Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Magnus Blindes og Haral» Gilles Saga.
l
»
400 Mand; men blev siden kun lidet agtet, og dode kort efter. Sigurd derimod foer med
200 Mand tll Byen, floges med Hedningerne og faldt med alt sit Mandstab. Medens
Venderne bestormede Kastellet, var deres Konge med sine Hovdinger udenfor Slaget. Paa
et Sted var der hos Venderne en Mand, som stjod med Bue og dra-bte en Mand for hver
Plll, og to M<rnd stode foran ham og beskyttede ham med deres Skjolde. Da sagde
Sttmund Huusfreya til sin Son Aasmund, at de begge paa engang stulde styde paa denne
Skytte^ men jeg vil styde paa ham, som Skjoldet b<rrer for ham. Han gjorde saa, og han
stjod Skjoldet ned for sig. I samme Vieblik stj^ Aasmund mellem Skjoldene, og Pilen
rammede Skytten i Panden, saa den stod ud igjennem Nakken, og Skytten faldt dod ned.
Da Venderne saae dette, hylede de som Hunde eller Graabener. Da lod Kong Rettibur
raabe til dem, at han tilbod dem Liv og Fred; men de affloge den. Derpaa gjorde Hed
nmgerne atter et haardt Anfald. Is<rr var der en af Hedningerne, der stoges saa dj<rrve
ltgen og gtk saa n<rr, at han kom lige t<et til Kastels - Porten og ståk den Mand, som stod
udenfor Porren, ihjel med sit Sv<rrd, og endstjondt de brugte baade Skud og Spyd imod
ham, og han var uden Skjold og Hjelm, beed Intet paa ham; thi han var saa troldkyn
dlg, at Vaaben ,kke fcrstede paa ham. Da tog Prcesten Andreas indviet Ild, som han
dcrste paa, star Tonder itu og lagde i Ilden, satte derpaa Tonderet paa Pil-Odden og gav
Aasmund. Denne Piil stjod han af paa den troldkyndige Mand, og dette Skud ramte
<aa vel, at han fik sin fulde Bekomst og faldt ned. Da teede Hedningerne sig f<rlt ilde,
jom tllforn, hylede, hvinede og fore Alle til deres Konge, hvorfor de Christne troede, at de
vllde holde Raad om at drage bort. Da Horte Tolken, som forstod vendist, Hovdingen
Unlbur holde folgende Tale: «dette Folk er modigt og vansteligt at have med at gjore, og
om yl endog toge alt det Gods, som i Staden er, maatte vi endog give ligesaa meget Gods
ttl, at vt e. vare komne hid, saa mange Folk og saa mange Hovdinger have vi her mistet.
Tldllg t Dag da vi begyndte at staaes ved Kastellet, da va-rgede de sig forst med Skud
og Spyd, derncrst floge de os med Stene, og nu med Kjcrppe og Stave som Hunde. Dog
seer jeg deraf, at dem fattes Vaaben og Va-rge; thi ville vi atter gjore et haardt Anfald
og prove Styrke med dem.« Det var ogsaa som han sagde, at de nu stjode med Store,
fordl de l det forste Anfald uforsigtigen havde brugt deres Skud-Vaaben og Stene. Da nu de
christne Mand saae, at Maengden af Store formindstedes, klovede de hver Stor i to. Nu
gjorde Hedningerne et overmaade heftigt Anfald, og hvilede sig derimellem, hvorover de
paa begge Slder bleve modige og saare. Under en Hvile lod Vendekongen Rettibur atter
tllbyde dem Fred, og at de stulde beholde deres Vaaben og Klceder, samt det Solv, som de
kunde ba-re ud af Kastellet. Da var Scemund Huusfreya falden, og de Mcend, som vare
tllbage, gave det Raad, at ovcrgive Kastellet og sig selv i de hedenste M<rnds Vold; men
dette var et Holst uforstandige Raad; thi Hedningerne holdt ikke deres Lofte; men toge alt
Folket, Mcrnd, Qvinder og Born, og dra-bte alle dem, som vare saarede og unge, og som
det faldt dem vanstelig at fore med sig. De toge alt det Gods, som var i Kastellet, ginge
lnd l Korskirken og rovede alle dens Prydelser. Andreas Prcest gav Kong Rettibur et
solvbesiaget og forgyldt Scepter; men hans Sosterson Dunimiz gav han en Guldring
Deraf syntes de at m<rrke, at han var en Mand, som havde noget at raade i Staden, og
holdt ham i hoiere Agt end Andre. Det hellige Kors toge de bort med sig tilligemed Tav
len, som stod foran Alteret, som Sigurd havde ladet gjore i Grcrkenland, og bragt den til
bandet; denne toge de og lagde fiad ned paa Trinet foran Alteret. Derefter ginge Hednin
gerne ud af Kirken. Da sagde Rettibur: , dette Huus er bleven prydet med stor Kj<rrlighed
for den Gud, til hvem det er helliget; men nu synes mig, at han har viist ringe Omsorg for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
