- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
171

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurds, Inges og Gyftein Haraldssonners Saga. 171
Eapitel 2H
Kong Olafs
lertegn.
Vapitel «5
Olafs lertegn
med Ritar?.
digt A3rende at afgjore med andre Mend, at han jo bestandigen forst talede med de Nord
mend, som onstede at faae ham i Tale. Han var ikke lenge Pave, og kaldes nu en hellig
Mand.
I Harald Gilles Sonners Levedags hendte det sig, at en Mand ved Navn Haldor
faldt i Vendernes Hender, som toge ham, lemlestede ham, skare ham op under Halsen,
toge Tungen ud derigjennem, og skare Tunge - Roden ud. Siden sogte han til den hellige
Kong Olaf, satte sin faste Hu til den hellige Mand og bad Kong Olaf gredende, at for
lene sig Mele og Hilsen. Derpaa fik han sit Maal igjen as denne gode Konges Mistund
hed, gav sig strax i hans Tjeneste alle sine Levedage, og blev en herlig og trofast Mand.
Dette lertegn stede en halv Maaned for den sidste Olafs Messe paa den Dag da Kardinal
Nikolaus satte Fod i Land i Norge.
Paa Oplandene vare tyende Brodre, etstore og formuende Mend, Einar og Andreas,
Sonner af Guttorm Graabard, og Kong Sigurd Haraldssons Morbrodre, som der havde
store Eiendomme og Odelsgods. De havde en Soster, som vel var vakker af Udseende,
men tog sig ikke i Agt for onde Menneskers Omtale, som siden provedes. Hun stod i
venlig Forstaaelse med en engelsk Prest, som hedte Rikard, der havde Tilhold hos hen
des Brodre, og formedelst sin Godhed for ham, gjorde hun ham mangt til Villie, og ofte
megen Gavn; men det saldt saa stet ud, at der fioi et felt Rygte om denne Pige. Da
dette kom i Folkemunde, gave alle Mend Presten Skyld derfor. Dette gjorde og hen
des Brodre og yttrede, saasnart de merkede dette, for Almuen, at de troede ham snarest
dertil. Det store Venstab, som var mellem Presten og Pigen, blev dem siden til stort
Uheld, som ei var «ventendes, da Brodrene taug med deres hemmelige Anslag, uden
dermed at lade sig merke. Men een Dag kaldte de Presten for sig, som ei ventede an
det end Godt af dem, lokkede ham hjemme fra med sig og sagde, at de agtede at fare til
et andet Herred, hvor de havde noget Nodvendigt at udrette, og bade ham folge med sig.
De havde med sig en Gaardskarl, som kjendte deres Anslag. De fore til Skibs langs
med Stranden af et Vand, som heder Rond, og landede ved et Nes, som heder Skifte
sand; der ginge de paa Land og legede en Stund. Derpaa ginge de til et afsides Sted,
hvor de befalede deres Tjenestekart at staa Presten med en Orhammer. Han stog Pre
sten saa harr, at han faldt i Svime; men da han vaagnede sagde han: hvi lege I saa
hart med mig?" De svarede: «endskjondt Ingen for har sagt Dig, det stal Du nu finde,
hvad Du har gjort." Derpaa gjorde de ham Beskyldninger, men han negtede dem, og
bad Gud og den hellige Kong Olaf domme dem imellem. Derefter sonderbrode de hans
Skinnebeen og stebede ham bagbunden med sig til Skoven. Siden lagde de en Snor
om hans Hoved og et Brer under hans Skuldre og Hoved, gjorde en Lokke paa Snoren
og bandt Hovedet fast paa Brettet. Da tog den eldre Broder Einar en Kile og satte
paa Prestens Vie, og Tjeneren, som stod hos ham, stog derpaa med en Dre, saa at Viet
fioi ud og faldt ned paa Skjegget. Da satte han Krogen paa det andet Vie og sagde
til Tjeneren: fiaae nu mere sagte." Det gjorde han, og Kilen sprang afViestenen og
Cap. 23. »<,»(!, nu Rands-Fjorden, see 1 B. S. 42. Ved denne Fjord laa et Na-s kal-
det Bkiptis»n<l,-, hvorved man maa tcrnke paa Skiftestedet Sand, sondre og nordre, i Hofs Sogn
i Land. At Navnet kunde reise sig deraf, at man allerede paa hun Tid har stiftet Befordnng
paa disse Gaard, kan vel ikke siges at vcere urimeligt. En anden Gaard ved samme Vand hedte
BwbeimBrocl, et Navn, som nuvcrrende Sinderud, en god Miils Vei ssndenfor Sand, i Brandbo
Sogn paa Hadeland, af alle hosliggende Gaarde ncerme sig mest til. Der er i alt Fald ltgesaa
megen Overensstemmelse imellem disse Navne, som imellem nuvcrrende Sifferud og Hofjst-,-,16,
som (ifelge Diplom.) var denne i samme Egn liggende Gaards Navn i 44de Uarhundrede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free