Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Magnus Grlingssons Saga.
kapitel 21
Erling Skakkes
og Erkebisp En
licins Samtale,
res Folge bleve drcebte. Erling lod Fridrik binde til et Anker og kaste overbord, og for dette
Verk blev Erling meget forhadt i Throndelagen; thi de mcegtigste Mcendder vare Fridriks
Fraender. Erling lod Bjarne hiin Onde hcenge, og, som han pleiede, brugte han mange
üblue Ord for han blev hcengt. Saa siger Thorbjorn Skakkestald:
Erling gjorde Urdas’) Fcerd
Fra estlig Fjord mod Viking;
Mellem Fridriks Skuldre drives
Den spidse Ankerftig;
Paa Trcret^) dingler onde Bjarne,
Stor Skade Folk han gjor.
Anund og Drnolf med den Skare, som var undkommet, fiygtede til Danmark;
men vare stundom i Gautland eller i Viken. Erling Skakke seilede siden til Tunsberg og
opholdt sig der meget lcenge om Vaaren; men da Sommeren kom, holdt han Nord til Ber
gen, hvor der paa den Tid var en stor Mcengde Folk forsamlede. Der var da Legaten
Stephanus fra Romaborg, Eystein Erkebiskop og andre indenlandste Bistopper. Der
var og Biskop Brand, som blev indviet til Bistop paa Island, og lon Loptsson, Kong
Magnus Barfods Datterson, og da havde Kong Magnus og Jons andre Framder er
kjende deres Slcegtstab med ham. Ofte talede Erkebiskop Eystein og Erling Skakke sam
men i Eenrum, og blandt Andet spurgte Erling en Gang: »er det sandt, Herre, som Folk
sige , at I haver foroget Dre - Beregningen i Eders Sagefald for Folket Nord i
i Throndhjem." Erkebiskoppen svarer: det er vist sandt, at Bonderne have tilstaaet mig
en Forbedring af Sagefalds.Vren; men de have gjort det godvillige», uden nogensomhelst
Tvang, og derved foroget Guds A3re og Bispestolens Rigdom." Erling svarer: er
dette efter Olaf den Helliges Lov, eller har I egenmaegtigcre gaaet frem i denne Sag end
som strevet er i Lovbogen?" Erkebiskoppen svarer: Saa haver Kong Olaf den Hel
lige sat Loven, som han fik Almuens Samtykke og laord til, men ikke findes det i hans
Lov, at det er forbudet at forsge Guds Ret." — Erling: Vil I foroge Eders Ret, da
maa I styrke os til ligesaa meget at foroge Kongens Ret." Erkebiskoppen: »Du haver
cilforn noksom foroget Din Sons Navn og Rige, og om jeg haver udenfor Loven taget
Dre-Tillaeg af Thronderne, da mener jeg, at det er et langt storrc Brud paa Loven, at den
er Konge over Landet, som ei er Kongeson, hvilket hverken har Medhold i Loven eller i
Exempler her i Landet." — Erling: da Magnus blev valgt til Konge over Norge, blev
det gjort med Eders Vidende og Raad, saavelsom med alle andre Bistoppers her i Lan
det." Erkebiskoppen: det lovede Du da, Erling, at Du, dersom vi med Dig gave vort
Samtykke til Kong Magnus’s Kongevalg, stulle styrke Guds Ret allenstad og af al Kraft."
Erling: Vel maa jeg sige ja til det, at jeg haver lovet at holde og styrke Guds Bud og
Landets Lov af al min Kraft og med Kongens Styrke ; men nu anseer jeg det for raadeligere,
hellere end at gjore hinanden Beskyldning for Brud af vore Lofter, at holde übrodeligen
den imellem os indgangne Forening. Styrker I Magnus i hans Rige, som I haver
lovet, og jeg stal igjen styrke Eders Magt i Alt hvad der kan vaere Eder tilHeld og Gavn."
Nu fik deres Samtale en venligere Gang. Da sagde Erling: «dersom Magnus ikke er
1) Den fornemste blandt Nornerne (Skjcebnens Gudinder), hvis Bud Ingen kan modstaa. Her siges
Erling at bringe sine Fiender Skjaebnens Vuo til Dod i Krigen. 2) De som vare paa Fridrek Keines
Side. 3) Galgetrcret.
Meen fik mange Mcend af Keine^),
Da han monne fcerdes did.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
