Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Magnus Grlingsfons Saga
O^"""’laus. Nikolaus, en Son af Sigurd Hranesson, var en Son af Skjaldvor, en Datter af
Brynjolf Utfalde, men Soster af Haldor Brynjolfsson paa fcedrene, og af Kong Magnus
Barfod paa modrene Side. Nikolaus var en udmaerket Hovding, der havde en Gaard
paa Aungul i Hålogaland, som kaldtes Steig. Nikolaus havde ogsaa Gaard i Nidaros ne
den for loans-Kirken, hvor Thorgeir Skriver nyligen havde boet. Nikolaus var ofte
i Kjobstaden, og var Formand for alle Bymamdene. Skjaldvor, Nikolaus’s Datter var
gift med Erik Arnesson, som og var Lendermand.
kapitel 39. <?^ ,< » <-v> ’5 e» /x, <>
Om Erit og Ni. "a Folk l Byen glk fra Ottesang den sidste Dag af Marie-Messen, gik Erik til Ni
kolaus og sagde: «Svoger, her er nogle Fistere komne udenfra Soen, som sige, at der
seile Langstibe ind efcer Fjorden, og Folk gjette paa, at det monne vcere Birkebenerne; thi
er det raadeligst, Svoger, at kalde alt Byfolket sammen ved Krigsluren til at mode med
Vaaben ude paa Dren. svarer: «ikke farer jeg, Svoger, ester Fister-Rygter;
jeg stal sende Speidere ud i Fjorden, men imidlertid holde Thing i Dag." Erik gik hjem,
men da det ringede til Hoimesse og Nikolaus gik i Kirken, kom Erik atter til ham, og
sagde: «jeg troer nu vist, Svoger, at Tidenden er sand; thi her er nu de Mamd, som
sige, at de have seec dem under Seil; thi tykkes det mig raadeligst, at ride af By og sam
le Krigsfolk, eftersom det synes mig kun at vaere faa Folk i Byen. «Nikolaus svarer:
«Du qvackker Alt i et, Svoger, lader os forst hore Messen, og siden tåge vor Beslutning.
Derpaa gik Nikolaus i Kirken." Da nu Messen var sjungen, gik Erik til Nikolaus,
og sagde: «Svoger, nu ere mine Heste opsadlede, jeg vil ride bort." Nikolaus svarer :
«Farvel da, svoger, vi ville holde Thing paa Oren i Dag, og undersoge, hvad Mandstab
der er i Byen." Derpaa reed Erik bort; men Nikolaus gik til sin Gaard og derpaa til
Bords.
N^us"’ D«d. Nevve var Maden sat paa Bordet, for der kom en Mand ind i Gaarden, som sag-
de Nikolaus, at Birkebenerne roede ind i Aaen. Da raabte Nikolaus til sine Mcend, at
de stulde tåge deres Vaaben. Da de vare vcebnede, befalede Nikolaus dem til at gange
op paa Loftet; men dette var det uklogeste Raad; thi dersom de vare blevne i Gaardeu, kun
de Byfolket have kommet dem til Hjcrlp; men nu opfyldte Birkebenerne hele Gaarden,
og stimlede derpaa fra alle Kanter op til Loftet. De raabte til Nikolaus, og tilbode ham
Fred, men han afstog den. Derpaa angrebe de Loftet; Nikolaus og hans Mcend vcrrge
de sig med Buestud, Haandstud, og Ovnstene; men Birkebenerne huggede Husene ned,
brode Loftet op og stjode Skud paa Skud. Nikolaus havde et rodt Skjold, hvori vare
forgyldte Som, og hvorom der gik en Rand af Stjerner. Birkebenerne stjode saa at Pilene
tramgte ind til Pilebaandet. Da sagde Nikolaus: sviger mig nu Skjoldet?" Der
faldt Nikolaus, og en Mcrngde af hans Folk, og Nikolaus’s Dod beklagedes hoiligen.
Birkebenerne gav alle Bymamdene Liv og Fred.
Cap. 335^uu3i«7 eller paa Hålogaland, nu Engel-O i Saltens Fogderi. Her
Ugger den hlstoriff mcrrkva-rdige Gaard Oleix (nu Stegen), hvor ifolge Landnamab. I».
111. Cap. 17, Kong Sigar, Signes Fader, boede. Her var Signes-Brond paa Hagbards
holm, der endnu har sammme Navn. Hvis Historien om Hagdards og Signes trofaste, men ulyk-
Kjcerllghed, som alle tre nordiske Mationer have tilegnet sig, er en i vort Norden passeret
Tildragelse, og ikke snarer? et Sagn indbragt og omplantet ved vort Folkefcrrd — da er der god
Grund ttl at antage, at den maa vcere foregaaet paa Steig i Hålogaland. — Paa denne Gaard
boede l Harald Haarfagers Tid Lodin Aungul, som bestemt til at forlade Landet og nedsatte sig
paa Island, dode paa Overreisen ; efter ham har maaffee Sen Navn, eller omvendt. Kjcrmpehsie
og fantastene nunde endnu om Stedets historiste Fortid. Bteix er senere bekjendt som Nesidents
for Nordlandenes og Finmarkens Lagmwnd, ste 1 B. S. 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
