Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Sigurd lorsalafars, Gyfteins og Olafs Saga.
Eystein rustede sig ogsaa fra Kjobstaden Nidaros med meget Folk og ssger til Thinget, hvor
han ved Haandtag lod sig af Sigurd Hranesson ovcrgive Sagens Forfolgelse og Forsvar.
Paa dette Thing talede begge Kongerne hver sin Sag. Da sverger Kong Eystein Lag»
mcendene, hvor den Lov var given i Norge, at det var Bondernes Ret at domme Kongerne
imellem, naar de sagsoge hverandre. Nu stal jeg med Vidner bevise, at Sigurd haver givet
Sagen i mine Hcender; thi har Kong Sigurd med mig og ei med Sigurd Hranesson at
bestille i denne Sag." Lagmcendene sige, at Kongemes Trcette stulde afgjores paa Vre
thing i Nidaros. Kong Eystein svarer: «saa tcenkte jeg og at det stulde vcere, og did
maa Sagen flyttes," og der siger Kongen at han vilde lade fcelde den rette Dom i Sigurd
Hranessons Sag. Da svarede Kong Sigurd: »jo storre Tyngsel og Ulempe Du paaforer
mig i denne Sag, desto traaere stal jeg forfolge den," og derefter stiltes de ad. Begge
Konger soge sydefter til Kjobstaden Nidaros, hvor der berammedes et Thing af 8 Fylker.
Kong Eystein var da i Byen og havde en stor Mcengde Folk hos sig, men Sigurd laa
paa sine Skibe. Da Thinget stulde aabnes, blev der givet Fred og Leide. Og da alt
Folket var kommen, og Sagen stulde kceres, stod Bergthor Bok, en Son af Svend Bryg
gefod, op og astagde sit Vidnesbyrd, at Sigurd Hranesson havde understukket en Deel af
Finnestatten. Da stod Kong Eystein op og svarer: »om endog Din Anklage, som Du nu
baerer frem, var sand, endstjondt jeg ikke veed hvor sandt Dit Vidnesbyrd kan vcere, saa
haver dog denne Sag voeret afviist paa tre Lagthing og fjerde Gang paa et Mode. Nu
krcever jeg, at Lagretsmamdene stulle frikjende Sigurd i dette Sagsmaal ester Loven," og saa
blev gjort. Da sagde Sigurd: »jeg seer nok, Eystein Konge at Du haver drevet denne Sag
ved Krog-Love, som jeg ei forstaar mig paa. Nu er der en Sagsogning tilbage, som jeg er
mere vant til, Eystein Konge, og den stal jeg nu anvende." Derpaa vendte han om til
sine Skibe, lod Teltene tåge af, lagde sin hele Flaade ud til Holmen, holdt der Thing og
sagde Folket, at de aarle om Morgenen stulde lcegge ind til II ev old, og gaae paa Land
til Slag mod Kong Eystein. Men om Qvcelden, da Kong Sigurd sad ved Madbordet
paa sit Skib og spiiste, vidste han af ingen Ting, for en Mand kastede sig paa Tillierne i
Forrummet og tog om Kongens Fod. Det var Sigurd Hranesson, der bad Kongen tåge
den Bestutning med ham, som han Selv fandt for godt, da han ei vilde, at nogen uheldig
Splid imellem Brodrene stulde komme fra ham. Da kom Bistop Magne og Dronning
Malmfrid til, samt mange andre Hovdinger, som bade om Fred for Sigurd Hranesson, og
efter deres Ben reiste Kongen ham op, tog imod hans Haandtag, satte ham blandt sine
Mcend, og tog ham med sig sor i Landet. Om Hosten gav Kongen Sigurd Hranesson Or
lov til at fare nordefter til sine Gaarde, gav ham et Syssel at bestyre, og var siden stedse
bekjendte Hrafniste-M (NlafniBtumenn, see om >»umu<l2ir 1 B. S. 53). Af Snorres oven«
staaende Fortcelling ter man stutte, at Fylkes-Thinget for Numedalen er bleven holdt paa Hraf-
nista. Hvis Haleygierne eller Halogalcenderne ere stcevnede til dette Thing, hvorom der er megen
Grund til at tvivle, saa maa det fun have vaeret i et overordentligt Tilfcelde, og at betragte som
Undtagelse fra Regelen; thi Thrandarnces var, som ovenncrvnt, deres rette Fylkes-Thingsted.
N^i-n- eller ft^i-a-Dlnx (Dre-Thing) i Nidaros, var en Forsamling af Almuen fra Thren-
delagens otte Fylker, hvilken Kongen kunde sammenkalde til enhver Tid, naar han havde noget
Vigtigt at foredrage; det var altsaa intet Lagthing. Men da Frosta-Thing paa den lovbestemte Tid
(14 Dage for St. Hans-Dag) ogsaa kunde holdes paa Dren (s^rgi») ved Nidaros, saa har dette
givet Anledning til, at disse Thing ofte ere blevne forvellede (see Saml. t. d. N. F. Spr. og
Hist. I. 121, cfr. 1 B. S. 90 om Lagthingene).
Nolmr eller nu Munkholmen, see 1 B. S. 149.
II uvel Ii r, nu Ilevolden ved Foden af Steenberget, henimod Forstaden Ilen ved Thrond-
hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
