Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Hvis Norncn fra den rode Val
Mig kalder nu til Odins Sal,
Da hor, min Son, din Faders Ord:
Da kcemp som jeg for Danmarks Jord!
Det Rige, som for mig var deelt.
Det ssal du vist beherske heclt!
Du vil det sijcenke Held og Fred,
Naar jeg er lagt i Graven ned!"
Saa talte han og freidig saae
Mod Himmelbuens klare Blaa.
Ad Qveld det lakked’ meer og meer,
Da ncermed’ sig den Oprsshcer;
I Spidsen raged’ Veset op:
En fire Alens lette-Krov.
Stor var vel Fjendens Overmagt,
Men Hald an lo dog uforsagt;
Mens Fjenden sireg og raabte vildt,
Han stillcde sin Fylking snildt;
I Svidscn fremmest selv han stod,
Et Forbjerg lig mod Havets Flod;
Man bag ved ham med Ssnnen saae
Den vcebnede Aeltinde staae.
Da rendte Veset frem med Brag,
Som Fenris-Ulv paa Dommedag.
Hans Landse var en fceldet Gran;
Ham fulgte to Gang’ Tusind Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
