- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
227

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227
Om Viinlands Opdagelse.
at hver af dem stulde have 30 stridbare M<end paa Skibet omfram Qvindfolk. Men
freydis brod strar Foreningen, i det hun tog 5 Mand fiere, som hun stjulte, og Brodrene
bleve det ikke var for de kom til Viinland. Nu gik de til Soes, efterat have gjort forud
den Aftale, at de, saavidt muligt, stulde holde Folge. Der var ogsaa kun liden Mon mel
lem dem; dog kom Brodrene noget for, og havde baaret deres Toi op til Lelfs Huse. Da
Freydis kom til Land, lod hun og Skibet losse og boere Toiet op til Huset. Da sagde Frey
dis- hvi bare I leres Toi ind her?" —thi vi meente," svare de, at den lmellem os
gjorttAftale stulde holdes." — Mig laante Leif Husene, og ikke Eder," siger hun. Da
saade Helge: «i Ondstab monne vi Brodre staae tilbage for Dig." Derpaa bare. de de
res Toi ud, gjorde sig en Skaale, som de satte langt fra Soen ved Bredden af Våndet,"
og gjorde alt der i Stand. Freydis lod f<elde Ved i Skoven til sit Skib. Nu.kom
Vinteren paa, og Brodrene talede om at anstille Lege til Skjcrmt og Moro. Saa blev
gjort en Stund, indtil de gjorde hverandre Fortraed, hvorpaa fulgte Splid, og Legene ophorte.
Derefter var intet Samqvem imellem Husene, og dette foer saaledes frem lcenge om Vm
teren. En Morgen tidlig stod Freydis op af sin Seng og klsedte sig paa; dog glk hun
uden Sko, endstjondt Veiret var saa bestassent, at der var falden en stoerk Dug. Hun
tog sin Mands Kappe over sig og foer i den til Brodrenes Skaale og til Doren. Kort
forud var en Mand gaaet ud derfra og havde ladet Doren staae halv aaben." Hun luk
kede Dsren heelt op og stod en Stund i Dorhullet, men taug bomstille. Fmnboge, som
laa vaagen inderst i Skaalen, spurgte hende: «hvad vil Du her, Freydis?" Hun svarer:
jeg vil at Du stal stande op og gange ud med mig, jeg vil tale med dig.« Saa gM han.
De gange hen til et Stykke Troe, som laa under Skaalevaeggen, og der satte de sig ned.
Hvordan liker Du det her?" siger hun. — .Gode tykkes mig Landsens Kaar, svarer han,
men ilde tykkes mig om den Splid, som er kommen os imellem; thi jeg mener dert.l mgen
Anledning at have givet." — »Du siger som det er, svarer hun, saa tykkes nng ogsaa. Nu
er det mit Mrende hid, at jeg vil handle Skib med Eder Brodre; thi I have storre Sklb
end jeg, og jeg vilde bort herfra." — »Da vil jeg lade det gaa," svarer han, om der
ved steer Dig til Noies." Nu stilles de saalunde ad; hun ganger hjem, men Fmboge
gaacr igjen til Hvile. Da hun stiger op i Sengen med kolde Fodder, vaagner Thorvald
derved, og sporger, hvi hun var saa kold og vaad?" Hun svarer med megen Heftlghed :
jeg var gaaet til Brodrene for at gjore Bud paa deres Skib, da jeg vilde kjobe et storre
Skib, men de toge dette saa ilde op, at de sioge mig og mishandlede mig ilde; men du er
en ussel Mand, som hverken vil hevne min eller Din Skam, og nu maa jeg finde, at jeg
er borte fra Gronland; thi vil jeg gjore Skilsmisse med dig, om Du ikke hevner dette.’
Da kunde han ikke lcengere taale hendes haarde Tiltale, men befalede sine Mcend at stande
op ien Fart, og tåge deres Vaaben. Saa gjore de, fare strar til Brodrenes Skaale,
gange ind, gribe dem sovende, lcegge dem i Baand og fore dem alle bundne ud. Freydls
lod drcebe dem, ester hvert som de kom ud. Nu vare alle Karle dra-bte; men Qvmdfolktt
vare tilbage, dem vilde ingen drcebe. Da sagde Freydis: «giv mig en Dre , Haanden.
Saa blev gjort; hvorpaa hun drceber alle de 5 Qvindfolk, som der vare, og gik forst fra dem,
da de vare dode. Efter denne onde Gjerning fore de tilbage til deres Skaale, og paa Frey
dis mcerkedes intet andet, end at hun syntes at have vel gjort. Til sine Kamrater sagde
hun: vorder det os af Vdet bestemt, at komme tilbage til Gronland, da stal jeg tåge den
Mand af Dage, som fortceller hvad her er hendt. Nu stulle vi sige, at de bleve boende
1) Indsoen. 2) Dorme vare formodentligen da, som nu paa mange Bondehus dobbelt paa tvoers, saa
at den underste oa overste Deel for sig kan aabnes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free