Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Lyset. Kongen gik et Par Gange op og ned af Gul-
vet, hvorpaa han pludselig vendte sig til Hr. David og
spurgte:
—- Kan J fige mig— Navnet paa nogle af disse
Fjender?
— Hr. Jvar Axelsson, svarede Hr. David med
megen Bestemthed.
— Og hvoraf veed J, at han er min Fjende?
— Først og fremmest er han Kong Kristians
Mand . . . .
— Men lad Kong Kristian blot røre ved hans For-
lehninger, og Sligt kan let ske iFølge de Underretninger,
jeg har modtaget, —- da kan Hr. Jvar let blive min
Mand, ligesom hans Broder, Hr. Eriki
— Det kan ske, Kong Carl, men det er endnu ikke
sket, og jeg har desuden endnu en Grund til at antage,
at han er Eders Fjende?
— Og hvad er det for en Grund. ?
’— At han har bortsørt Eders Datter, Jomfru
Magdalena!
Kongen stod som ramt as Lynet. Han blev afvex-
lende rød og bleg, og Tankerne sore sammen og skilte
sig ligesaa hurtig ad igjen, som Blodet i hans Aarer.
Jvar Axelsson og Penningeby, Penningebh og Nils
Sture, alt dette rullede sig sammen til et forviklet Nøgle,
hvoraf der tilsidst fremgik som noget Uimodsigeligt, at
Nils Sture dog maatte have næret og nærede Hævnpla-
ner mod Kong Carl, hvilke nu vare komne til Udførelse.
Kongens bedre Jeg stræbte dog endnu imod, og han søgte
at finde Grunde til at kunne frikjende ham.
— Og hvoraf veed J alt dette? spurgte Kongen.
—- Fordi min og Eders Lykke, Kong Carl, har villet,
at jeg en Gang skulde kunne vise Eder en Vennetjenefte,
som I længe skulde mindes»» Jeg bar frelst Eders
Datter og bragt hende til St. Klara Kloster.
Nu faldt den sidste Skranke omkring Nils Sture i
Kongens Bryst. Til Trods for hvad der var sket siden
deres Forsoning, havde Kongen dog vundet Nils Sture
saa kjær, at han ikke et Ojeblik vilde have betænkt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
