Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Sandhed, visselige» har fuldbyrdet en af de interessanteste Underssgelser, som Oldgrandstnin
gen i vore Dage har iverksat. Udgiveren af hiint Verk er bleven understellet ved Medde
lelser af fiere Lcerde her i Europa og i Amerika, ligesom Verket selv, herligen udstyret, skyl
der et Selskab sin Tilværelse, som ei viser Sparsomhed, naar det gjcrlder at udbrede Lys over
antiqvariske Gjenstande.
I Folge de Bestemmelser, som findes i vore crldste og paalideligste Sagaer, befindes det,
at vore Forfcedre regnede et Dsgns’) Seilads til en Afstand af 27 til 30 Ssmile. Fra
Helluland til H erjulfsnces paa Grenland seilede Bjarne, i en Storm af fsielig Ber,
i fire Dage. Afstanden mellem disse Stedet er 150 Ssmile, og det er saaledes meer end Ri
meligt, at Hellulands-Oen, siden kaldet litla Helluland, som var Vendepunktet for vore nordi,
ste Semcrnds fsrste Opdagelses-Reise, er det senere kaldte Newfouudland. Bjarne gjorde imid
lertid intet Udbytte af Opdagelser paa denne Reise, fordi han stundede efter at opssge sin
Fader; men desto meer Anledning gav hau til selgende Opdagelses Reiser. Leif, Erik Rsdes
Son, kjebte Skibet af Bjarne, og begav sig paa Reisen med 35 Mand, hvoraf formodentli
gen Nogle havde vceret med Bjarne. Han stilede lige til Helluland, som han kaldte saaledes
efter Landets Udseende og Beskaffenhet», der af senere Reisende er sundet fuldkommen over
censstemmende med Newfoundland^). Derfra gik Leif videre sydpaa, og kom efter 3 Dsgns
Seilads til et Land, som han formedelst dets store Skove kaldte Markland. Dette Lands Be
skrivelse, dets lave Strandbred, hvide Sandklinter og fkovrige Egne, svarer fuldkommen til
Ny-Skotland, Ny-Vrunswick, og det, formedelst sin sterke Tsmmer-Udskibning, noksom bekjendte
Ncdre-Canada. Herfra kom Leif efter to Dages Seilads til Viinland, som altsaa laa 50 til
60 Mile sydligere, og denne Landstrcrkning af Amerika svarer aldeles til Leifs Beskrivelse der
over. Landet var nemlig udeu Fjelde, bevoret med Skov og beklcedt med smaa Hoie. Leif
anlagde sine Boder ved Mount-Hope-Bay, hvorigjennem Taunton-Floden falder, som dernest
har sit Udleb i Havet ved Pynten Seaconnet. Sagaskriveren gjor en astronomisk Bemerkning,
som veileder os til at finde det Punkt, hvor Leifs Boder bleve anlagte. Han siger, at paa
den korteste Dag stod Solen op om Morgenen Kl. 7V2 og gik ned Klokken 4’/«, eller at Da
gen var 9 Timer lang. Derefter lader Stedets geographiske Brede sig bestemme til 41" 24’
10", og dette passer til den omtalte Seaconnets-Point og Indlsbet til Mount-Hope-Bay.
De Landsprodukter, som forefandtes af Leif, ere de samme som endnu berige disse paradisiske
Egne. Vindruer vorte i Mengde uden Dyrkning, saavelsom Mais, der i Beskrivelsen kaldes
Hvedc. Kreaturerne fandt sin Fede i Marken til alle Aarets Tider, hvilket endnu tildeels
er Tilfeldet^). Skov og Hav vrimlede af samme Dyr og Fisk, som ««omstunder, og
herlige Tresorter findes der, hvoriblandt vist ogsaa horer det af vore Fedre kaldte Mssur^).
I denne Henseende er den Corresspondents, som er fert imellem Secretairen for det
nordiske Oldskrift-Selskab i Kjsbenhavn, og Secretairen for det historiske Selskab for Rhodc-Island
i Providence i Amerika, hsiligen interessant. De Spergsmaal, som ere forelagte de ameri
I) Det Udtryk, som Sagaen benytter sig af bniges vel paa Island almindelig kun om en Dag, 12 Timer,
men^ oprindeligen er det mest brugt for Dogn, 24 Timer, hvorpaa og Sammenfatningen her hentyder.
2) s,Det var hoit, bergigt og der fandtes sneebedcrkte Fjcelde," siger Sagassriveren. En nyere Reisebessriver,
Anspach. siger at det Indre af Landet bestaaer af negne, meer eller mindre udbredte Klippeflader (Hel-
ler), hvor ingen Vusk voxer.
I) Af Forsigtighed bringe vel Landmcendenc nu deres Qvcrg i Stald, men i scedvanlige Vintre kunne de
gaae lose, overladte til sig selv.
l) Det var formodentligen ogsaa dette Trer, som gav Ndamus Vremensis. en Kannik i Br«men, som udgav
en Veikrirelse over de nordisse Lande 1073, Anledning til at omtale Viinland. En Bremer kjobte nem-
lig for dyre Penge af Karlsefne et Huusstykke, som var gjort af dette Trce. Adam forsikkrer iovrigt at
have paalidelig Vished om Viinlands Opdagelse, og da han levede den saa ncrr, maatte han vel staae til
Troende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
