Kongens Svoger, Sigurd Hranesson, blev uenig med Kong Sigurd; han var gift
med Skjaldvor, en Soster af Kong Magnus Barfod paa modrene Side. Han havde
havt Finnefaerd^ paa Kongens Vegne, formedelst deres Svogerstab og langvarige Ven
stab, samt de mange Tjenester, som Sigurd Hranesson gjorde Kongerne; thi han var en
hoist mcerkelig og venneswl Mand. Men det gik ham, som ofte kan stee, at Nogle, som vare
mere onde og avindsyge end sanddrue, bagtalede ham for Kong Sigurd og bare ham i Dret,
at Sigurd Hranesson ståk meer afFinnstatten til sig, end passelige var. Saalcenge talede
de herom, indtil Kong Sigurd lagde ham Fiendstab og Vrede til, og sender Bud efter ham. Da
han kommer for Kongen, bcerer han dette paa ham og siger: »ikke ventede jeg, at Du saa
lunde stulde lonne mig for det store Lehn og for anden Vcrrdighed, at Du stulle tilegne Dig
Kongens Eiendomme, og tåge storre Decl deraf, end tilladt var." Da svarer Sigurd
Hranesson: »det er ikke sandt, som Eder er fortalt, kun stig Deel har jeg taget, som Eders
Tilladelse var til." Kong Sigurd sagde: stipper ikke alene dermed; men Sagen stal
alvorlige» behandles forend den tåger Ende." Dermed stiltes de ad. Kott derefter an
lagde Kongen, efter sine Venners Raad, Sag mod Sigurd Hranesson paa Thingmodet i
Bergen og vilde gjore ham til fredlos Mand. Da nu Sagen tog den Vending og blev
saa farlig, farer Sigurd Hranesson til Kong Eystein, og siger ham hvilken Skade Kong Si»
gurd ved denne Sag vilde forvolde ham, og beder om hans Hjcelp. Kong Eystein svarer:
Det er en vanskelig Sag, som Du beder mig om, at sige min Broder imod, og der er
stor Forstjel mellem at forsvare en Sag, og at forfolge den for Retten, " og tilfoiede,at denne Sag
angik dem begge, Sigurd og ham ligemeget; »men for Din Nods og vort Svogerstabs
I) Reise til Finmarken for at indkrcrve Skatte, hvormed og fordeelagtig Skindhandel var forbunden, og
denne Reise overdloges gjerne kun dem, der stode i Yndest hos Kongerne.
Cap. 2tt. Uolmxallil-, ste 1 B. S. 6.
Cap. 21. riuuksr, hvorom see 1 B. S. 319.
kom imod mig med den blomstrende Glands, som mod vor Broder Olaf, det kommer vel
deraf, at jeg paa mange Maader har forseet mig og overtraadt hans Bud. Men naar
han dvcelede med at komme Dig i Mode, da troer jeg ei at derved bebudes Din Hengang,
men snarere et langt Liv; dog er det muligt, at der moder Dig et eller andet tungt Tilftelde,
da Du syntes som en uforklarlig Rcedsel lagde sig over Dig; thi spaaer jeg, at Du vorder
eeldst af os, og raader lcrngst dette Rige."’ Da sagde Sigurd: «vel og forstandigen er
dette udtydet, og det er rimeligt, at det vil gange saa til." Og nu begynder Kongen igjen
at vorde glad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
