Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Sigurd lorfalafars, Gysteins og Qlafs Saga.
<sapitel 29
2m Sigurd og
Tttar Virtinq.
Da svarede Kongen: »det sagde jeg aldrig, og der maa Nogen have dreven Spot
med Dig;" jeg anseer det for bedst, at Håkon selv bestemmer Din Straf derfor, gaa
hen til hans Folge. »Da sagde Håkon: »han stal vcere velkommen hos os; thi jeg seer
hvorfra dette monne komme." Derpaa stetter han Islenderen ncermest ved sin Side, og
de vare nu meget muntre. Da det leed ud paa Dagen og Drikken steeg dem i Hovedet,
sagde Håkon: stykkes Du ei, Islcender, at Du bor gjore mig nogen Bod, eller synes Du
ikke, at der er bleven brugt Svig imod Dig?" Thorarin svarer: »vistuok bor jeg gjore
Dig Erstatning." Håkon svarer: »da stulle vi forliges, om Du digter en Vise om Arne."
Han svarer, at han dertil var aldeles fcerdig. De ginge nu over paa den Side, hvor
Arne sad og Thorarin qvad folgende Vers : ’
Og uforskammet Fjsreskeif
Sang udbreder vidt om Land;
Med store Lyst han kastet.
Den gamle Sms vamle Skarn.’)
Du stjceve Skjcendegjcest!^
Knap en Krages Fsde vandt
Paa Serkland, hvorimod
Du rcrd bar Hsgens Hue.")
Arne sprang strar op, trak sit Svcerd og vilde angribe ham; men Håkon bod ham
lade vaere, sidde rolig og mindes, at om det kom til Strid, vilde det gaae ud over ham
Selv. Siden gik Thorarin for Kongen og siger, at han havde digtet en Sang, som han
bad ham hore paa. Deri foiede Kongen ham, og Sangen kaldtes Stutfeld-Drapa. Nu
sporger Kongen Thorarin, hvad Beslutning han vilde tåge, og han siger, at han agtede
at gange sor paa til Rom. Da gav Kongen ham mange Reisepenge og bad ham besoge sig
sig naar han kom tilbage, med det Loste, da at ville forfremme ham; men her fortelles intet
om de siden modtes.
Det er almindelig Tale blandt Folk, at der aldrig haver vceret i Norge nogen myn
digere Konge, eller mere stikket til at styre, end Kong Sigurd; men lcengere hen i Tiden traf
det dog ind, at han vansteligen kunde styre sit Sind og Hu, saa at der undertiden indtraf
uheldige og tunge Hamdelser, endstjondt han stedse agtedes som en mcerkelig Hovding, og
stod i stor Ry for sin udenlandste Fcerd. Der fortcelles, at Kong Sigurd, en Hoitidsdag
i Pintsen, sad ved Bordet med mange Mennesker, og deriblandt mange .^af sine Venner,
og da han kom i sit Hoisaede, saae man, at han sad der meget vanmaegtig’ og med et gratt
tent Ansigt, saa Folk vare rcedde for, hvad derpaa vilde folge. Kongen vr<engede Vinene
og kastede dem omkring paa dem, der sad paa Bcenkene; men Ingen af hans Mcend vovede
at tale til ham. Da’ tog han den hellige Bog, som han havde bragt med sig fra Üblan
det, og overalt var bestreden med forgyldte Bogstaver, saa at aldrig nogen kostbarere
Bog var kommen til Norge. Hans Dronning sad ved hans Side. Da sagde Kong
Sigurd: mangfoldige Omverlinger kan indtr<effe i en Mands Levetid; jeg havde to Ting,
som vare mig kjaerest da jeg kom fra Üblandet, og det var denne Bog og Dronningen; men
nu tykkes mig den ene af disse Ting vcerre og vederstyggeligere end den anden, og jeg har Intet
i mit Vcerge, som tykkes mig stettere. Dronningen mcerker ikke Selv, hvor f<el hun er; thi der
stander et Gjedehorn af hendes Hoved, og jo bedre jeg for syntes om hende, jo vcerre nu,
1) Henveger til Fabelen i Edda. Efterat Odin i en Oms Skikkelse havde rovet Digterdrikken fra dens
Eier Suttung, gav han den, forfulgt af denne, fra sig, og dette Skarn falder i stette Digteres Hcender.
2) Fjoresteif. 3) Hjelm, prydet med et Hogebillede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
