Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Sigurds, Inges og Gyftein Haraldsfonners Saga.
den tredie Deel af Norge med sine Brodre Sigurd og Inge. Disse vare den Gang oster
i Under, og da fore Mcend imellem Kongerne, der saaledes forligtes, at Eystein stulde have
en Trediedeel af Riget. Der blev fcestet Tro til hvad han forebragte om sin Fcedrene-
Slaegt, fordi Kong Harald Selv havde bevidnet det. Kong Eysteins Moder hedte Bja
dok og fulgte ham til Norge. Magnus hedte Kong Harald Gilles fjerde Son, der blev
opfostret af Orm Kyrping. Han blev og valgt til Konge, og fik en Fjerdedeel af Landet.
Magnus var skral i Foden, levede kun kort, og dode paa Sotteseng. Ham omtaler Einar
Skulesson:
Eystein Folket Penge gi’er;
Men Sigurd volder Slagets Gjald,
Inge lader Vaaben synge;
Magnus hegner Folkets Fred.
Gilde Bragaheltens Slcegt
Farver Stridens Telt’) med Blod,
Og gjcever’ under Solen
Fire Brsdre aldrig vare.
<sapi.<l i4. Efter Kong Harald Gilles Fald, blev Dronning Ingerid gift med Ottar Birting,
" Dr?b""^ der var Lendermand, stor Hovding og Thronder af Mt, som styrkede Kong Inges Regje
ring meget, medens han var mest i Barndommen. Kong Sigurd var ingen stor Ven
af Ottar, som han syntes bestandigen holdt sig paa Kong Inges Side. Ottar Birting
blev draebt nord i Kjobstaden?) iet Overfald om Qv<elden, da han gik til Aftensang. Da
han Horte Hvinet af Hugget, holdt han med Hcenderne Kappen op mod Hugget, i den Tanke
at der blev kastet Sneebal efter ham, som Unggutterne pleie at gjore. Ottar faldt ved
Hugget; men hans Son Alfßode, som just kom gaaendes i det Samme ind paa Kirkegaarden,
saae sin Faders Fald, og saae at den Mand, som havde draebt ham, lob oster om Kirken. Alf
lob efter ham og drcrbte ham paa Hjornet af Sanghuus-Hjornet,^ og Folk sagde, at han
havde god Lykke til at hevne sin Fader, hvorover han siden agtedes meget meer end tilforn.
Kongel» Haraldsson var inde i Throndhjem, da han spurgte Ottars Fald, og
H"^s^e- staevnede derpaa til sig Bondehanen, hvormed han foer ud til Byen og var meget mandstcerk.
Men Ottars Framder og andre Venner beskyldte Kong Sigurd, som var i Byen, for at
dette var steet efter hans Raad , og Bonderne vare meget ophidsede mod ham. Men
Kongen tilbod at underkaste sig Renselse ved laernbyrd, for at bekrefte Sandheden af hans
Udsagn, og derom blev der gjort Forlig. Derefter foer Kong Sigurd sor i Landet; men
denne Renselse blev siden aldrig fremmet.
O?m""/n "°. Dronning Ingerid fik en Son med Ivar Sneis, som blev kaldet Orm, og fik Tilnav
dcr?Bcg°Velst! net Kongebroder. Han var en vakker Mand af Udseende, og blev en stor Hovding, som
siden stal omtales. Derefter blev Ingerid gift med Arne paa Sto dr eim, der siden blev
kaldet Kongs-Maag, og deres Born vare Inge, Nicolaus, Philippus i Herdsla og Margret,
som forst var gift med Bjorn Buk, og siden med Simun Kaaresson.
i) Skjoldet. 2) Derved forstaaes stedse Throndhjem. 3) Ehor-Hjornet.
Cap. 13. OtaulNa (Bto<ilg, stuclla), nu Gd. Stole i Etne Sogn og Prcrstegjceld i Ssndhord-
land (ste 1 B. S. 50), var Orm Kyrpings og hans Sons, Jarlen Erling Skakkes, Bopcel. Her
var det altsaa, at K. Harald Gilles Ssn Magnus blev opfostret.
Cap. I<j. BneiB (i den rode Vog« Onwin), en Gaard i Nordby Sogn og Aas Prcestegd.
paa Folloug. Hvis Ivars Navn, Sneis," har Hensyn til nogen Gaard, da er det maassee denne.
slaclrkeimr (8toli reimr, stofllielmr), nu Stareim eller Staareim i Sognet af samme Navn
og Eids Prgd. i Nordfjord, see Saml. t. d. N. F. Spr. og Hist. 1 B. S. 271 og 4 B. S. 554.
llerllsi») see foran S. 160.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
