- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
191

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Magnus GrlinOsfons Saga. 191
de, som havde vsret Kong Inges haandgangne Mamd, gik i hans Tjeneste, og Enhver af
dem beholdt det Embede og den Voerdighed, som de fer under Kong Inge havde havt.
Erling Skakke gjorde sig reiseferdig, udrustede Skibe, og havde med sig Kong Mag-
nus, tilligemed de haandgangne Mcend, som der vare tilstede. I denne F<erd var Konge- Da«»
Svogeren Arne, Ingerid, Kong Ittges Moder, med hendes to Sonner, desuden lon Kur
teisa, en Son af Sigurd Stork, Erlings Huuskarle, saavelsom de der havde v<rret Gre
gorius’s Huuskarle, og de havde i Alt 10 Skibe. De fore ser til Danmark til Kong
Valdemar og Buris Henriksson, en Broder af Kong Inge. Kong Valdemar var Kong
Magnus’s bestcegtedeFrcrnde. Kong Haralds Dottre ostenfra Gardarige, nemlig Ingeborg,
Moder til Kong Valdemar, og Malmfrid, Moder til Kristine, Kong Magnus’s Moder,
vare Sostende. Harald var en Ssn af Valdemar og Sonneson af larisleif. Dana
kongen tog vel imod dem, og han og Erling havde hemmelige Stoevnemoder og Raadsiag,
og saa meget blev bekjendt af deres Samtale, at Kong Valdemar ffulde yde Kong Mag
nus den Hjcklp, som han behovede fra hans Rige, til at vinde Norge og siden beholde det.
Derimod ffulde Kong Valdemar have det Rige i Norge, som hans henfarne Frcender, Ha
rald Gormsson og Svend Tvessjceg havde havt, nemlig hele Viken alt nord til Rygjarbit.
Denne Raadsiutn.ing blev med Ed og fast Forbund befestet. Derpaa gjorde Erling og
Magnus Konge sig fcerdige til at reise fra Danmark og seilede Skagen ud.
Kong Håkon foer strar om Vaaren ester Paaffe-Ugen nord til Throndhjem, og havde
med sig den hele Flaade, som Kong Inge havde havt. Der i Kjobstaden holdt han Thing,
og blev udvalgt til Konge over hele Landet. Da gjorde han Sigurd af Reyr til Jarl
og gav ham larledomme. Siden foer Kong Håkon med sit Folge tilbage sorefter, heelt
oster til Viken. Kongen foer til Tunsberg; men sendte Sigurd Jarl oster til Konghelle
for at vcerge Landet med en Deel af Krigsmagten, om Erling kom sondenfra. Erling og
hans Flaade kom til Agder, og holdt strar nord til Bergen; der drwbte de Arne Brigide-
Skald, Kong Hakons Sysselmand, og fore strar oster tilbage imod Kong Håkon. Si
gurd Jarl, som Intet havde mcrrket til Erlings og hans Folges Reise sondenfra, var den
Gang oster ved Elven, men Kong Håkon var i Tunsberg. Erling lagde til ved Ros
sanåes, og laa der i nogle Ncetter. Imidlertid rustede Kong Håkon sig i Byen. Da
Erling og hans Flaade lagde ind til Byen, toge de en Lastdrager, ladede den med Veed
og Halm og ståk Ild paa den, og da Vinden bar ind mod Byen, drev Lastdrageren ind
mod Bryggerne. Erling lod to Kabbeltouge bringe ombord i Lastdrageren, som han gjor
de fast ito Skuder, og lod dem ro ester , som Lastdrageren drev forud. Da nu Ilden
var kommen ncesten lige til Byen, da holdt de, som paa Skuderne vare, Lastdrageren til°
bage med Tougcne, saa at Byen ei kunde broende; men en saa tyk Rog lagde sig over
Byen, at man ei fra Bryggerne kunde see hvor Kongens Fylking stod. Siden halede
Erling hele Flaaden indefter, hvor Vinden bar Ilden paa, og stjod paa dem. Da nu
Bymaendene saae at Ilden noermede sig deres Huse, og Mange bleve saarede af Skuddene,
bcsiuttede de at sende Hroald Prcest den Langtalende til Erling, for at bede om Skaansel
for sig og Byen, og oploste Kongens Fylking, saasnart Hroald sagde dem, at deres Bon
var dem tilstaaet. Da nu Bymcendenes Hoer var faren bort, tyndedes Mandstabet paa
Bryggerne; men dog eggede Nogle Hakons Mamd til at gjore Modstand, og da sagde
<sap. 2. clar^lu- eller claitlariki, see 1 B. S. 6.
N)’^jllidit, Gjerncestangen, see 1 B’ S. 34, 60, 61.
Ven6liBk»xa, see 1 V. S. 22. „ -^
Cap. 3 I!,’o3Bnne3 eller No88»no3, det nordligste Ncrs af Nstter-Oen ved Tonsberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free